Region Midtjylland

Psyk Psykiatrisk Akutteam Viborg

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Oversygeplejerske/funktionsleder Psykiatrisk Akutteam Viborg

Da vores nuværende oversygeplejerske går på pension, søger vi en ny oversygeplejerske/funktionsleder til ledelsen af klinikken. Samtidig søger vi en ledende overlæge, som sammen med den nuværende oversygeplejerske i klinikken kommer til at danne en ledelsestrio - sammen får I mulighed for at føre det gode arbejde i klinikken videre. 

I vil få en central rolle i at sætte retning og skabe udvikling, så klinikken kontinuerligt yder behandling af høj kvalitet til patienterne.

Du vil blive en del af et dynamisk og alsidigt team, som tilbyder akut eller intensiv psykiatrisk indsats. Vi arbejder målrettet på at forebygge indlæggelser, afværge akut selvskade og vurdere patienternes tilstand herunder selvmordsrisiko gennem inddragelse af patienterne, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.

Som led i omorganisering af afdelingen vil klinikken være lokaliseret på tværs af Viborg, Skive og Silkeborg, hvor dygtige og engagerede medarbejdere arbejder med at tilbyde forløb af høj faglig kvalitet til patienterne. Klinikken består af erfarne sygeplejersker, psykologer, sekretærer, social-og sundhedsassistenter og læger.

Vi kan tilbyde dig:

  • I vores afdeling er arbejdsmiljøet præget af åbenhed, samarbejde og gensidig respekt og hvor der er plads til at være både leder og menneske. 
  • Vi vil gerne, at du bidrager til en kultur, hvor værdier som dialog, kvalitet og kontinuerlig læring danner grundlag for høj faglighed i behandlingen. 

Som oversygeplejerske/funktionsleder vil du få:

  • En ledelsesmakker i den nuværende oversygeplejerske
  • En lægefaglig ledelsesmakker
  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med den ledende overlæge, oversygeplejerske og afdelingsledelsen, hvor ledelse betragtes som et fælles ansvar 
  • Intent Based Leadership som ledelsesfaglig referenceramme
  • Høj faglighed og stor tværfaglig bredde, hvor du bliver en del af et stærkt og engageret lederfællesskab
  • Mulighed for lederuddannelse
  • Supervision sammen med lederkollegaer
  • En klinik med dygtige og engagerede medarbejdere
  • Muligheden for at blive nøgleperson i udviklingen af et ensartet tilbud ift. udredning og behandling af patienter på tværs af matrikler i Psykiatrien i Midt
  • Mulighed for at arbejde med udviklingsprojekter, implementering af ny viden og praksisnær læring
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor læring, refleksion og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen
  • Et tæt samarbejde med kliniske vejledere om uddannelsen af kommende sygeplejersker
  • Fundamentals Of Care som sygeplejefaglig referenceramme
  • Fokus på udvikling og kvalitetssikring af sygeplejen 

Kort sagt får du en stilling med både indflydelse, ansvar og mening. Du kan læse mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen her

Vi forventer, at du:

  • Er interesseret i ledelse som fag
  • Har en relevant uddannelse som fx sygeplejerske, psykolog eller anden relevant baggrund
  • Har viden om eller interesse i kvalitetsudvikling, implementering og evidensbaseret udredning, pleje og behandling
  • Er fagligt velfunderet og tydelig i din kommunikation 
  • Kan skabe retning, motivation og arbejdsglæde i medarbejdergruppen
  • Bidrager til det gode og sunde arbejdsmiljø

I samarbejde med den ledende overlæge og oversygeplejerske:

Anvender klinikkens ressourcer optimalt, herunder overholder patienternes udrednings- og behandlingsret

  • Tager ansvar for klinikkens økonomi 
  • Er god til at samarbejde og skabe engagement blandt kollegaer
  • Trives med at koble udvikling, undervisning og klinisk praksis
  • Er motiveret af at gøre en forskel for patienter og pårørende

Erfaring med ledelse, drift og udviklingsopgaver i psykiatrien er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at påtage dig et ledende ansvar og bidrage til udviklingen og driften klinikken. 

Hvem er vi:
Psykiatri er en del af Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland. Vi behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiatriske lidelser. Patienterne kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner. Vi er optaget af at levere behandling af høj faglig kvalitet med mennesket i centrum.

Du kan læse mere om klinikken og psykiatrien som arbejdsplads her. 
Du kan også finde mere information om Psykiatrien i Midt på vores hjemmeside www.psykiatrien.rm.dk/

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger: 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Oversygeplejerske Kamilla Ottesen på 2940 4690 eller Chefsygeplejerske Dorthe Brodersen Hilker på 5380 4010
Dato for samtaler: 
Samtaler forventes afholdt den 19. februar 2026 om formiddagen
Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den:
15-02-2026
 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Dorthe Brodersen Hilker
    DORHIL@rm.dk
    +4553804010
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63761
  • Quick-nr.
    486804
  • Indrykningsdato
    23-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Dorthe Brodersen Hilker
    DORHIL@rm.dk
    +4553804010
  • Stillingstyper
    Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63761
  • Quick-nr.
    486804
  • Indrykningsdato
    23-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Chefsygeplejerske til Kræftafdelingen

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Chefsygeplejerske

Opslået
19-12-2025

Ansøgningsfrist
03-02-2026