Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Farmaceuter søges til Landsapoteket i Nuuk
Er du en engageret farmaceut, der søger nye udfordringer og ønsker at opleve Grønlands unikke kultur og storslåede natur? Brænder du for en hverdag med mange forskelligartede farmaceutiske opgaver – herunder akutte opgaver af stor betydning for patientbehandlingen? – Så er denne stilling som farmaceut i Grønland noget for dig!
Landsapoteket søger pr. 1. juni 2026 eller efter aftale farmaceuter til en spændende arbejdsplads, hvor sygehusapotek og primærapotek er samlet under ét tag.
Grønlands farmaceuter er ansat på Landsapoteket i Nuuk, hvor kerneopgaverne er servicering af Dronning Ingrids Hospitals afdelinger samt ekspedition af lægemidler efter recept til Nuuks borgere.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø præget af engagement, gode kolleger og fokus på forbedringer. Ledelsen er nærværende med let adgang til sparring, og vi har et tæt og velfungerende samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger.
Som en del af sundhedsvæsenet i Grønland får du mulighed for at arbejde tæt sammen med andre sundhedsfaglige kolleger i et miljø præget af samarbejde og respekt.
Jobbeskrivelse
Som farmaceut i Grønland vil du have en alsidig rolle med både kliniske og logistiske opgaver.
Dine primære ansvarsområder omfatter:
- Rådgivning og vejledning af sundhedspersonale og patienter om medicin og behandlinger
- Ekspedition af recepter og udlevering af medicin på apoteket
- Håndtering af medicinbestillinger, lagerstyring og distribution til mindre bygder
- Sikring af, at medicinsk behandling sker i overensstemmelse med gældende retningslinjer og lovgivning
- Samarbejde med læger og sygeplejersker omkring patientsikkerhed og farmakoterapi
Derudover vil du løbende deltage i projekter som:
- Systematisk gennemgang af lægemiddelsortimenter
- Vejledning om afskaffelse af medicinaffald
- Procesoptimering ved distribution af vacciner, cytostatika m.m.
Kvalifikationer
Vi søger en farmaceut, der:
- Har erfaring fra apotek eller sygehusapotek (en fordel, men ikke et krav)
- Besidder gode kommunikationsevner og kan tilpasse rådgivning til lokale forhold
- Er fleksibel og robust i et miljø, hvor ressourcer og omgivelser kan variere
- Har en åben og positiv indstilling til at arbejde i et nyt og anderledes miljø
- Kan arbejde struktureret og effektivt – også i travle perioder
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at arbejde i Grønland med enestående natur og kultur
- Ansvar for medicinservice på mindst én afdeling
- Ekspedition af lægemidler i skranken
- Spændende logistiske udfordringer, f.eks. fremskaffelse af livsnødvendige lægemidler
- Udarbejdelse af lægemiddelrekommandationer
- Dialog med specialer omkring lægemiddelforbrug
- Et attraktivt og selvstændigt job med frihed under ansvar
- Dygtige og engagerede kolleger, der arbejder effektivt i faglige og ledelsesmæssige teams
Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre, at Landsapoteket yder kvalificeret rådgivning på det lægemiddelfaglige område til patienter og samarbejdspartnere.
Lidt om Nuuk:
Nuuk er en moderne by med et rigt byliv for hele familien og gode faciliteter som caféer, butikker, fritidsklubber, sportsforeninger, skilift, svømmehal og skoler. Lige uden for byen finder du den storslåede grønlandske natur med fjordsystemer og høje fjelde.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. juni 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 12. april 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved farmaceut Line Guldbrandsen tlf. (+299) 34 47 01, LIGU@PEQQIK.GL, Landsapoteker Tina Holst Nielsen, tlf. (+299) 34 45 98, THNI@PEQQIK.GL og farmakonom Mette Holmberg tlf. (+299) 34 47 26, MEHO@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Farmaceut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Quick-nr.
486418 - Indrykningsdato
15-01-2026 -
Ansøgningsfrist
12-04-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstype
Farmaceut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Quick-nr.
486418 - Indrykningsdato
15-01-2026 -
Ansøgningsfrist
12-04-2026