Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Vi søger en engageret og handlekraftig leder med solid erfaring i ledelse af sekretærer
Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet søger en sundhedsadministrativ leder, der vil stå i spidsen for en gruppe højt engagerede sekretærer og fungere som et centralt bindeled mellem sekretærgruppen, afsnitsledelserne og afdelingsledelsen.
Vi ønsker en visionær leder, der har dokumenteret erfaring med at lede sekretærfunktioner på hospitaler, og som kan omsætte strategiske mål til konkrete handlinger i tæt samarbejde med afdelingsledelsen. Samtidig er det vigtigt, at du formår at se og støtte den enkelte medarbejder både fagligt og personligt.
Din hverdag hos os
Som Sundhedsadministrativ leder får du ansvar for den personalemæssige og faglige ledelse af ca. 30 sekretærer. Erfaring med sekretærledelse i sundhedsvæsenet er afgørende for, at du hurtigt kan navigere i afdelingens komplekse opgaver og indgå i det tværfaglige samarbejde. Med din faglige indsigt bidrager du aktivt til afdelingens udvikling.
Du deltager i møder med de enkelte afsnitsledelser og bliver en del af afdelingens samlede ledergruppe.
I det daglige vil du få en tæt samarbejdspartner i afdelingens souschef. Sammen udgør I det centrale ledelsesteam for sekretærgruppen. Souschefen fungerer som din daglige medspiller og sammen sikrer I stabilitet, kvalitet og tydelig kommunikation i gruppen. Jeres samarbejde er præget af faglig sparring, som bidrager til en nærværende og handlekraftig ledelse, som skaber retning, understøtter medarbejderne og udvikler sekretærgruppen i takt med afdelingens behov.
På centerniveau indgår du i en gruppe af sundhedsadministrative ledere, der sammen med centerchefsygeplejersken og SP-facilitator arbejder med strategiske mål på tværs af centerets afdelinger. Afdelingens kliniske lægesekretærspecialist vil derudover være en tæt sparringspartner ift. administration i sundhedsplatformen.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Personaleledelse (ansættelse, rekruttering, fastholdelse, samtaler mv.).
- Planlægning og koordinering af den daglige drift i samarbejde med din souschef og teamkoordinatorer.
- Økonomisk ansvar for sekretærområdets budget.
- Udvikling og profilering af fagområdet.
- Sikring af gode arbejdsbetingelser, så sekretærerne kan arbejde på et højt fagligt niveau.
- Optimal anvendelse af medarbejdernes kompetencer for at understøtte trivsel, arbejdsglæde samt faglig og personlig udvikling.
- Overordnet ansvar for SAK-studerende.
- Tilrettelæggelse af introduktion for nyt administrativt personale.
- Sikring af høj administrativ kvalitet i patientforløbene.
Det er en forudsætning, at du har solid erfaring med Sundhedsplatformen og erfaring med udvikling af arbejdsgange inden for sekretærområdet fra hospitalsverdenen.
Din professionelle og personlige profil
Du har stærke samarbejdsevner, organisatorisk forståelse og evnen til at skabe overblik og træffe klare beslutninger. Du kommunikerer motiverende og tydeligt – både skriftligt og mundtligt – og du har fokus på at rekruttere, udvikle og fastholde kompetente medarbejdere.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Erfaring som leder af sekretærer i hospitalsvæsnet
- Relevant lederuddannelse
- En anerkendende tilgang til dine medarbejdere
- En dialogbaseret ledelsesstil
- Evnen til at bevare overblikket i en travl og kompleks hverdag
- Gennemslagskraft og mod til at træffe beslutninger
Ansøgningsfrist og kontakt:
Stillingen ønskes besat snarest eller per 1. april 2026
Ansøgningsfristen er d. 15//2-2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn efter gældende overenskomst.
Er du blevet nysgerrig på vores afdeling, og vil du gerne vide mere om stillingen hos os, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Hanne Merete Pedersen på 3545 1122.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Hanne Merete Pedersen
hanne.merete.pedersen.01@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266593 - Quick-nr.
486687 - Indrykningsdato
21-01-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Hanne Merete Pedersen
hanne.merete.pedersen.01@regionh.dk - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266593 - Quick-nr.
486687 - Indrykningsdato
21-01-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026