Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
Forskningssekretær til Afdeling for øjensygdomme – forskningsenheden Rigshospitalet/Glostrup
Har du mod på at indtage en vigtig rolle i et forskningsteam – så er du måske den kollega vi søger.
Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup søger en uddannet lægesekretær til vores forskningsteam. Stillingen er på 30-37 timer med arbejdstid i hverdage fra kl. 08.00 og ønskes besat den 1. marts. 2026 eller snarest.
Om os
Forskningsenheden er i dag en travl afdeling, der udfører klinisk forskning for medicinalindustrien, samt er en del af interne kliniske studier. Vi har også et samarbejde med andre specialer i Region Hovedstaden, hvor den oftalmologiske del udgør et væsentligt element som en del af et studie. Desuden servicerer vi resten af øjenafdelingen med særlige øjenundersøgelser og vi har en del Ph.d.-studerende tilknyttet vores afdeling, som også bruger vores faciliteter til deres forskning.
Da vi er en del af et universitetshospital, koordinerer og planlægger vi undervisning for eksterne medicinstuderende 2 gange om året i 10 uger.
Afdelingen er vokset med nye opgaver og vi har derfor brug for en selvstændig sekretær, der kan hjælpe os med overblik, koordinering, service, samt sikre en god drift i samarbejdet med ledelsen.
Vi arbejder tværfagligt, og er et lille team af læger, professorer, optometrister, sygeplejersker og en professor sekretær, der primært er ansvarlig for de Ph.d.-studerende.
Vi forventer
At du som forskningssekretær er kernen i planlægningen/booking af vores patienter der deltager i vores forskning samt har overblik over dagens undersøgelser.
At du, sammen med din oversygeplejerske, sørger for at opretholde struktur i teamet og er behjælpelig med ad-hoc opgaver.
At du er behjælpelig med koordinering og planlægning af opgaver i forbindelse med student undervisning og eksamener sammen med de planlægningsansvarlige.
At du har en god samarbejdsevne og et højt servicegen af høj faglig kvalitet.
At du er bekendt med og har et godt kendskab til SP og er innovativ i forhold til hvordan SP kan anvendes både til overblik og rekruttering samt ideer til hvordan der opbygges en god struktur for vores patientforløb.
At du er åben over for andre administrative opgaver som f.eks. indkøb/bestilling/registrering /oprette/godkende i vores indkøb SAP.
Om dig
- Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator og har et ønske om faglig udvikling.
- Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor der også er plads til fordybelse og selvstændigt arbejde.
- Du får energi af at koordinere, skabe overblik og løse administrative opgaver.
- Du er engageret, passioneret og har evnen til selvledelse.
- Du er en teamspiller og forstår, at samarbejde er nøglen til succes.
- Du har flair for patientkontakt og et smil i stemmen.
- Erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
- Kendskab til øjenspecialet vil være en fordel, men er ikke et krav.
Vi tilbyder
Først og fremmest en god og grundig introduktion, dernæst et åbent og positivt arbejdsmiljø. Relevant kompetenceudvikling inden for forskning, samt en god indsigt i vores forskningsstudier.
Generelt om Øjenafdelingen
På Afdeling for Øjensygdomme behandler vi cirka 900 patienter dagligt og stræber efter at sikre, at alle får et optimalt behandlingsforløb. Vi vægter imødekommende og venlig service højt og gør vores bedste for at opfylde patienternes ønsker. Mange af de behandlinger, vi tilbyder inden for øjenspecialet, resulterer i forbedret syn og øget livskvalitet.
Afdeling for Øjensygdomme er Danmarks største og modtager patienter fra hele landet. Afdelingen er primært beliggende på Rigshospitalet i Glostrup, men vi har også afsnit på Kennedy Centret i Glostrup, Nordsjællands Hospital i Hillerød og Blegdamsvej. Som en del af HovedOrtoCentret på Rigshospitalet består vi af cirka 360 ansatte, der repræsenterer en bred vifte af faggrupper.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nermin Serifovski på telefon 21176668. Du kan også finde mere information om vores afdeling på vores hjemmeside under afsnittet "Om klinikken": https://www.rigshospitalet.dk/oejen
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest torsdag den 22. januar 2026. Vi afholder samtaler mandag d. 26.01.2026 ml. kl. 14-16
Bemærkninger
Stillingen kræver indhentelse af børneattest, og det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en blank børneattest.
Derudover er det vigtigt, at du behersker det danske sprog.
Vi er en røgfri arbejdsplads, og vi arbejder aktivt for ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Dette sikres blandt andet gennem vores ansættelses- og uddannelsespolitik.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Nermin Serifovski - Adresse
Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266508 - Quick-nr.
486483 - Indrykningsdato
16-01-2026 -
Ansøgningsfrist
22-01-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Nermin Serifovski - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266508 - Quick-nr.
486483 - Indrykningsdato
16-01-2026 -
Ansøgningsfrist
22-01-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator søges til: Ortopædkirurgisk Ambulatorium – Traumesektionen
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
06-03-2026Ansøgningsfrist
23-03-2026 -
Vi opnormerer! BUC er inde i en rivende udvikling og søger derfor 2 nye sundhedsadministrative kollegaer
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
09-03-2026Ansøgningsfrist
24-03-2026 -
Forskningsenheden søger en forskningssekretær/forsknings-sygeplejerske til Psykiatrisk Center Nordsjælland
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
26-02-2026Ansøgningsfrist
18-03-2026 -
Lægesekretær med mulighed for hjemmearbejde søges til Endoskopiafsnittet, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
09-03-2026Ansøgningsfrist
23-03-2026 -
Souschef til Sundhedsadministrativ leder – Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme, Amager og Hvidovre hospital
Amager Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
05-03-2026Ansøgningsfrist
20-03-2026