BUA Dagafsnit for Skolebørn og Unge Viborg
Søndersøparken 15, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg
Er du sygeplejerske, og drømmer du om at arbejde indenfor børne- ungdomspsykiatri og samtidig have fri iweekenderne? Så er du måske den, vi søger!
Vi søger en engageret og faglig nysgerrig sygeplejerske til Dagafsnit for Skolebørn og Unge i Viborg, som er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) i Region-Midt.
Brænder du for at arbejde med børn og unge i et tværfagligt miljø, og motiveres du af relationelt arbejde, struktur og udvikling, så har du nu muligheden for at blive en del af vores dynamiske team.
Der er tale om et vikariat på 37 timer ugentligt med ansættelse fra 1. April 2026 - 30. April 2027
Om Dagafsnittet
Dagafsnit for Skolebørn og Unge i Viborg er et nyt udrednings- og behandlingstilbud i BUA, Region Midtjylland. Dagafsnittet åbnede 2. januar 2025 og har til formål at udrede og behandle skolebørn og unge i alderen 7-17 år med psykiatriske lidelser på hovedfunktions niveau. Et forløb i dagafsnittet varer typisk mellem en til fire uger. I denne periode møder patienterne ind på hverdage i dagtimerne fra kl. 8-20.
Som sygeplejerske i dagafsnittet vil du indgå i et engageret tværfagligt team bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgiver, lærer og sekretærer.
Udredningen foregår gennem miljøobservationer i både strukturerede og ustrukturerede rammer i tæt samarbejde med vores lærere fra den interne skole. Derudover anvender vi strukturerede og ustrukturerede interviews, psykologiske tests og samtaler med såvel patienter og forældre.
Afsnittet er uddannelsessted for sygepleje- og pædagogstuderende.
Behandlingen foregår dels miljøterapeutisk dels via psykoedukation, psykoterapi og medikamentel behandling. Derudover er der et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk.
Her kan du læse mere om vores dagafsnit.
Vi søger en sygeplejerske:
- Med relevant erfaring og med lyst til at arbejde med børne- ungdomspsykiatri
- Med fagligt engagement og sygeplejefaglig identitet samt tydelige grænser
- Som har gode samarbejdsevner samt lyst og evne til tværfagligt samarbejde
- Som har lyst til at planlægge og deltage aktivt i miljøterapeutiske aktiviteter for de indlagte børn og unge
- Som kan arbejde målrettet og relationelt i forhold til børn, unge og deres familier
- Som kan håndtere balancen mellem nærhed og distance i det professionelle arbejde
- Som kan indgå i, og tage ansvar for, den fastlagte daglige struktur og samtidig udvise fleksibilitet og omstillingsparathed, når det påkræves i en travl hverdag
- Som kan arbejde selvstændigt og handlekraftigt og samtidig forholde sig reflekterende og lyttende
- Som tager ansvar for egen arbejdssituation, trivsel og udvikling
- Som er positiv og nysgerrig, har en anerkendende tilgang og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Hvor kemien passer ind i den eksisterende medarbejdergruppe
- Som tager ansvar for daglig vejledning til studerende i Dagafsnittet
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med et højt fagligt engagement og gode kolleger
- Tæt samarbejde med børn, unge og deres familie
- Et arbejdsmiljø, hvor vi vægter godt samarbejde og plads til humor
- Et dynamisk og fagligt miljø, hvor vi arbejder med udvikling og med inddragelse af medarbejderne
- En travl, men spændende og fagligt udfordrende hverdag blandt dygtige kollegaer
- Høj grad af tværfagligt samarbejde i teams med læger, psykologer, pædagoger, socialrådgiver, lærere og lægesekretærer
- Gode fysiske rammer i nyere bygninger i et naturskønt område
- Introduktion, mentorordning og supervision
- Indflydelse på egen vagtplan, fri i weekender og på helligdage
Læs mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og Ny løn.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til funktionsledende oversygeplejerske Pia Kolding tlf. 21162676 eller funktionsledende psykolog Signe Damgaard tlf. 30319687
Ansøgningen skal være os i hænde senest d.15.2 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19.2 2026
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.
Deeskalering og alarmløb
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Pia Riis Kolding
Pia.kolding@ps.rm.dk
21162676 - Adresse
Søndersøparken 15, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
63679 - Quick-nr.
486510 - Indrykningsdato
16-01-2026 -
Ansøgningsfrist
15-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Søndersøparken 15, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Pia Riis Kolding
Pia.kolding@ps.rm.dk
21162676 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
63679 - Quick-nr.
486510 - Indrykningsdato
16-01-2026 -
Ansøgningsfrist
15-02-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til vikariat i Klinik for Mave- og Infektionssygdomme, Silkeborg
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej, 1A, 8600 Silkeborg
SygeplejerskeOpslået
15-12-2025Ansøgningsfrist
23-01-2026 -
Sygeplejerske søges til et årsvikariat på sengeafsnit 11 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
SygeplejerskeOpslået
14-01-2026Ansøgningsfrist
26-01-2026 -
Engageret sygeplejerske søges til psykoseteamet, Psykiatri, Hospitalsenhed Midt i et 14 måneders barselsvikariat
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
09-01-2026Ansøgningsfrist
16-02-2026