Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Timelønnet vikarer søges til Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Slagelse

Er du interesseret i akut psykiatri og ønsker værdifuld erfaring i et specialiseret og dynamisk arbejdsmiljø? Så har du nu mulighed for at blive timelønnet i Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM)

Vi søger timelønnede:

  • Sygeplejersker
  • SOSU-assistenter
  • Sygeplejestuderende på minimum 3. semester, som har gennemført psykiatrisk praktik.

Om Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM)

PAM modtager borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp og varetager både skadestuefunktion og kortere indlæggelser. Afsnittet har 12 sengepladser og modtager primært patienter, som selv henvender sig.

Vi arbejder tæt sammen med vores udgående akutteam og IVT-team for løbende at optimere det akutte psykiatriske tilbud.

En væsentlig del af sygeplejeopgaverne består desuden af telefonisk rådgivning og vejledning døgnet rundt til patienter, pårørende og samarbejdspartnere. PAM indgår også i beredskabet, når den psykosociale indsats aktiveres.

Vi har et tæt samarbejde med akutafdelingen i Slagelse bl.a. omkring patienter med paracetamolforgiftning der er i behandling med NAC-drop. Der tilbydes løbende træning i både psykiatriske og somatiske akutte færdigheder. Derudover tilbyder vi undervisning i psykopatologi, så alle medarbejdere føler sig fagligt klædt på.

Hos os får du:

  • Grundig introduktion
  • Engagerede og professionelle kollegaer med plads til humor
  • Trygtræning
  • Stor selvstændighed og indflydelse på sygeplejen
  • En travl og uforudsigelig hverdag med høj faglighed
  • Alsidige arbejdsopgaver og stort læringsudbytte inden for psykiatrien

I PAM vil du opleve et højt sygeplejefagligt niveau, stor grad af ansvar og indflydelse samt et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, faglig sparring, engagement og humor vægtes højt. Personalegruppen består af sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger og socialrådgiver.

Vi søger en kollega, der:

  • Har gode samarbejdsevner
  • Er engageret, fleksibel og serviceminded
  • Har gode refleksions- og udviklingskompetencer
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Har flair for hurtigt at skabe relationer
  • Har et stort hjerte for psykiatriske patienter
  • Har et stabilt fremmøde – af hensyn til sikkerhed og kvalitet

Du bliver en del af Midt- og Vestsjællands hospital
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Midt- og Vestsjællands hospital har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Praktisk information

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nanna Jensen på telefon 24 98 23 12.
Samtaler afholdes løbende og stillingsopslaget kan derfor blive taget ned før tid.

Hvis du er blevet nysgerrig på Psykiatrien og Psykiatrisk Akut Modtagelse så kig endelig forbi vores hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på at Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22), børneattest samt reference ved alle nyansættelser i Psykiatrisk Akut Modtagelse.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Nanna Jensen
    nbje@regionsjaelland.dk
    2498 2312
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    30-04-2026
  • Regionens jobnr.
    048923
  • Quick-nr.
    486707
  • Indrykningsdato
    21-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Nanna Jensen
    nbje@regionsjaelland.dk
    2498 2312
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    30-04-2026
  • Regionens jobnr.
    048923
  • Quick-nr.
    486707
  • Indrykningsdato
    21-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Platangårdens ungdomscenter søger timelønnede vikarer med ansættelse snarest

Socialområdet Platangårdens Ungdomscenter  |  Præstegårdsvej 8, 4760 Vordingborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
18-11-2025

Ansøgningsfrist
10-03-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Synscenter Refsnæs søger afløsere til botilbuddene, med mulighed for fast time antal

Socialområdet Synscenter Refsnæs  |  Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
21-11-2025

Ansøgningsfrist
01-03-2026