Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
Ledende overlæge til Plastikkirurgisk afd. Z OUH med hovedtjenestested ved Sygehus Lillebælt Vejle
En stilling som ledende overlæge ved Plastikkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital med hovedtjenested Sygehus Lillebælt er ledig til besættelse d. 1. april 2026 eller efter aftale.
Hovedtjenestested: Sygehus Lillebælt Vejle. Der vil være tjeneste på OUH i et vist omfang, aktuelt 10 % sv. t. en dag hver anden uge.
Overlæger med hovedtjenestested i sektionen har beredskabsvagt efter nærmere aftale.
Plastikkirurgisk afdeling OUH er en dynamisk universitetsafdeling med stort set alle funktioner på hovedfunktionsniveau, regionalt og højtspecialiseret niveau. En del af afdelingens læger har hovedtjenestested ved Organ- og Plastikkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt, plastikkirurgisk sektion.
Den plastikkirurgiske afdeling ved Vejle Sygehus er organiseret, således at Plastikkirurgisk afdeling OUH har det lægefaglige ansvar og ansættelsesretten, mens Organ- og plastikkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus har driftsansvaret.
Vejle Sygehus er specialsygehus for kræft i den jyske del af Region Syd. Den plastikkirurgiske sektion ved Vejle sygehus har jf. specialeplan for plastikkirurgi hovedfunktionsniveau i plastikkirurgi og som udefunktion fra OUH regionsfunktion inden for onkologisk plastikkirurgi med melanom og non-melanom hudkræft samt rekonstruktiv brystkirurgi. Aktiviteten er næsten rent elektiv.
Den plastikkirurgiske sektion ved Vejle Sygehus er en velfungerende, selvstændig mindre enhed, hvor fokus er på et højt fagligt niveau i det kliniske arbejde omkring kræftpatienterne og uddannelse både i forhold til den enkelte og det samlede uddannelsesmiljø. Der er gode muligheder for forskning i sektionen.
Den ledende overlæge i sektionen står for den daglige ledelse af sektionen. Ud over den ledende overlæge består sektionen af 3 overlæger, hvoraf 1 er klinisk professor, og 2 speciallæger samt 4 uddannelsesøgende læger fordelt på 2 introduktionsstillinger og 2 HU forløb, hvor man har første og sidste år i Vejle.
Vi søger en speciallæge i plastikkirurgi med interesse for, og erfaring med ledelse af en mindre sektion af plastikkirurgi og som kan bidrage til udvikling af sektionen. Da Vejle Sygehus er specialsygehus for den jyske del af Region Syddanmark ser vi gerne erfaring med varetagelse af kræftpatienter og interesse for disse patienter i plastikkirurgien.
Der lægges vægt på at ansøger har gode samarbejdsevner.
Funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til afdelingen.
Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og FAS.
Ansøgningsfrist: Mandag d. 9. februar 2026.
Ansættelsessamtaler: Samtaler forventes afholdt d. 17. februar 2026
For yderligere informationer, kontakt:
Vibeke Koudahl, tlf. 20 54 60 69
E-mail: vibeke.koudahl@rsyd.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Vibeke Koudahl
vibeke.koudahl@rsyd.dk
20546069 - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
234786 - Quick-nr.
486762 - Indrykningsdato
22-01-2026 -
Ansøgningsfrist
09-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Vibeke Koudahl
vibeke.koudahl@rsyd.dk
20546069 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
234786 - Quick-nr.
486762 - Indrykningsdato
22-01-2026 -
Ansøgningsfrist
09-02-2026