Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Uddannelsesansvarlig jordemoder på Sjællands Universitetshospital i Roskilde

 

a { text-decoration: none; color: #464feb; } tr th, tr td { border: 1px solid #e6e6e6; } tr th { background-color: #f5f5f5; } Brænder du for at skabe læring med faglig udvikling og refleksion – og trives du med at koordinere, støtte og inspirere andre? Så kom til Sjællands Universitetshospital i Roskilde og bliv en del af et rummeligt og stærkt læringsmiljø for studerende og kolleger.
 Vi søger en uddannelsesansvarlig jordemoder til vores engagerede uddannelsesteam. Er det mon dig?

 

Om stillingen:

Du vil som uddannelsesansvarlig jordemoder have det overordnede ansvar for at planlægge, koordinere og kvalitetssikre den kliniske del af jordemoderuddannelsen i samarbejde med ledelsen, øvrige nøglepersoner, den brede personalegruppe samt Professionshøjskolen Absalon i Slagelse.

Som en del af uddannelsesteamet vil du være med til at sikre sammenhængende, trygge og lærerige uddannelsesforløb inden for studieordningens rammer og herigennem være med til at udvikle og facilitere afdelingens læringskultur.

På SUH, Roskilde modtager vi hvert halve år op til jordemoderstuderende fordelt på alle semestre. Vi varetager desuden uddannelse af øvrige studerende som sosuelever og sygeplejestuderende, medicinstuderende og ambulancebehandlerelever.

 

Vi kan tilbyde:

  • En spændende stilling med mulighed for sparring og udvikling fagligt og personligt
  • Et tæt samarbejde med 2 erfarne uddannelsesansvarlige jordemødre
  • Afprøvning af læringsmetoder med faglighed, kreativitet og kvalitet for øje
  • Et mono- og tværfagligt læringsmiljø hvor hver enkelt tager et ansvar for uddannelse og der er høj tilfredshed blandt studerende
  • Et godt tværfagligt samarbejde kendetegnet ved gensidig respekt
  • Stærk faglighed i personalegruppen

 

Dine hovedopgaver:

  • Sikre kvalitet, kontinuitet og koordination af den kliniske uddannelse af jordemoderstuderende i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon.
  • Bidrage til et trygt, veltilrettelagt og udviklende læringsmiljø for både studerende og kliniske vejledere
  • Introducere og supervisere studerende og kontaktjordemødre
  • Afholde forventnings- og statussamtaler kontinuerligt
  • Være til rådighed med sparring og vejledning for vores studerende i deres kliniske uddannelsesforløb
  • Afholde undervisning indeholdende, skills, simulationsundervisning og refleksion
  • Planlægge og afholde eksaminer i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon.

 

Øvrige opgaver og samarbejder:

  • Tværfagligt samarbejde og afdelingens faglig udvikling
  • Udvalgsarbejde og relevante kurser og mødedage
  • Åbent hus-arrangementer, onboarding-aktiviteter, SoMe-arbejde m.m.

 

Kvalifikationer:

Vi søger en jordemoder, der kan kombinere høj faglighed med pædagogisk indsigt og organisatorisk overblik.

 

Formelle kvalifikationer:

  • Dansk autorisation som jordemoder
  • Minimum 5 års klinisk erfaring
  • Stærk teoretisk forankring inden for jordemoderfaget og obstetrik
  • Videreuddannelse på master eller kandidatniveau

 

Personlige kvalifikationer:

  • Formå at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer
  • Gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
  • Stærke samarbejdsevner og tværfaglig tilgang
  • Struktur, overblik og engagement i uddannelsesopgaven

 

Ansættelsesvilkår:

  • Stillingen er fuldtid (37 timer), hvoraf de fleste er allokeret til opgaver omkring uddannelse
  • Arbejdet indebærer 1 ugentlig vagt i klinikken med et uddannelsesfokus. Denne understøtter samtidig den uddannelsesansvarlige jordemoders fortsatte kliniske forankring.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale

 

Om Gynækologisk obstetrisk afdeling på SUH, Roskilde

SUH Roskilde er en specialafdeling med ca. 2500 fødsler årligt. Vores fødegang har syv fødestuer, et svangre afsnit ambulant funktion, igangsættelser og indlagte gravide samt en barselsgang med 16 sengepladser og mulighed for overnattende partner. Alle afsnit ligger tæt ved siden af hinanden.

Vi varetager specialfunktioner i Region Sjælland, hvilket betyder, at vi har en varieret obstetrik med mange normale fødsler, men også komplicerede forløb. Vi flytter til nye lokaler på Sjællands Universitetshospital i Køge i september 2027.

Vi er fusioneret afdeling med matrikler i Nykøbing Falster og i Køge. Der er fødeafdeling på matriklerne i Nykøbing F. og Roskilde. Afsnittene samarbejder, men virker med selvstændig afsnitsledelse under fælles afdelingsledelse. Stillingen er på matriklen i Roskilde.

 

Hvis vi har vagt din interesse, kan du sende din ansøgning til nedenstående link.

Ansøgningsfrist: d. 2. februar 2026

Samtaler: planlægges d. 6. februar 2026

Vil du høre mere, er du velkommen til at tage kontakt til os. Vi giver også gerne en kop kaffe og en rundvisning.

 

 

 

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Janne Larsen
    jaela@regionsjaelland.dk
    47324178
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Jordemoder, Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    048773
  • Quick-nr.
    486452
  • Indrykningsdato
    15-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Janne Larsen
    jaela@regionsjaelland.dk
    47324178
  • Stillingstyper
    Jordemoder & Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    048773
  • Quick-nr.
    486452
  • Indrykningsdato
    15-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Barselsgangen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde skal implementere hjemmebesøg efter ambulante fødsler - er du en af dem, der skal med på holdet?

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Jordemoder

Opslået
30-12-2025

Ansøgningsfrist
20-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Barselsgangen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde skal implementere hjemmebesøg efter ambulante fødsler - er du en af dem, der skal med på holdet?

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Jordemoder

Opslået
30-12-2025

Ansøgningsfrist
20-01-2026