Kræftafdelingen
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske søges til Kræftklinikkens lungeteam – nye opgaver i teamet og faglig udvikling venter dig
Hvem er vi, og hvad søger vi?
I Kræftklinikken arbejder vi for at sikre trygge, individuelle og veltilrettelagte patientforløb. Vi har et stærkt fokus på faglighed, udvikling, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Vi søger nu en sygeplejerske til vores lungeteam, som behandler patienter med lunge- og pancreascancer. Sygeplejegruppen står overfor nye, spændende ansvarsområder i form af kontrolopfølgning af patienter, som er opereret for lungecancer. Som led i en planlagt opgaveglidning varetages opgaven i dag af læger, men vil fremadrettet blive overtaget af sygeplejersker i tæt tværfagligt samarbejde. Vi ser derfor frem til at udvide teamet med en ny kollega.
Vi leder efter dig med et stærkt sygeplejefagligt engagement, som tydeligt afspejles i mødet med patienter og pårørende. Du skal have særlige kompetencer inden for kommunikation og relationel sygepleje. Samtidig skal du være nysgerrig på ny viden og klar til at dygtiggøre dig i et speciale i konstant udvikling. For os er det vigtigt, at du ser muligheder frem for begrænsninger.
Fakta
Kræftklinikken er en del af Kræftafdelingen, som også består af et kræftsengeafsnit samt Enhed for Lindrende Behandling med tilhørende klinik og sengeafsnit.
I Kræftklinikken, der bliver dit primære arbejdssted, møder patienter til ambulant medicinsk kræftbehandling. Patienternes behandlingsforløb varierer fra få måneder til flere år, hvilket betyder, at vi som sygeplejersker følger patienterne gennem længere tid. Derfor prioriterer vi kontaktsygepleje højt og lægger stor vægt på at skabe kontinuitet og tryghed for vores patienter og pårørende.
Tværfaglighed og teams
Vi vægter den tværfaglige indsats højt i en afdeling, der foruden 35 sygeplejersker også består af læger, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister, som alle brænder for specialet. Det er derfor vigtigt, at du trives i et teamorienteret miljø og ser værdien i at samarbejde på tværs af faggrupper for at sikre det bedste forløb for patienterne.
I Kræftafdelingen arbejder vi ud fra patienternes ønsker og behov, hvilket synliggøres ved bl.a.:
- Patientrapporterede oplysninger (Ambuflex)
- Brugerinddragelse i forhold til udvikling
- Tilbud om familiesamtaler til forældre og børn af kræftramte
- Tilbud om træningsforløb i "Krop og Kræft"
Fysiske rammer
Kræftklinikken har 24 behandlingspladser, og vi har et stort patientflow. Derudover har vi en satellitfunktion i Center for Sundhed i Holstebro, hvor to sygeplejersker giver medicinsk kræftbehandling tre dage om ugen.
Vores primære åbningstid er i dagtimerne, men enkelte dage har vi arbejdstider til hhv. kl. 17.00 og 19.30. Som udgangspunkt vil du arbejde fra kl. 7.30-15.30 med ca. én senvagt hver 2. uge. Derudover indgår du som sygeplejerske i weekendvagt i kræftsengeafsnittet hver 6.-8. uge. Weekendvagterne planlægges i et fast rul, hvor intervallet afhænger af, om du arbejder dagvagt lørdag-søndag eller aftenvagt fredag-søndag.
Vi forventer/ønsker at du:
- Har bred klinisk erfaring, gerne inden for kræftområdet
- Har eller er indstillet på at tage kursus i medicinsk kræftbehandling
- Har en positiv indstilling til daglige udfordringer og ser mulighederne frem for begrænsninger – vi vægter din positive tilgang højt, da vi er en afdeling, hvor det er vigtigt at kunne lide at arbejde med nye tiltag og arbejdsgange
- Aktivt deltager i sygeplejefaglig udvikling og implementering, og er engageret i møder og faglig undervisning
- Har stærke samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at være en del af et godt fællesskab
- Trives med at arbejde selvstændigt med sparring fra kollegaer i dit team
- Har gode kompetencer inden for kommunikation og pædagogik
- IT-kompetencer på brugerniveau forventes
- Har lyst til at arbejde med instrumentel sygepleje
Praktiske oplysninger: Hvis du ikke kan finde de oplysninger, du har brug for på vores hjemmeside, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Steen Søndergaard Lind på tlf. 29443366. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. Du kan søge jobbet ved at klikke på "send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: 17.02.26
Ansættelsessamtaler: 19.02.26
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Birgitte Lind
birgitte.lind@rm.dk
29443366 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
63700 - Quick-nr.
486580 - Indrykningsdato
19-01-2026 -
Ansøgningsfrist
17-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Birgitte Lind
birgitte.lind@rm.dk
29443366 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
63700 - Quick-nr.
486580 - Indrykningsdato
19-01-2026 -
Ansøgningsfrist
17-02-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejersker til Perioperativt afsnit, Gødstrup Forberedelse/Observation og Opvågning
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
13-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Sygeplejerske til sengeafsnit og klinik i Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
26-01-2026 -
Klinik for Hormon – og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital, - vi søger to nye kollegaer til vores engagerede team af sygeplejersker.
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
09-01-2026Ansøgningsfrist
08-02-2026 -
Sygeplejerske til klinisk Forskningsenhed
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
19-12-2025Ansøgningsfrist
21-06-2026 -
Sygeplejerske til delestilling mellem Lungeklinikken og Medicinsk Sengeafsnit B, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
15-01-2026Ansøgningsfrist
09-02-2026