Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C

Vil du gøre en forskel for patienter med lungesygdomme- i det korte, men betydningsfulde møde, hvor sygeplejen spiller en vigtig rolle? Så er det dig vi søger til vores Lungemedicinske Ambulatorium

Er du motiveret for specialiseret sygepleje? Vil du varetage komplekse patientforløb med sygdomsudredning og behandling samt høj grad af specialiseret teknologi? Så vælg Lungemedicinsk Afdeling J, OUH.

Vi er på udkig efter en sygeplejerske til en fast stilling per 1. april 2026 eller efter aftale - gerne på 37 timer, men lad os snakke om det.

Vi tilbyder dig:

I Lungemedicinsk Ambulatorium J vil du blive del af en tværfaglig gruppe med dygtige, engagerede og faglige kompetente kollegaer, hvor patientsikkerhed og udvikling er i højsæde. Vi er en fagstolt afdeling med høj aktivitet med stærk forankring i udvikling, faglighed og forskning.

Som vores nye kollega vil du tilbydes individuel introduktion til specialet og flere subspecialer, hvor vi tilrettelægger introduktionsprogram individuelt og i dialog med dig. Du vil opleve kontinuerlig faglig udvikling med fokus på specialiseret viden og klinisk sparring, hvor der er mulighed for at præge arbejdet med vores patientforløb og bidrage til forbedring og innovation.

I ambulatoriet arbejder vi kontinuerlig med sygeplejefaglig udvikling, faglig sparring og teammøder i sygeplejegruppen. For at understøtte arbejdet har vi en klinisk sygeplejespecialist ansat til at være tovholder for blandt andet sygeplejestrategien, kompetencekort samt bistå med at facilitere forbedringsarbejdet.

Om Lungemedicinsk Ambulatorium:

I vores ambulatorium udøver vi specialiseret udredning og behandling indenfor:

  • Akut udredning af lungekræft og lungeforandringer
  • Interstitielle lungesygdomme inkl. lungetransplanterede patienter
  • Astma inkl. avanceret behandling af astma og allergi, Tuberkulose og KOL
  • Telemedicinsk opfølgning.

I ambulatoriet vælger vi et godt tværfagligt samarbejde imellem faggrupperne og din arbejdsdag som sygeplejerske i ambulatoriet vil bestå både af fællesambulatorier i samarbejde med vores dygtige læger samt selvstændigt arbejde i sygeplejerskeambulatorier. Fællesnævneren er, at vi udfører vores arbejde i tæt samarbejde med patient og pårørende med fokus på individuelle patientforløb med afsæt i patientens ønsker og behov.

Vores kerneopgave

”Vi lykkes, når vi samarbejder tværfagligt om at skabe det bedste patientoplevede forløb gennem høj faglighed, fleksibilitet og medinddragelse”

I afdelingen lægger vi et højt trivselsfokus og arbejdsglæde i hverdagen gennem dialog, medinddragelse og feedback. Vi er en mindre afdeling, ca. 85 ansatte, og har kendskab og relationer til hinanden igennem flere fælles kontaktflader og et fladt hierarki, som styrker vores fælles kultur på tværs af afdelingen - fagligt og socialt.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde i et højt specialiseret felt.
  • Du motiveres af at tage ansvar, skabe trygge rammer for patient og pårørende og udvikle dig fagligt.
  • Du trives i team, hvor samarbejde og fælles kultur vægtlægges højt samt i selvstændigt arbejde hvor dine sygeplejefaglige kompetencer kommer i spil.
  • Du har humoristisk sans og god energi, som du tager med på arbejde.

Om stillingen:
Vi søger en faglig kompetent sygeplejerske per 01.04.26 til fast stilling på 37 timer ugentlig eller efter aftale.

Arbejdstid i ambulatoriet vil primært være 08:00–15:30 mandag til torsdag, kl. 08:00-15:00 fredage. I gennemsnit 1 dag ugentlig vil mødetid være 07:30–15:15, dette i forbindelse med forberedende arbejde før programstart i ambulatoriet.

Lungemedicinsk Ambulatorium har åbent mandag til torsdag 08.00 - 15.30, fredage 08.00 – 15.00.

Stillingen vil være med arbejde på vores Sengeafdeling J1. Sygeplejerskerne i ambulatoriet arbejder i sengeafdelingen på hverdage og weekender. Dit primære arbejdssted vil være i ambulatoriet og sammen vil vi drøfte, hvorledes fordelingen og vagtplanlægningen sammensættes bedst for dig og for afdelingen.

Din oplæring vil blive tilpasset i forhold til dine kvalifikationer og kompetencer og du vil få tilknyttet en personlig mentor.

Har du lyst til at høre mere:
Book en uforpligtende samtale og hør mere - du skal blot medbringe dit CV. Du kan booke en samtale ved henvendelse til ambulatoriets oversygeplejerske Andreas Kjærstad.

Kontaktinformation:

E-mail: andreas.storheil.kjaerstad@rsyd.dk

Telefon: 22989800.

Der kan bookes uforpligtende samtale på følgende datoer og tidsrum:

  • Fredag den 30.01.26 imellem kl. 11:00–14:00
  • Onsdag den 04.02.26 imellem kl. 11:00–14:00
  • Fredag den 06.02.26 imellem kl. 11:00–14:00

Der er også mulighed for en følgedag i afdelingen og/eller en snak med en af vores sygeplejersker.

Ansøgningsfrist:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag 15. februar 2026.

Ansættelsessamtalerne vil finde sted tirsdag 24. februar 2026.

Bemærk, at denne stilling er en ordinær stilling, og ikke en evalueringsansættelse. Ønsker du at komme i betragtning til en evalueringsansættelse, bedes du tilmelde dig Region Syddanmarks jobbank

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Louise Vincentz Steengaard Esmann
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    234745
  • Quick-nr.
    486574
  • Indrykningsdato
    19-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Louise Vincentz Steengaard Esmann
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    234745
  • Quick-nr.
    486574
  • Indrykningsdato
    19-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Er du drevet af intensiv sygepleje, og klar til at tage din faglighed til nye højder?

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
04-02-2026

Ansøgningsfrist
28-02-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Endoskopiafsnittet OUH søger en sygeplejerske

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
17-02-2026

Ansøgningsfrist
09-03-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske med primær funktion i vores medicinske mave-tarm ambulatorium kombineret med vagter i vores sengeafsnit på Esbjerg og Grindsted sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
08-01-2026

Ansøgningsfrist
20-02-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Hjertemedicinsk ambulatorium på Esbjerg sygehus søger en sygeplejerske, primært med funktion i subspecialet Blodprop og Behandling.

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
09-02-2026

Ansøgningsfrist
24-02-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejersker søges til Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme, Grindsted Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Grindsted  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
11-02-2026

Ansøgningsfrist
25-02-2026