Patologi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Introduktionsstillinger til Patologi, Aarhus Universitetshospital
Patologi, Aarhus Universitetshospital (AUH) opslår to introduktionsstillinger med tiltrædelse 1. maj 2026. Stillingerne er tidsbegrænset på 12 måneder.
Stillingsnummer: 6620-21-65-i-01 og 6620-21-65-i-02.
Vi søger engagerede, selvstændige yngre læger med interesse for patologisk anatomi og cytologi. Du skal være nysgerrig på diagnostisk udredning og multidisciplinært samarbejde, have gode kommunikations- og formidlingsevner, kunne arbejde i teamstruktur og på tværs af faggrupper samt kunne bevare overblikket i en travl hverdag.
Introduktionslæger på Patologi, AUH, er en del af en større gruppe af uddannelseslæger, som sidder på fire kontorer på samme gang, hvilket giver en tæt kontakt med kollegaer. I løbet af ansættelsen vil du på skift typisk arbejde i tre ud af afdelingens ni organspecifikke teams, hvor oplæringen langt overvejende sker ved mesterlæringsprincippet og daglig supervision.
Uddannelseslægerne håndterer kirurgiske præparater, hvor vævet beskrives, og der udvælges relevante, repræsentative vævssnit til senere mikroskopi. Ved mikroskopet stilles diagnoser på baggrund af vævs- og celleforandringer, dels på rutinefarvede snit og dels ved hjælp af immunhistokemiske farvninger samt molekylærpatologiske analyser.
Patologer arbejder med diagnostikken af kræftsygdomme og inflammatoriske samt degenerative sygdomme, hvor patologisvaret kan have stor betydning for patienten og det videre forløb (både udredning og behandling), og man vil derfor som introduktionslæge være godt støttet af mere erfarne kolleger. For mere dybdegående information henvises til specialets målbeskrivelse og afdelingens uddannelsesprogram (vælg AUH).
Hospitalsobduktioner indgår fortsat i afdelingens opgaveportefølje, men udgør i dag kun en begrænset del af den samlede aktivitet som følge af faldende obduktionsrater og øget anvendelse af diagnostiske vævsprøver - i kontrast til obduktionernes tidligere centrale rolle i specialet. Obduktionerne varetages primært af læger i hoveduddannelse, mens introduktionslæger alene introduceres til området med henblik på kendskab til arbejdsopgaven og dens indhold.
Patologi, AUH har ca. 160 ansatte, er normeret til 31 speciallæger (hvor 1 er professor) og 15-20 uddannelseslæger, og dermed er vi en af landets største patologiafdelinger. Vi er en universitetsafdeling som varetager næsten alle højtspecialiserede funktioner i patologispecialet.
Afdelingen underviser på medicin-, tandlæge- og molekylærmedicinstudierne, og i den forbindelse kan man som introduktionslæge få mulighed for at undervise. Afdelingen har videreuddannelsesforpligtelse for specialets læger og retsmedicinere, og uddanner herudover også bioanalytikere og sundhedsadministrative koordinatorer.
Som en universitetsafdeling foregår der forskning med fokus på translation til klinikken. En stor del af forskningen sker i samarbejde med kliniske afdelinger og Aarhus Universitet. Hvis du har interessen, er der gode muligheder for at blive involveret i et forskningsprojekt.
Hvis du er nysgerrig på hverdagen som uddannelseslæge på en patologiafdeling, kan du komme til besøgsdag på vores afdeling torsdag d. 19. februar eller onsdag d. 4. marts, begge dage kl. 13-15. Tilmelding senest dagen før ved mail til leadon@rm.dk.
Stillingen er vagtfri og godkendt af Det Regionale Videreuddannelsesråd for læger i Region Nord. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 08.00-15.24 alle hverdage med mulighed for flekstid. Ansættelsen er betinget af en gældende autorisation.
Vi indhenter rutinemæssigt referencer forud for evt. ansættelse, så sørg for at inkludere en eller flere arbejdsmæssige referencer i din ansøgning.
Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig ledende overlæge Jens Haugbølle Bjerre på 2977 7652 / jestom@rm.dk. Du kan også læse mere om specialet her.
Vi forventer, at holde ansættelsessamtaler i løbet af uge 13.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Jens Haugbølle Bjerre
jensthom@rm.dk
2977 7652 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
6620-21-65-i-01 & 6620-21-65-i-02 - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
63722 - Quick-nr.
486780 - Indrykningsdato
23-01-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Jens Haugbølle Bjerre
jensthom@rm.dk
2977 7652 - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
2 - ESK-numre
6620-21-65-i-01 & 6620-21-65-i-02 - Speciale
Patologisk anatomi & Cytologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
63722 - Quick-nr.
486780 - Indrykningsdato
23-01-2026 -
Ansøgningsfrist
15-03-2026