Region Sjælland
Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
Specialpsykolog eller klinisk psykolog til F-ACT team i Distriktspsykiatrien Roskilde
Er du erfaren psykolog med lyst til fortsat faglig udvikling i et godt psykologfagligt netværk, brænder du for psykopatologisk udredning og behandling af patienter med svære psykiske lidelser og samarbejde med tværfaglige kollegaer i et FACT team, så har vi stillingen til dig!
Velkommen til Distriktspsykiatrien i Roskilde
Da én af vores dygtige psykologer skal videreuddannes som specialpsykolog, søger vi nu en ny specialpsykolog eller klinisk psykolog til vores teams. I Distriktspsykiatrierne i Region Sjælland arbejder vi ud fra FACT modellen. Vi arbejder tværfagligt og tilpasser behandlingsintensiteten til patientens aktuelle behov. I Distriktspsykiatrien Roskilde er vi omkring 60 medarbejdere (4 FACT teams) med mange forskellige faglige baggrunde, da tværfaglighed vægtes højt. Du vil arbejde sammen med alt fra psykologkolleger, læger, sekretærer, sygeplejersker, socialrådgiver, peers mm. Den ledige stilling indebærer at varetage ambulant udredning og tværfaglig behandling af patienter med en stor variation af sindslidelser i vores optageområde.
Arbejdsopgaver
Du skal i samarbejde med teamets øvrige personale varetage udrednings- og behandlingsopgaver overfor ambulatoriets målgruppe. Dette indebærer blandt andet:
- Indledende vurderinger og differentialdiagnostisk udredning.
- Psykopatologiske undersøgelser, herunder kognitiv og socialkognitiv testning.
- Deltagelse i vurderinger af behandlingsintensiteten og tilrettelæggelse af patientforløb.
- Mulige psykoterapeutiske forløb og eventuelt pårørendesamtaler.
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Bidrag til undervisning, supervision og sparring, herunder mulighed for vejlederfunktion for psykologistuderende.
Vores forventninger til dig
Du er specialpsykolog eller klinisk psykolog, som gerne er specialist eller på vej dertil. Vi søger en psykolog, der har erfaring med, eller interesse for psykiatriske problemstillinger. Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner og at alle bidrager til en helhedsorienteret behandling af patienterne. Det er desuden en fordel, hvis du arbejder systematisk og er vant til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads, med et højt fagligt niveau. Der er gode muligheder for faglig sparring i teamet samt med de andre psykologer og ved psykologmøder på tværs af enheder i Øst.
Psykologerne i Øst har gode muligheder for efteruddannelse, samt at modtage supervision på tests og psykoterapi og deltage i undervisning/klinikker. Det tværfaglige samarbejde er velfungerende og præget af godt humør. Vi er også engagerede i flere projekter og forskning.
Selvom arbejdet indbefatter selvstændig udredning og diagnostik, vil man hver dag ligeledes deltage i de tværfaglige fællesmøder og konferencer omkring patienterne, så man står aldrig alene.
Lidt om din kommende arbejdsplads:
Distriktspsykiatrien Roskilde og Ældre er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland. Psykiatrien Øst har i alt 5 sengeafsnit og Psykiatrisk Akutmodtagelse i Roskilde. Af ambulante enheder findes der distriktspsykiatri for voksne og ældre i Køge og Roskilde, samt Psykiatriske klinikker til terapeutiske pakkeforløb, der behandler ikke-psykotiske tilstande, Klinik for Selvmordsforebyggelse, Kompetencecenter for TOP (Tidlig Opsporing af Psykose) og specialiseret OPUS-team – for slet ikke at glemme en ambitiøs Forskningsenhed med 2 professorer.
Psykiatrien Øst varetager regionsfunktion for henholdsvis angst og personlighedsforstyrrelser samt for skizofreni og andre psykoser, ADHD, udredning af udviklingsforstyrrelser hos voksne, rådgivningsfunktion for gravide, samt sexologisk klinik. Vi inddrager pårørende tidligt i behandlingen og har specielt fokus på børn af psykisk syge bl.a. via nøglepersoner for dette område.
Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb. Vi er optaget af den faglige udvikling og gør meget for at fremme det gode kollegiale samarbejde. Vores ledelsessystem indebærer bl.a. 1:1, dialogmøder, fast ledelsesdag med alle ledere hver måned samt ledelsessupervision mm.
Psykiatrien Øst er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser og Selvskade, Debuterende psykoser (OPUS) og Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Centrale Psykiatriske Forskningsenhed – vi ligger side-om-siden med Forskningsenheden for B&U og har flere tværgående projekter i pipeline.
Interesseret
Har du lyst til at vide mere om stillingen og DPR er du velkommen til at kontakte Ledende specialpsykolog Rikke Jakobsen på mail: rjako@regionsjaelland.dk
Oversygeplejerske Asbjørn Arbøll Andersen på tlf. 93568536 – mail: asand@regionsjaelland.dk
Eller Oversygeplejerske Rune Melballe Bonde på tlf. 24603509 – mail: rmeb@regionsjaelland.dk
Du kan læse mere om Psykiatrien Øst på www.regionsjaelland.dk/Psykiatri/behandlingssteder/Roskilde.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i helhold til gældende overenskomst. Region Sjælland indhenter straffeattest og referencer forud for ansættelse.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentlig.
Tiltrædelse er pr. 01.04.26 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest d. 12.2.26
Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 25.2.26
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Asbjørn Andersen
asand@regionsjaelland.dk
93568536 - Adresse
Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
048769 - Quick-nr.
486439 - Indrykningsdato
15-01-2026 -
Ansøgningsfrist
12-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Asbjørn Andersen
asand@regionsjaelland.dk
93568536 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
048769 - Quick-nr.
486439 - Indrykningsdato
15-01-2026 -
Ansøgningsfrist
12-02-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Specialpsykolog til Klinik for Spiseforstyrrelser, Roskilde- ansøgningsfristen er forlænget
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
PsykologOpslået
23-12-2025Ansøgningsfrist
22-01-2026 -
Psykolog til Kofoedsminde
Socialområdet Kofoedsminde | Højbovej 9, 4970 Rødby
PsykologOpslået
23-12-2025Ansøgningsfrist
22-01-2026