Region Hovedstaden
Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Fast stilling som sygeplejerske til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Har du mod på faglige udfordringer og meningsfuldt arbejde? Ønsker du at anvende dine somatiske, psykiske og menneskelige kompetencer? Og har du lyst til at arbejde i et højtspecialiseret og tværfagligt behandlerteam?
Vi tilbyder en spændende og varieret stilling, hvor du bliver en del af det største center for spiseforstyrrelser i Danmark. Region Hovedstadens behandling af voksne med spiseforstyrrelser er samlet på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor der, ud over det psykoterapeutiske ambulatorium, også er et dagafsnit, to døgnafsnit og en stor forskningsenhed for spiseforstyrrelser.
Velkommen til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
I det psykoterapeutiske ambulatorium bliver du en del af en medarbejdergruppe på ca. 50 medarbejdere fordelt på 4 behandlerteams, et sekretariat og en fælles ledelse bestående af en ledende overlæge og to afsnitsledende psykologer.
Behandlingen er ambulant, tværfaglig og flersporet, og vi adresserer såvel de psykologiske som somatiske og sociale problemstillinger forbundet med spiseforstyrrelsen.
Du tilknyttes ambulatoriets team 4, der har højtspecialiseret funktion for patienter med svær, langvarig og kompliceret spiseforstyrrelse med høj grad af psykiatrisk og/eller somatisk komorbiditet. Her får du både læger, socialrådgivere og diætister og tre andre sygeplejersker som dine nærmeste kolleger, foruden psykologerne fra team 3 som er en del af den højt specialiserede søjle.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du bliver primær behandler for et antal patienter, som du følger regelmæssigt (typisk ugentligt) med henblik på at samarbejde med patienten om bedring af deres spiseforstyrrelse og de faktorer som kan være vedligeholdende for denne. Desuden samarbejder du med læger og diætister om at udarbejde behandlingsplaner samt tilrettelægge og koordinere behandlingen.
Som behandler vil du desuden skulle:
- Afholde individuelle samtaler med henblik på at afklare det videre potentiale for behandling og, i en vis udstrækning, medvirke i afdækning af evt. komorbiditet.
- Monitorere patienternes samlede tilstand, herunder bestille og kontrollere blodprøver.
- Planlægge ambulant intensivering af behandlingen med henblik på så vidt muligt at undgå indlæggelser.
- Motivere for- og/eller foranledige evt. indlæggelser når dette er nødvendigt.
- Afklare potentialet for vægtøgning og for visse patienter arbejde aktivt for dette.
- Indgå i samarbejde med bosteder, netværk samt centrets øvrige afsnit.
- Samarbejde med det øvrige ambulatorium, med endokrinologisk overlæge fra Herlev Hospital vedrørende de mest syge patienter og resten af center for spiseforstyrrelser.
Vi tilbyder
Du får en stilling med mulighed for at anvende og udvikle din faglighed indenfor et højtspecialiseret og prioriteret område i psykiatrien.
Stillingen giver mulighed for:
- Specialiseret sidemandsoplæring i behandling af spiseforstyrrelser hos erfarne behandlere.
- Supervision med- og faglig sparring i teamet.
- Kompetenceudvikling vedr. standardiseret udredning af spiseforstyrrelser.
Du bliver en del af et samlet ambulatorium, der prioriterer et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde højt med direkte kommunikation og respekt for hinandens faglighed.
Kvalifikationer
Vi søger en sygeplejerske med erfaring fra både somatikken og psykiatrien.
Du må meget gerne interessere dig for komplekse problemstillinger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 1. april 2026 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne mandag-fredag.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV, dokumentation af faglige kompetencer m.m. via linket her på siden.
Ansøgningsfrist er den 18. februar 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 23. februar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet, eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Else Marie Olsen som træffes på mail else.marie.olsen@regionh.dk.
Læs mere om os på www.psykiatri-ballerup.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Else Marie Olsen
else.marie.olsen@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266585 - Quick-nr.
486671 - Indrykningsdato
20-01-2026 -
Ansøgningsfrist
18-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Else Marie Olsen
else.marie.olsen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266585 - Quick-nr.
486671 - Indrykningsdato
20-01-2026 -
Ansøgningsfrist
18-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, gerne med ældrepsykiatrisk erfaring, søges til lukket ældrepsykiatrisk døgnafsnit
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
12-01-2026Ansøgningsfrist
26-01-2026 -
Sygeplejerske eller specialsygeplejerske til Ambulatorium for unge B293, psykoseteamet
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
08-01-2026Ansøgningsfrist
29-01-2026 -
Kære sygeplejerske – Vil du arbejde i retspsykiatrien og være med til at planlægge dine weekendvagter?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
08-01-2026Ansøgningsfrist
22-01-2026 -
Kære sygeplejerske - Må vi udfordre dine fordomme om intensiv psykiatri?
Psykiatrisk Center København | Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
12-01-2026Ansøgningsfrist
26-01-2026 -
Sygeplejerske søges til lungemedicinsk ambulatorie Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Gentofte Hospitalsvej 3 , ST, 2900 Gentofte
SygeplejerskeOpslået
10-12-2025Ansøgningsfrist
30-01-2026