Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Chefjordemoder, Kvindesygdomme og Fødsler

Vil du stå i spidsen for et af landets mest anerkendte fødesteder – og være med til at sikre stærk faglig kvalitet, bæredygtige arbejdsliv og udvikling i kvindesundhed?
Så er du måske vores nye chefjordemoder.

Et lederskab med betydning

Som chefjordemoder hos os får du sammen med cheflægen ansvaret for ledelse og udvikling i en afdeling, hvor sikkerhed, atmosfære og relationer danner rammer om både de gode patientforløb og om medarbejdernes trivsel.

Du kommer til at spille en central rolle i at videreudvikle vores stærke faglige miljø, i en afdeling der hvert år håndterer ca. 3200 fødsler – og som af Dagens Medicin er kåret som Danmarks bedste fødeafdeling ni år i træk på baggrund af bl.a. en systematisk arbejdsindsats for løbende at udvikle vores kvalitet. Samtidig har vi stærke ambitioner om at fastholde vores position som frontløber for den attraktive og bæredygtige arbejdsplads, hvor vi bl.a. har udfordret vanetænkning og rammer og bl.a. givet os 4 dages arbejdsuge og flexjordemødre.

Dine opgaver er uddybet i stillings- og funktionsbeskrivelsen og omfatter bl.a.:

  • Strategisk og faglig ledelse af graviditet, fødsel og barsel, samt kvindesygdomme.
  • Udvikling og fastholdelse af et bæredygtigt arbejdsmiljø med høj trivsel.
  • Kvalitetssikring og faglig udvikling i hele svangreomsorgen, både internt og i tæt samarbejde med de ledende sundhedsplejersker i vores 6 kommuner.
  • Medansvar for optimal ressourceudnyttelse og planlægning.
  • Fortsat udvikling af vores lærings- og forbedringskultur.

Vi tilbyder dig

  • Et solidt fagligt og organisatorisk fundament at bygge videre på.
  • En engageret medarbejdergruppe, som brænder for deres fag.
  • En ledergruppe, hvor samarbejde, inspiration, mod og hjælpsomhed er nøgleord.

Din profil 

Vi leder efter en chefjordemoder, som:

  • Er en tydelig, tillidsvækkende og inspirerende leder.
  • Har solid jordemoderfaglig baggrund, gerne suppleret med lederuddannelse og erfaring.
  • Evner at skabe følgeskab gennem dialog, faglig indsigt og ordentlighed.
  • Har blik for både drift og udvikling – og mod på at drive forbedringer.
  • Trives i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde og kommunikation er i centrum.

Stillings- og funktionsbeskrivelse: Her

Mere om afdelingen

Kvindesygdomme og Fødsler varetager opgaverne i moderne rammer , hvor fødegang, akutklinik, barsel, jordemoderkonsultationer, sekretariat, familieambulatorium og klinik for gravide – er samlet i ”Familieklyngen”. Her har vi fokus på at skabe sammenhængende forløb for familierne, og på at alle medarbejdere oplever faglig sparring, læring og udvikling i hverdagen.

Vi har stærke værdier: Sikkerhed, Atmosfære og Relationer som du vil mærke og opleve bl.a. som: 

  • Sikkerhed i form af høj kvalitet og en vedholdende, systematisk indsats for at forbedre vores kvalitet
  • En atmosfære med helt unikt fødemiljø både interaktive fødestuer, barselsstuer med dobbeltseng med plads til partner og arbejde med lyddesign. Atmosfære handler også om den stemning, vi skaber både sammen med parrene og blandt kollegaer.
  • Relationer i kraft af arbejdet med 5 kendte jordemoderordninger, fordi vi tror på, at kontinuitet og kendthed har stor betydning for parrenes tryghed og oplevelse

Lidt om det der også er vigtigt på Regionshospitalet Gødstrup

De seneste år har vi som hospital lagt vægt på, at opbygge ledelseskapacitet til at træde ind i den store omstilling sundhedsvæsnet står overfor. Herunder et mere sammenhængende sundhedsvæsen med lige muligheder og mere sundhed tættere på borgeren. Transformation og digitalisering er vigtige dagsordner i den kontekst.

 Til at hjælpe os på vej som hospital har vi formuleret en vision og en række pejlemærker. Du kan finde dem i sin fulde form her: Vision 1.0.

I indsatser, udvikling og håndtering af udfordringer kan du derfor forvente medspil fra en hospitalsledelse, der står på vores fælles pejlemærker i bestræbelserne på, at vi som hospital løfter i fællesskab.

Praktiske oplysninger

Læs mere om afdelingen her: Kvindesygdomme og Fødsler - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Carsten Byrjalsen, tlf. 6014 3216 eller Sundheds- og hospitalsdirektør, Lasse Plougstrup Hansen, tlf. 2924 3207 

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. 

Ansættelse fra 1. april 2026 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 
Ansøgningsfrist: 17. februar 2026
Samtaler forventes afholdt: 26. februar 2026.

Personprofil indgår som en del af ansættelsesprocessen og afvikles i uge 8 og 9, ligesom der til samtalerne indgår en skriftlig case med lidt forberedelsestid.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Carsten Byrjalsen
    carbyr@rm.dk
    60143216
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63680
  • Quick-nr.
    486513
  • Indrykningsdato
    16-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Carsten Byrjalsen
    carbyr@rm.dk
    60143216
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63680
  • Quick-nr.
    486513
  • Indrykningsdato
    16-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2026
På baggrund af dette job