Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gammel Kongevej 33, 1610 København V

Speciallæge i psykiatri – med interesse for ambulant behandling og FACT


Brænder du for ambulant psykiatri, og har du lyst til at arbejde i et fagligt stærkt miljø med fokus på recovery, tværfagligt samarbejde og udvikling? Så har vi en spændende stilling til dig i Psykiatrisk Ambulatorium Gl. Kongevej, som er en del af Psykiatrisk Center Amager, Amager Hvidovre hospital.

Vi tilbyder ansættelse i et dynamisk center med patienten i centrum og en engageret lægegruppe med fokus på uddannelse, faglig udvikling, undervisning og mulighed for forskning. Stillingen kan besættes som enten speciallæge eller overlæge.

Om ambulatoriet

Ambulatoriet består af to teams, som begge arbejder efter F-ACT-modellen (fleksibel, udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet). Som en del af Region Hovedstadens samlede indsats er vi i gang med at implementere integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser.

Teamet er alders- og erfaringsmæssigt bredt sammensat med både speciallæger og uddannelseslæger, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring, refleksion og videndeling.

Vi har et vedvarende fokus på at styrke kvaliteten i behandlingen og udvikle vores tilbud til patienterne. Der er stor faglig interesse og viden indenfor psykopatologi både klinisk og forskningsmæssigt.

 

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

Du vil få klinisk funktion i et F-ACT-team, hvor dine psykiatriske speciallægekompetencer vil komme i spil. Her vil du arbejde tæt sammen med en teamkoordinator, der står for den daglige planlægning af teamets arbejde. Teamene ledes i det daglige af en afsnitsledelse bestående af afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske.

I tæt samarbejde med den afsnitsledende overlæge og en uddannelseslæge vil du få følgende kliniske opgaver:

  • Varetage udredning, psykofarmakologisk behandling og evt. henvisning til andet behandlingstilbud.
  • Varetage behandling af patienter med retslige foranstaltninger.
  • Deltage aktivt i FACT- boardmøder.
  • Visitere nye patienter, herunder udredning og diagnostik.
  • Deltage i psykoedukation af patienter og pårørende.
  • Undervise og supervisere kolleger og YL.
  • Fortsat implementere patientforløbsbeskrivelser.
  • Sikre kapacitetsstyring i henhold til patientforløbsbeskrivelser.
  • Være med til at sikre forbedringer og kvalitetssikring i ambulatoriet.
  • Mulighed for psykoterapeutiske forløb.

 

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er speciallæge i psykiatri og kan lide at skabe gode forløb.

Du kan genkende dig selv i, at du:

  • er beslutningsdygtig.
  • har øje for detaljer trods travlhed.
  • kan skabe ro og overblik.
  • kan lide at lære fra dig.

 

Vi tilbyder dig

  • Sammenhæng mellem klinik og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt program med mulighed for undervisning.
  • Medarbejdere og synlige ledere med engagement og humor. 
  • Mulighed for sparring og drøftelser med erfarne kollegaer – både speciallæger, sygeplejerske og psykologer.
  • Samarbejde med psykiatrisk gadeplansteam og mulighed for sparring med erfarne specialister fra dette team som også ”bor” på matriklen.
  • Gratis parkeringsmulighed, hvis du kører i bil til ambulatoriet.

 

Om os

Psykiatrisk ambulatorium består i F-ACT-organisering af to teams med hver ca. 250 patienter. Teamet ledes dagligt af dig som koordinerende speciallæge og af en teamkoordinator. Teamet består herudover af tværfaglige medarbejdere som sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver og psykolog.

Der er en afsnitsledelse for begge team bestående af afdelingssygeplejerske og afsnitsledende overlæge.

På matriklen er også gadeplansteamet og forskningsafsnit – og der deles lokaler med to F-ACT-teams fra Psykiatrisk Center Glostrup.

 

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er med tiltrædelse d. 1. april 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er 37 timer ugentligt men der kan forhandles individuelt. Stillingen er vagtbærende. Du deltager enten i bagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) fra kl. 15.30-20.00 månedligt.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

 

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Annick Parnas på annik.francoise.parnas@regionh.dk eller 27200246 eller cheflæge Henrik Nørbak-Emig på henrik.noerbak-emig@regionh.dk eller 30369593.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 3. februar 2026.

Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 6.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Henrik Nørbak-Emig
    henrik.noerbak-emig@regionh.dk
    30369593
  • Adresse
    Gammel Kongevej 33, 1610 København V
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge, Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    266558
  • Quick-nr.
    486599
  • Indrykningsdato
    20-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Gammel Kongevej 33, 1610 København V
  • Kontaktperson
    Henrik Nørbak-Emig
    henrik.noerbak-emig@regionh.dk
    30369593
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge & Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    266558
  • Quick-nr.
    486599
  • Indrykningsdato
    20-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge/speciallæge ved Psykiatrisk Ambulatorium Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 16, 2750 Ballerup
Overlæge & Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
20-01-2026

Ansøgningsfrist
03-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vær med til at forme fremtidens akutte psykiatri - Speciallæge/overlæge søges til akutsøjlen på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Læge & Overlæge & Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
16-01-2026

Ansøgningsfrist
28-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge eller Speciallæge til Ambulatorium for Affektive Lidelser på Psykiatrisk Center København, afdeling Frederiksberg

Psykiatrisk Center København  |  Nordre Fasanvej 57, 20000 Frederiksberg
Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
20-01-2026

Ansøgningsfrist
08-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge/speciallæge søges til Psykiatrisk Ambulatorium OPUS, Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 17, 2750 Ballerup
Overlæge & Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
09-01-2026

Ansøgningsfrist
25-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

2 overlæger/speciallæger søges til Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg, Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
14-01-2026

Ansøgningsfrist
01-02-2026