Region Sjælland
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Brænder du for at formidle din neuropsykologiske viden, og vil du være med til at gøre en forskel for patienter i Geriatrisk enhed sammen med fagligt dygtige kolleger?
Vi søger en engageret neuropsykolog, som vil være med til at løfte kvaliteten for vores borgere i Geriatrisk enhed, der er ramt af demens og apopleksi.
Stillingen er nyoprettet og giver en unik mulighed for at sætte dit præg og være med til at udvikle arbejdet i et engageret og udviklingsorienteret tværfagligt team.
Om dig:
Du er uddannet psykolog med dokumenteret specialisterfaring inden for neuropsykologi. Har du erfaring med udredning af demens og apopleksifølger er det en fordel.
Dine opgaver og udviklingsmuligheder:
Geriatrisk afsnit er en del af Medicinsk Afdeling. Du bliver en central del af vores tværfaglige team bestående af geriater, en neurolog, plejepersonale, terapeuter og administrativt personale.
Du bistår til vurdering ved mistanke om MCI, tvivlsom eller let demens samt differentialdiagnostiske problemstillinger (herunder tvivl om type af demenssygdom).
Vi har også brug for din viden ved behov for differentieret karakteristik af kognitive og adfærdsmæssige forstyrrelser.
I vores apopleksiafsnit fase to ser du på patienter med kortikale, cerebrale (storhjerne-) læsioner eller kritisk læsionslokalisation i fx thalamus eller andre subkortikale strukturer med velkendt betydning for de kognitive funktioner.
Du vil være den eneste neuropsykolog i afdelingen, men vi tilstræber et tæt samarbejde med neuropsykologerne i Roskilde, som også hjælper os med neuropsykologiske vurderinger.
Om Medicinsk Afdeling:
Vores afdeling er med 109 sengepladser en bred intern medicinsk afdeling, repræsenterende specialerne endokrinologi, gastroenterologi, geriatri, kardiologi og lungemedicin.
Alle specialer har tilknyttet omfattende ambulant virksomhed.
Derudover har vi et daghospital, der varetager kortvarig opfølgning af udskrevne patienter, udredning af uselekterede intern medicinske patienter og kræftpakkeforløb.
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. har et stort geografisk optageområde, herunder Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.
Akutte medicinske patienter modtages primært i Akutafdelingen, som varetager den første del af patientforløbet i op til 48 timer.
Praktiske oplysninger
På alle hverdage kan du køre med pendlerbus mellem København og SUH, Nykøbing F. Bussen kører både morgen og aften, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte. Du kan læse mere om pendlerbussen her: Et arbejdsliv i balance - Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, og her er skov og en af Danmarks bedste strande. Du kan læse mere om mulighederne for bolig her: www.sygehusboliger.dk
SUH, Nykøbing F. har endvidere oprettet et personalehotel, hvor du har mulighed for at booke dig ind til overnatning til 150 kr. pr. døgn. Læs mere på Personalehotel CAMPUS, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. - Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Stillingen er normeret til fuldtid, men søg alligevel, hvis du er på udkig efter færre timer.
Ansøgningsfrist: 22. februar 2026
Samtaler afholdes d. 26. februar 2026
Ansættelse: 1. marts 2026 eller efter aftale
Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen.
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Rudolf Scheller, ruds@regionsjaelland.dk, tlf. 56 51 54 41.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Nykøbing F. Sygehus -
Kontaktperson
Rudolf Scheller
ruds@regionsjaelland.dk
56 51 54 41 - Adresse
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F. - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
048943 - Quick-nr.
486734 - Indrykningsdato
22-01-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nykøbing F. Sygehus - Adresse
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F. -
Kontaktperson
Rudolf Scheller
ruds@regionsjaelland.dk
56 51 54 41 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
048943 - Quick-nr.
486734 - Indrykningsdato
22-01-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Specialpsykolog eller klinisk psykolog til F-ACT team i Distriktspsykiatrien Roskilde
Psykiatrien | Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
PsykologOpslået
15-01-2026Ansøgningsfrist
12-02-2026 -
Specialpsykolog søges til ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 almen, Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
02-02-2026 -
Psykolog til Kofoedsminde
Socialområdet Kofoedsminde | Højbovej 9, 4970 Rødby
PsykologOpslået
23-12-2025Ansøgningsfrist
22-01-2026 -
Specialpsykolog til Klinik for Spiseforstyrrelser, Roskilde- ansøgningsfristen er forlænget
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
PsykologOpslået
23-12-2025Ansøgningsfrist
22-01-2026