Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejersker søges til medicinsk sengeafdeling M1

Er du sygeplejerske og klar til nye eventyr og spændende faglige udfordringer? – Så kom og bliv en del af vores team på Medicinsk Afdeling M1 på Dronning Ingrids Hospital i Grønland.

Her finder du en afdeling med høj faglighed, dedikerede kolleger og en fantastisk arbejdsplads i smukke omgivelser.

Vi søger sygeplejersker, der har lyst til en længere ansættelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Vi kan både tilbyde fastansættelser eller vikariater på 3-6 måneders varighed. Du kan starte fra D.1. april 2026 eller efter aftale i løbet af foråret og sommeren.

M1 har 16 sengepladser udelukkende til voksne. Vi modtager medicinske patienter fra hele Grønland, både akutte og planlagte, det er patienter med blandt andet af apopleksi, hjertekarsygdomme og lunge- og luftvejssygedomme. Vi har desuden en del patienter, der gennemfører rehabiliteringsforløb under deres indlæggelse, da ikke alle bygder og mindre byer har faciliteter til rehabilitering.

Vi tilbyder dig:

  • Introduktion til et bredt medicinsk speciale.
  • Samarbejde i et tværfagligt team, hvor patienten er i centrum.
  • Tid til at fokusere på patienterne og yde en helhedsorienteret pleje.
  • Fokus på motiverende kommunikation og høj patienttilfredshed.
  • Tværfaglige tavlemøder og et dynamisk læringsmiljø med sparring og erfaringsudveksling.
  • Et positivt arbejdsmiljø med fokus på hjælpsomhed, trivsel og gode relationer.
  • En afdeling, der vægter sociale relationer og samarbejde i et tværkulturelt miljø.

Vi leder efter dig, som:

  • Brænder for sygeplejen og udviser stort fagligt engagement.
  • Er en aktiv og samarbejdsvillig teamspiller.
  • Har gå-på-mod, struktur og fleksibilitet til at navigere i en hverdag fyldt med uforudsigelige og spændende udfordringer.
  • Er udadvendt, positiv og lydhør med en anerkendende tilgang til både patienter og kolleger.

Om os:

Medicinsk Afdeling på Dronning Ingrids Hospital består af to sengeafsnit, M1 og M2, der modtager medicinske patienter fra hele Grønland. Vi tager os af alt fra udredning og diagnosticering til pleje, behandling, rehabilitering og palliativ pleje – både for akutte og planlagte patienter.

Hele afdelingen har 26 sygeplejersker og 14 sundhedsassistenter og dækker subspecialer som infektionsmedicin, onkologi, gastroenterologi, nefrologi og kardiologi. Medicinsk Afdeling har 32 sengepladser samt dagafsnit og ambulatorium. Afdelingen ledes af en ledende overlæge, en ledende oversygeplejerske samt tre afdelingssygeplejersker.

Dronning Ingrids Hospital er Grønlands landshospital og regionssygehus for Region Sermersooq. Det er et moderne hospital med 108 senge, 70 senge på patienthotellet, og højteknologiske faciliteter. Her vil du møde et stærkt fagligt miljø og engagerede kolleger.

Kom og oplev, hvad det vil sige at arbejde i en afdeling, hvor der både er plads til faglig fordybelse og personlig udvikling, midt i Grønlands fantastiske natur!

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. april 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 10. februar 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende oversygeplejerske Anne Birgitte Jensen på telefon (+299) 34 47 87 efter kl. 12.30 dansk tid, eller på mail ABJ@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Søg denne stilling

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Quick-nr.
    486640
  • Indrykningsdato
    20-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Quick-nr.
    486640
  • Indrykningsdato
    20-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske til Kirurgisk Ambulatorium Dronning Ingrids Hospital – Nuuk

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
19-12-2025

Ansøgningsfrist
21-01-2026

Jobbet ligger i Grønland

Afdelingssygeplejerske til Regionssygehuset i Aasiaat

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
08-01-2026

Ansøgningsfrist
06-02-2026

Jobbet ligger i Grønland

Vi søger en Farmakonom, Sygeplejerske eller Sundhedsassistent

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
09-10-2025

Ansøgningsfrist
01-02-2026

Jobbet ligger i Grønland

Fastansat psykiatrisk hjemmesygeplejerske til Ilulissat Sygehus

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
15-01-2026

Ansøgningsfrist
10-04-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sundhedsplejerske søges til Tasiilaq, Østgrønland

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
30-10-2025

Ansøgningsfrist
01-02-2026