Region Syddanmark
Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C
Speciallæge til Afdeling for Klinisk Patologi, OUH
En stilling som speciallæge ved Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital, opslås til besættelse pr. 1. juni 2026 eller efter nærmere aftale.
Vi søger en speciallæge med kompetencer eller en særlig interesse for hæmatopatologi. I en overgangsperiode vil der kunne indgå opgaver inden for et andet organområde og der lægges derfor vægt på en bred faglig kompetencesammensætning eller interesse. Det forventes, at stillingen på længere sigt vil være fuldt koncentreret om hæmatopatologi. Stillingen indebærer bred varetagelse af patologidiagnostik inden for hæmatopatologi. I det øvrige organområde vil der være tale om varetagelse af lægefaglige funktioner inden for udvalgte områder. Du vil arbejde tæt sammen med de øvrige speciallæger på den/de respektive søjler – og i nogen grad på tværs af afdelingens øvrige organområder afhængigt af problemstilling. Forhåndskendskab til de nævnte organområder, herunder integreret diagnostik med relevante molekylærbiologiske metoder, vil blive betragtet som en fordel.
Hæmatopatologien er centralt organiseret på Afd. for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital for hele Region Syddanmark, og den diagnostiske praksis baserer sig – ud over morfologisk vurdering og immunhistokemiske analyser – på flowcytometri, cytogenetiske undersøgelser samt en bred vifte af molekylærbiologiske metoder. Det overordnede mål er at sikre en kontinuerlig, højt specialiseret diagnostisk indsats med konsekvent fokus på patienten.
Lægefagligt er afdelingen organiseret i 10 mindre organspecifikke søjler der fagligt og driftsmæssigt er samlet i 2 storteams (Team Hvid: GYN/OBS, MAM, NGI, ØGI, UNE, Team Blå: NEU, HUD, HÆM, HOH, LUP) med hver sin ledende overlæge.
Vi forventer
- en tiltagende selvstændig udførelse af den daglige diagnostik, naturligvis med mulighed for daglig sparring med højt specialiserede kolleger og molekylærbiologer
- at du deltager i supervision af uddannelseslæger
- at du bidrager til at udvikle dit ansvarsområde med fokus på nye diagnostiske muligheder
- at du vil indgå i en teamstruktur og sikre, at de relevante arbejdsopgaver bliver løst tilfredsstillende
- at du er ressourcebevidst
- at du er klar på at varetage konferencer, ikke mindst i MDT sammenhæng.
Vi ønsker
- at du har interesse for undervisning (både internt og eksternt)
- at du er forskningsaktiv eller indstillet på at bidrage til forskning og udvikling
Vi tilbyder
- et givende og udviklende arbejdsmiljø med engagerede og højt specialiserede kolleger
- at dine ønsker om efteruddannelse vil kunne efterkommes
- at stillingen på sigt kan kombineres med klinisk lektorat ved Syddansk Universitet
- muligheder for deltagelse i forskningsprojekter og kvalitetssikring med interne og eksterne samarbejdspartnere
Afd. for Klinisk Patologi (AKP) har Danmarks mest avancerede patologidiagnostik med integration af klassiske patologiteknikker med nyere metoder som digital patologi, molekylærpatologi, flowcytometri og onkologisk cytogenetik. Afdelingen råder over et bredt udvalg af molekylærgenetiske platforme, herunder NGS. OUH og Region Syddanmark støtter aktivt udviklingen af molekylærpatologi, og vores diagnostik danner baggrund for targeteret og eksperimentel, protokolleret kræftbehandling til patienter.
AKP har ca 160 ansatte, herunder 1 cheflæge, 3 professorer, 19 overlæger, 8 speciallæger og 18-20 uddannelseslæger. Vi har 6 molekylæbiologer, der varetager genomiske fortolkningsopgaver og er garanter for et strategisk stærkt og velfungerende molekylærpatologisk laboratorium. Det øvrige personale er fordelt på 1 chefbioanalytiker, bioanalytikere (91), laboranter (11), lægesekretærer (7), AC medarbejder (1) og kapelassistenter (3).
Vi har et godt samarbejde med de øvrige tre patologiafdelinger i regionen. Digitaliseringen er gennemført i samarbejde med dem, og vi har således nem og hurtig digital adgang til præparater og revisioner.
AKP sætter et godt kollegialt samarbejde meget højt, og mulighederne for efteruddannelse af speciallæger via kurser og kongresser er gode. Vi prioriterer deltagelse i nationale, faglige fora som fx DMCG’er.
Speciallægerne dækker hinanden ved vakancer, og nye kolleger må være indstillet på at deltage i afdelingens samlede drift på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger.
Ansøgningen bedes udformet i henhold til speciallægens 7 kompetencer (medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder og administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel), idet ansøger vil blive bedømt af et lægefagligt bedømmelsesudvalg i henhold til anbefalinger fra Danske Regioner.
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Stillingen søges elektronisk via Talent Recruiter.
Ansøgningsfristen er d. 8. februar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAYL.
Tiltrædelse d. 1. juni 2026 eller efter aftale. Vi kan indhente referencer efter aftale.
Kontakt:
Konstitueret cheflæge Birgitte Preiss, tlf. 51 42 82 41
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Birgitte Dyhr
birgitte.dyhr@rsyd.dk - Adresse
Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
234782 - Quick-nr.
486746 - Indrykningsdato
22-01-2026 -
Ansøgningsfrist
08-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Birgitte Dyhr
birgitte.dyhr@rsyd.dk - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2026 - Regionens jobnr.
234782 - Quick-nr.
486746 - Indrykningsdato
22-01-2026 -
Ansøgningsfrist
08-02-2026