Region Sjælland
Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse
Gynækologisk ambulatorium, Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse søger en sygeplejerske
Gynækologisk Ambulatorium på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse søger en sygeplejerske til en fast stilling på 30 timer fra 1 marts 2026
Brænder du for kvindesundhed og trives du med korte, men tætte patientkontakter i et ambulatorium? Og vil du være en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor kvalitet, omsorg og tværfagligt samarbejde samt et godt arbejdsmiljø er i centrum, så har vi måske jobbet til dig?
Beskrivelse af Gynækologisk Ambulatorium:
Gynækologisk Ambulatorium er en del af gynækologisk obstetrisk afdeling.
Vi har et stort fokus på at skabe gode sammenhængende patientforløb og løse opgaverne med empati og omsorg for vores patienter og deres pårørende.
Vores patienter er meget tilfredse med vores sygepleje og behandling og vi scorer højt i tilfredshedsundersøgelserne.
Vi samarbejder med Mave-Tarmkirurgisk Sengeafdeling, hvor vi har 4 senge, Ambulant Kirurgi som modtager de gynækologiske patienter til operation, samt Akutmodtagelsen.
Vi har i ambulatoriet udredning af kræftpatienter samt almindelige gynækologiske udredninger. Vi har Ca. 7000 besøg om året.
Personalesammensætningen består af 7 meget erfarne kolleger og vi har en god trivsel, hvor der er plads til alles meninger og hvor man føler sig hørt.
Vi arbejder med fokus på såvel den komplekse sygepleje som den helt grundlæggende sygepleje, med de værdier den indeholder.
Vi er et afsnit med åbenhed og godt humør og der er et godt sammenhold og kollegial støtte.
Vi modtager sygeplejestuderende på 6. semester, social- og sundhedselever i anden praktik, samt jordemoderstuderende. Vi har 3 kliniske vejledere samt en AKU fælles med anden afdeling.
I ambulatoriet udfører vi mindre operative indgreb, så som minihysteroscopier, keglesnit samt mindre vaginale operationer i lokal bedøvelse.
Vores ambulatorium består af 1-2 lægeambulatorier, hvor vi assisterer ved gynækologiske undersøgelser og mindre indgreb, et kvikambulatorium, hvor akutte patienter tilses, samt forskellige selvstændige sygepleje ambulatorier:
- Sygeplejeambulatorier, hvor vi scanner og gør patienter klar til enten medicinsk ellers kirurgisk abort
- Sygeplejeambulatorier, hvor vi foretager kontrol med ringe, smear samt Lichen Sclerosus
- Telefoniske konsultationer med postoperative opfølgende opkald samt rådgivning til patienter, der har spørgsmål til pleje og behandling
Vi søger en kollega, som er uddannet sygeplejerske og som:
- Er interesseret og har erfaring i det gynækologiske speciale
- Er fagligt dygtig, empatisk og engageret og har et positivt syn på forandringer
- Har gode samarbejdsevner og ser muligheder og finder løsninger
- Ønsker at være en del af en kultur, hvor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Er fleksibel og prioriterer det tværfaglige arbejde og kollegiale sammenhold
- Kan bevare overblikket i akutte situationer
- Kan overskue ændringer og strukturere sit arbejde derefter
- Arbejder selvstændigt, men trives i et team
Vi tilbyder:
- En individuel introduktion og hvor du gradvist vil blive oplært i de forskellige funktioner, vi har i ambulatoriet
- Et speciale, hvor der arbejdes meget selvstændigt i tæt samarbejde med læger og øvrige faggrupper
- Et arbejdsmiljø hvor humor, åbenhed og respekt værdsættes højt
- Et spændende og varieret job
- Mange nye tiltag i plejen og patientbehandlingen
- Aktive og fagligt engagerede kolleger
- Vi kan byde på både akutte og elektive patienter og af den grund kan vi også tilbyde et alsidigt arbejdsliv med utallige spændende opgaver, så vi i mange år frem kan honorere din nysgerrighed for at lære og prøve nyt
- Som led i patientnære sundhedstilbud vil vi på sigt etablere en udefunktion for at bringe sundhedstilbuddene tættere på borgerne i Region Sjælland.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen gives ved henvendelse til sygeplejerske Lisbeth Clausen på telefon 58553668.
Ansøgningsfrist: Den 3-2-2026
Samtaler: Den 6-2-2026
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Lisbeth Clausen
lclaus@regionsjaelland.dk
58553668 - Adresse
Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
048853 - Quick-nr.
486562 - Indrykningsdato
19-01-2026 -
Ansøgningsfrist
03-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Lisbeth Clausen
lclaus@regionsjaelland.dk
58553668 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
048853 - Quick-nr.
486562 - Indrykningsdato
19-01-2026 -
Ansøgningsfrist
03-02-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Afsnit S3 med funktion som ECT-sygeplejerske, Psykiatrien Syd
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
07-01-2026Ansøgningsfrist
27-01-2026 -
Vi søger sygeplejersker til Nefrologisk sengeafsnit
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
28-02-2026