Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Reservelæge søges til uklassificeret stilling i Enhed for Forsøgsmedicin – Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme, Rigshospitalet
Vil du arbejde med klinisk forskning i et internationalt førende miljø og være involveret i afprøvning af ny behandling til patienter med neuromuskulære sygdomme? Så er dette måske din næste stilling.
Om stillingen
Enhed for Forsøgsmedicin i Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme, i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet søger en engageret læge til en 1-årig uklassificeret stilling på 37 timer ugentligt.
Stillingen henvender sig til læger, der har gennemført en introduktionsstilling i neurologi eller tilsvarende relevant erfaring, og som brænder for at hjælpe patienter med neuromuskulære sygdomme.
Stillingen giver mulighed for at konsolidere neurologiske kompetencer gennem systematisk patientkontakt, samtidig med at du opnår klinisk erfaring indenfor et specialiseret neurologisk subspeciale. Du opnår solid forskningsmæssig erfaring inden for kliniske forsøg. Kompetencer som vil være relevante i en videre neurologisk karriere.
Vi søger en læge, der
- har gennemført introduktionsstilling i neurologi
- har interesse for klinisk forskning og kliniske forsøg (lægemiddelforsøg)
- arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst
- trives med både patientkontakt og administrative opgaver
- har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart
- behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- har IT‑forståelse og kan arbejde i flere parallelle systemer
- kan lide at være en del af et specialiseret tværfagligt team
Om Enhed for Forsøgsmedicin
Vi er en forskningsenhed med fokus på kliniske lægemiddelforsøg inden for neuromuskulære sygdomme. Enheden har aktuelt ca. 30 aktive forsøg på tværs af ca. 10 indikationer (bl.a. MG, CIDP, DM1, MMN, LGMD og FSHD). Vi arbejder med avancerede behandlingsformer, herunder genterapi (AAV9, siRNA), immunmodulerende behandling (komplementhæmmere og FcRn-inhibitorer m.m.) samt small-molecule-terapier.
Enheden er internationalt førende inden for afprøvning af ny medicin til neuromuskulære sygdomme. Du bliver en del af et højt specialiseret, tværfagligt og internationalt orienteret team med fokus på kvalitet, GCP-compliance, patientcentreret forskning og et godt arbejdsmiljø. Enheden har 3 læger tilknyttet, 12 projektsygeplejersker, 3 fysioterapeuter og 2 projektsekretærer.
Arbejdsopgaver
Som læge i Enhed for Forsøgsmedicin vil du fungere som sub-investigator i kliniske forsøg med selvstændig patientkontakt og i tæt samarbejde med investigators, study coordinators, sygeplejersker og øvrigt forsknings- og klinisk personale.
Primære arbejdsopgaver er
- klinisk vurdering og opfølgning af patienter inkluderet i kliniske forsøg
- indhentning af informeret samtykke
- vurdering og rapportering af bivirkninger og sikkerheds‑data
- tværfagligt samarbejde internt og eksternt (sponsor, CRO og monitorer)
- bidrag til sikring af høj ICH-GCP‑standard i studierne
- rekruttering af patienter til kliniske forsøg
- bidrage til enhedens undervisning og løbende faglige udvikling
Der forventes ikke erfaring med klinisk forskning, GCP eller neuromuskulære sydomme. Du vil blive grundigt introduceret og oplært.
Løn- og ansættelsesvilkår
- 1-årig stilling
- tiltrædelse snarest muligt efter aftale
- Arbejdstid: 37 timer ugentligt
- Stillingen er vagtfri
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
- Arbejdssted: Rigshospitalet, Blegdamsvej
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Nicolai Preisler
Leder af Enhed for Forsøgsmedicin
Tlf.: 35 45 94 73
Du kan også læse om afdelingen i vores årsberetning og følge os på instagram: rh_hjerne_nervesygdomme
Ansøgning
Ansøgning med CV med beskrivelse af de 7 lægeroller og relevante bilag sendes via link
Ansøgningsfrist d. 26. januar 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 28 og 29 januar.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Anna Kathrine Rottwitt
anna.kathrine.rottwitt@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266514 - Quick-nr.
486500 - Indrykningsdato
16-01-2026 -
Ansøgningsfrist
26-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Anna Kathrine Rottwitt
anna.kathrine.rottwitt@regionh.dk - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266514 - Quick-nr.
486500 - Indrykningsdato
16-01-2026 -
Ansøgningsfrist
26-01-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Reservelæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet - Glostrup, Dansk Center for Søvnsygdomme
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 13, Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, afsnit 18, 2600 Glostrup
Reservelæge | NeurologiOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
18-01-2026 -
Uklassificeret reservelæge på Neurologisk Afdeling - Start april 2026
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Reservelæge | NeurologiOpslået
30-06-2025Ansøgningsfrist
29-01-2026 -
Har du mod på et år med mere arbejdsglæde, fordybelse og masser af neurologi?
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Reservelæge | NeurologiOpslået
06-01-2026Ansøgningsfrist
26-01-2026