Region Hovedstaden
Digevej 110, 2300 København S
Vil du stå i spidsen for at forme og udvikle akutområdet? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som ledende overlæge
Den psykiatriske akutmodtagelse er for de fleste patienter indgangen til døgnbehandling, samtidig spiller vi også en central rolle i uddannelsen af kommende speciallæger. Derfor ønsker vi på Psykiatrisk Center Amager (PCA) at opgradere funktionen som afsnitsledende overlæge til ledende overlæge.
Noget for dig? Så læs videre her:
Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Din vigtigste opgave bliver at lede akutområdet. Akutsøjlen består af et lukket modtageafsnit med 12 senge og et åbent modtageafsnit med 10 senge. Herudover er der døgnåben modtagelse med gennemsnitligt 13 henvendelser i døgnet samt akutteam med ca. 80 patienter i forløb.
Vores vision er, at du som ledende overlæge bidrager til både den faglige udvikling af akutområdet og til at skabe et attraktivt miljø for arbejde og uddannelse hos os.
Eksempler på din opgaver som ledende overlæge;
- Formidle ny viden samt udvikle arbejdsgange på akutområdet på tværs i afdelingen
- Videreudvikle vores kultur, så optimering af uddannelse til stadighed er på dagsordenen under hensyntagen til hverdagens drift og kliniske behov
- Videreudvikle en kultur, hvor vidensdeling sker gennem feedback og struktureret klinisk observation som en naturlig del af klinikken – gerne på tværs af faggrupper
- Sikre kompetenceudvikling af både speciallæger, specialpsykologer og YL
- Ansvar for undervisningstilbud
Eksempler på dine personaleledelsesopgaver:
- Ansættelsessamtaler af uklassificerede læger og speciallæger
- Sikre relevant daglig klinisk fordeling af YL i akutsøjlen under hensyntagen til den daglige drift
- Varetage sygefraværs- og trivselssamtaler for uklassificerede læger og speciallæger
- Medvirke til introduktion og velkomst af alle nyansatte YL
- Ledelse af speciallæger – der er aktuelt 1 overlæge og 1 specialpsykolog ansat
Opgaven løses i tæt samarbejde med uddannelsesansvarlig overlæge (som har personaleledelse for Yngre læger i klassificerede uddannelsesstillinger), to oversygeplejersker, afsnittets overlæge og specialpsykolog.
Opgaverne forventes at være 50% af stillingen.
De resterende 50 % tilknyttes du klinikken som ledende overlæge i Akutmodtagelsen, hvor YL modtager en stor del af deres uddannelse under deres ophold. Vi forventer ikke, du ser faste patienter, men hjælper med at supervisere, koordinere samt prioritere i hverdagens kliniske opgaver. Er der komplekse forløb kan du varetage dem i samarbejde med afsnittenes specialister.
Som ledende overlæge er du en del af den samlede afsnitsledergruppe på tværs af centeret, som mødes dagligt til konferencer og flowmøde, månedligt til ledermøde samt tre gange årligt til ledertemadage.
Desuden tilbyder vi tæt samarbejde med cheflægen i på døgnområdet med sparring og 1:1 på din ledelses- og personaleopgave.
Vores forventninger til dig og hvad tilbyder vi
Psykiatrisk Center Amager har fokus på socialt udsatte med forskning indenfor psykopatologi, dobbeltdiagnoser og kunstens betydning som terapeutisk intervention. På centeret er vi optaget af at sikre at omtale af patienter og pårørende er med respekt for deres individuelle problemstilling samtidigt med, at man ikke går på kompromis med evidens og standarder.
Vi tilbyder;
En god omgangstone, fokus på work/life balance i vagtplanlægning og fordeling af opgaver med respekt for den enkeltes kapacitet og evner.
Vi tilstræber os på at gøre hospitalets mål nærværende i hverdagen, så dit engagement i det daglige ledelsesarbejde opleves som meningsfuldt.
Du vil møde synlige ledere, som ikke er bange for at sætte personlighed i spil og anvende humor tilpasset situationen. Vi vægter, at samarbejde foregår i en tillidsfuld atmosfære, hvor vi er sammen om opgaven med hvert vores ansvar.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er med tiltrædelse den 1/3-26 eller efter aftale. Stillingen er 37 timer ugentligt.
Du ansættes i henhold til aftale vedrørende lægelige chefer.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge René Sjælland på rene.sjaelland@regionh.dk og 2172 9501
Søg stillingen via link på siden senest 4. februar 2026.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 260.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit. Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk og Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et Gadeplansteam, OPUS Ambulatorium samt et botilbudsteam.
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basisuddannelse), speciallæge i almen medicin samt til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer. Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.
Pr. 1. januar 2026 er Psykiatrisk Center Amager en interegret del af Amager Hvidovre Hospital.
Du kan læse mere om centret her
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
René Sjælland
rene.sjaelland@regionh.dk
21729501 - Adresse
Digevej 110, 2300 København S - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266495 - Quick-nr.
486460 - Indrykningsdato
15-01-2026 -
Ansøgningsfrist
06-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Digevej 110, 2300 København S -
Kontaktperson
René Sjælland
rene.sjaelland@regionh.dk
21729501 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266495 - Quick-nr.
486460 - Indrykningsdato
15-01-2026 -
Ansøgningsfrist
06-02-2026