Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Farmaceut søges til Sygehusapoteket på Esbjerg og Grindsted Sygehus

Er du klar til klinisk farmaci, serviceproduktion, kvalitetsarbejde og meget mere - at sætte patienten i centrum i et tværfagligt miljø?

Så søger vi lige nu en farmaceut til et stærkt, fagligt fællesskab med alsidige opgaver, som vil være med til at føre sygehusapoteket ind i den nye sundhedsreform.

Stillingen vil give dig god mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne, sådan at det bliver en spændende og alsidig hverdag, der samtidig understøtter apotekets drift og udvikling.
Apotekets produktionsopgaver med tilhørende kvalitetsarbejde er et prioriteret område, som du forventes at deltage i. Har du en særlig interesse for dette, måske endda erfaring, kan det blive en stor del af din hverdag. Har du erfaring med administrative opgaver som f.eks. skemalægning og lønindberetning, kan dette også være en del af opgaverne.

Er det rådgivning og det kliniske, der driver dig, har du også alle muligheder for dette. Vigtigst af alt er, at du har kompetencerne til at bidrage til opgaveløsningen og lysten til at lære nyt.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er cand.pharm. Har du en anden naturvidenskabelig/sundhedsfaglig kandidatgrad er du også velkommen til at søge, men det vil have betydning for din opgaveportefølje
  • Har interesse for – og gerne erfaring med – samarbejde med sundhedsprofessionelle og borgere
  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst med sans for detaljen
  • Kan trives i en travl hverdag med hyppige deadlines, hvor vi alle skal være omstillingsparate og løsningsorienterede
  • Er fortrolig med de mest gængse IT-systemer
  • Behersker dansk både mundtligt og skriftligt, og også gerne engelsk

Hvem er vi?

Apoteket er en selvstændig afdeling, der servicerer matriklerne i Esbjerg, Grindsted, Brørup og Psykiatrien Esbjerg samt Friklinikken, Hospice, Ambulance Syd og Regionstandplejen. Du bliver kollega med 3 farmaceuter, 15 farmakonomer og 2 serviceassistenter samt kliniske farmakologer tilknyttet apoteket.

De primære opgaver er indkøb og salg af lægemidler, lægemiddelinformation, færdigfremstilling af kemokure i laboratorium, kvalitetssikring, medicinservice, maskinel dosisdispensering samt sidedispensering på indlagte patienter.

Vi kan tilbyde:

  • Fastansættelse i en spændende stilling med medindflydelse på egne opgaver
  • En innovativ afdeling, som driver medicinrobot, elektroniske medicinskabe og medicinbokse, og som fortsat ønsker at være på forkant med udviklingen
  • Et tæt samarbejde med både kolleger og det kliniske personale
  • Grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling
  • Engagerede og kompetente kolleger, der hjælper hinanden
  • Trivsel og fællesskab gennem apotekets egne sociale arrangementer og ordninger samt mulighed for medlemskab af en aktiv personaleforening, en kunstforening og et døgnåbent motionsrum

Esbjerg Grindsted sygehus er akuthospital og universitetshospital inden for uddannelse og forskning med ca. 3500 medarbejdere på tværs af matriklerne. Sygehuset har valgt compassion som en strategisk satsning, hvor der arbejdes med en medmenneskelig (compassionated) tilgang til hinanden for at skabe bedre trivsel for ledere og medarbejdere samt bedre forløb for patienterne.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

Der er ansøgningsfrist den 15. februar 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 18., 19. og 20. februar samt om formiddagen den 23. og 24. februar. Eventuel opfølgende samtale vil blive afholdt den 25. og 26. februar.

Tiltrædelse den 1. april 2026 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold efter forhandling og i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.

Fastansættelse gerne i fuld tid (37 timer/uge). Arbejdstid ligger som udgangspunkt mellem kl.7.30-15.00 på hverdage. Hovedarbejdssted bliver Esbjerg Sygehus, men med mulighed for opgaver på vores øvrige lokationer.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Esbjerg Grindsted Sygehus på www.esbjerggrindstedsygehus.dk.

Du er også velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte:

  • Kons. sygehusapoteker, Thomas Storkholm, 79 18 25 09
  • Tillidsrepræsentant, farmakonom Søs Nørgård Andreasen, 79 18 42 14
  • Farmaceut Helene Høg Friis, 79 18 25 12
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Thomas Storkholm
    Thomas.Storkholm@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    234759
  • Quick-nr.
    486676
  • Indrykningsdato
    21-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Thomas Storkholm
    Thomas.Storkholm@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Farmaceut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    234759
  • Quick-nr.
    486676
  • Indrykningsdato
    21-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Farmaceut til Farmakologi, Odense Universitetshospital (OUH)

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  Campusvej 55, 5230 Odense M
Farmaceut

Opslået
07-01-2026

Ansøgningsfrist
27-01-2026