Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Psykologer søges til Børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorium, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk

Har du lyst til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du skal varetage udredninger, diagnostik og psykoterapeutiske forløb med børn og unge i samarbejde med en kompetent tværfaglig personalegruppe? – Så er det måske dig, vi leder efter på Psykiatrisk Ambulatorium i Nuuk.

Vi søger lige nu to psykologer til besættelse af to fuldtidsstillinger på børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium med ansættelse fra D. 1. marts 2026 eller snarest herefter. Hvis ansøger har tidligere erfaring fra voksenpsykiatri, kan muligheden for et vikariat af minimum seks måneders varighed drøftes. De fleste arbejdspladser i Danmark giver mulighed for at søge orlov i forbindelse med ansættelse i Grønland.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium – individuelle arbejdsopgaver og tværfagligt samarbejde

Psykologerne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium varetager visitation, vurdering, undersøgelse og behandling af børn og unge med psykiatriske lidelser i alderen 0-18 år fra hele Grønland. Du vil have din daglige gang og varetage patientforløb med både fysisk fremmødte patienter og patienter som deltager i konsultationer via tele-løsninger. En stor andel af arbejdet omfatter også et samarbejde med områdets tolke, hvilket understøtter et relevant og kultursensitivt tilbud. Det er således en fordel, hvis du har erfaring med og trives i et tæt tværfagligt samarbejde, også i forbindelse med direkte patientkontakt. 

Arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien foregår i samarbejde med børne- og ungdomspsykiatriske konsulenter fra Region Hovedstaden i Danmark samt lægerne i Psykiatrisk Område i Nuuk. Der afholdes bl.a en fast ugentlig telekonference med en børne- og ungepsykiater fra Region H. Derudover, vil du udover dine arbejdsopgaver på Psykiatrisk Område i Nuuk, få til opgave at tage på regionsrejser, sammen med en speciallæge i B&U psykiatri, hvor du har ansvar for at varetage udredningsopgaver og tilrettelægge behandlingsplaner lokalt i forskellige Grønlandske byer. I dit arbejde vil du primært have fokus på udredning af ADHD- og autismespektrumforstyrrelser, men vil ligeledes stifte bekendtskab med udredning og behandling af et bredere spektrum af børne- og ungdomspsykiatriske lidelser.

Arbejdsforhold og faglighed - Supervision, kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde

Psykiatrisk Ambulatorie er en arbejdsplads, som har fokus på fællesskab og trivsel. Derudover er der med jævne mellemrum faglige oplæg internt og eksternt på hospitalet. For at vedligeholde fællesskabsfølelsen i vores fantastiske team, har vi bl.a. etableret faste mødeaftaler med intern vidensdeling og trivselstid over fælles morgenmad hver fredag. Ofte mødes vi også efter arbejdstid og til aktiviteter arrangeret af personaleforeningen.

Vi vægter desuden supervision og medarbejderens faglige udvikling højt, hvorfor alle ansatte psykologer tilbydes gruppesupervision. Ligeledes tilbydes psykologerne på børne-ungeområdet supervision i relation til selvmordsforebyggende forløb. Yderligere er der mulighed for at ansøge om midler til kurser og kompetenceudvikling ved en fast stilling.

Ledelse og opbygning af Psykiatrisk Område

Det psykiatriske område ledes overordnet af en ledende overlæge og oversygeplejerske. Udover den ambulante psykolog- og speciallægefunktion består Psykiatrisk Område af en sengeafdeling med plads til 12 patienter, en psykiatrisk terapi, distriktspsykiatri og socialrådgiverfunktion. Derudover er der tolke, patientkoordinatorer og lægesekretærer. Du vil i det daglige være en del af en psykologgruppe, som er normeret til otte psykologer, hvoraf fire psykologer er tilknyttet børne-ungdomspsykiatrien.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads

  • Med mulighed for at gøre en stor forskel i den grønlandske psykiatri i Grønland
  • Et spændende og alsidigt job, hvor man kan støde på mange forskellige psykologiske problemstillinger
  • Jævnlig supervision og kollegial sparring
  • En kollegagruppe, der støtter og hjælper hinanden fagligt og menneskeligt
  • Gode muligheder for faglig udvikling via kollegial sparring, oplæg, supervision og evt. kurser og efteruddannelser
  • At arbejde med telepsykiatri og få erfaring med arbejdet med tolk
  • Et arbejdsmiljø med fokus på medarbejdertrivsel og godt kollegialt sammenhold
  • Et fantastisk team med dygtige og engagerede kollegaer.
  • En aktiv personaleforening

Vi forventer, at du

  • Er psykolog – gerne cand.psych.aut.
  • Har erfaring fra børne- og ungepsykiatrien
  • Har erfaring med eller interesse for selvmordsforebyggende behandlingsforløb
  • Har lyst og evne til tværfagligt samarbejde
  • Har overblik og evner til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er nysgerrig og interesseret i kulturelle og samfundsmæssige forhold
  • Er socialt anlagt og har gode sociale færdigheder

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. marts 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 17. februar 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende psykolog Julie Ivalu Lyberth, mail: JIOL@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

Søg denne stilling

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Quick-nr.
    486666
  • Indrykningsdato
    20-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Quick-nr.
    486666
  • Indrykningsdato
    20-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2026
På baggrund af dette job