Region Syddanmark

Region Syddanmark

Engparken 1, 7200 Grindsted

Overlæge søges til Smerteklinikken på Friklinikken, Region Syddanmark

Friklinikken i Region Syddanmark søger en overlæge til en fast stilling i Smerteklinikken pr. 1. marts 2026. Stillingen er på 37 t/uge. Friklinikken er godkendt til varetagelse af behandling af kroniske komplekse non-maligne smertetilstande på regionsfunktionsniveau. Smerteklinikken i Grindsted modtager ugentligt ca. 45 nye henvisninger på patienter med kroniske komplekse smerter.

Patienterne modtager tværfaglig behandling af læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter og socialrådgivere. Ud over den medicinske behandling er der tale om forskellige tilbud som rådgivning, fysiologiske og psykologiske interventioner – både som holdforløb og i særlige tilfælde som individuelle forløb. Fokus er her på optimering af patienternes egenhåndtering af deres kroniske komplekse smerter og følgevirkninger heraf. Som læge på Smerteklinikken er din kerneopgave at modtage nye patienter til visitation og screening, samt patienter til opfølgning på deres medicinske behandling. I patientforløbene arbejder vi ud fra Fælles Beslutningstagen.

Din faglige baggrund
Det er en fordel, hvis du igennem dit tidligere arbejde har erfaring med enten rehabilitering eller arbejde med patienter hvor der kræves en tværfaglig tilgang. Det kan ud over ansættelser på speciallægeafdelinger være tidligere ansættelser i almen praksis.

Vi lægger stor vægt på, at du for at kvalificere dig til stillingen som overlæge har mindst 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling på en smerteklinik.

Din personlige profil
Som person er det vigtigt, at du:

  • Er interesseret i smertebehandling af kroniske patienter samt har forståelse og empati for kroniske smertepatienters tilstand
  • Er god til at samarbejde tværfagligt og anerkendende i forhold til andre faggruppers bidrag til behandlingen
  • Har blik for, og kan rumme den kroniske komplekse smertepatient
  • Vil medvirke til, at skabe klare linjer for patienternes inddragelse i og medansvar for egne behandlingsforløb og på den måde medvirke til realisering af Region Syddanmarks sundhedsvision: Du tager ansvar for din sundhed, sammen tager vi hånd om din sygdom
  • Trives i en flad struktur og er fleksibel ift. arbejdets tilrettelæggelse
  • Tager ansvar for fagområdets drift og udvikling

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende arbejde, hvor du har stor indflydelse på din dagligdag
  • Et arbejde med stor patientkontakt
  • Gode engagerede kolleger både mono- og tværfagligt
  • En afdeling i udvikling og en arbejdsplads med plads til nysgerrighed, åbenhed og fleksibilitet

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikchef Torsten Licht på tlf. nr. 29258387 eller på mail: torsten.wentzer.licht@rsyd.dk 

Ansøgningsfrist den 1. feb. 2026.
Samtaler afholdes den 3. feb. 2026.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus, Friklinikken
  • Kontaktperson
    Torsten Wentzer Licht
    torsten.wentzer.licht@rsyd.dk
  • Adresse
    Engparken 1, 7200 Grindsted
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    234738
  • Quick-nr.
    486520
  • Indrykningsdato
    16-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus, Friklinikken
  • Adresse
    Engparken 1, 7200 Grindsted
  • Kontaktperson
    Torsten Wentzer Licht
    torsten.wentzer.licht@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    234738
  • Quick-nr.
    486520
  • Indrykningsdato
    16-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-02-2026
På baggrund af dette job