Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Sygeplejerske i deltidsstilling til Karkirurgisk afdeling, SUH Roskilde

I efteråret 2024 opstartede vi en ny funktion i Karkirurgisk afdeling. Vi udvider teamet og søger derfor en sygeplejerske, der har lyst til at udvide sin kompetenceportefølje med assistance under vores endovaskulære procedurer. I karkirurgisk afdeling udfører vi blandt andet kar-interventioner (endovaskulær procedurer) på alle kar fra aorta ned til fødderne. Kirurgerne laver stent-anlæggelser og ballonudvidelser på patienter i lokalbedøvelse. Som endovaskulær assistent vil du indgå i det endovaskulære team i disse behandlinger. Det er en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har erfaring med lignende arbejde, fx. som operationssygeplejerske eller interventionsassistance ved f.eks. kardiologiske interventioner. Stillingen er en deltidsstilling, svarende til 2 vagter om ugen. Hvis procedurer aflyses, fungerer man som runner i vores sengeafdeling. Der er oplæringsprogram tilknyttet samt erfarne kollegaer omkring dig, for at sikre en god og tryg introduktion til både speciale og funktion.

Karkirurgisk afsnit
Vi har regionsfunktion og fremtræder som et vigtigt speciale for alle regionens borgere, hvorfor vi også møder en bred vifte af mennesker i vores afsnit.

De fleste af vores patienter starter deres forløb i Karkirurgisk Ambulatorium. De karkirurgiske patienter er en patientgruppe der ofte præsenterer sig med komplekse problemstillinger på grund af flere konkurrerende diagnoser, bl.a. medicinske og kardiologiske problematikker. Derfor er der i afdelingen rig mulighed for at både at udvikle og fokusere sin sygepleje og viden i mange retninger. Vi arbejder med karriereveje og grundet specialets mangfoldighed og vores tilgang til udvikling og læring ser vi derfor os selv som en arbejdsplads for livet. Vores anciennitet strækker sig fra 26 år til 2 mdr.

I sengeafsnittet er der plads til 8 elektive/subakutte patienter. Vi laver procedurer i forhold til PTA (Ballonbehandling af åreforkalkning) samt anlæggelse af hæmodialysefistler. Derudover har vi patienter til elektiv kirurgi for f.eks. abdominale aortaaneurismer, Carotis stenose, In situ bypass og crossover operationer.

Vi er en afdeling som har vokseværk og som er i rivende udvikling. Vi forventer at blive en del af supersygehuset i Køge i efteråret 2027.

 

Stillingen

Stillingen er en deltidsstilling i vores interventionsrum. Der vil blive lagt en individuel introduktionsplan sammen med dig med udgangspunkt i dine kompetencer. Da det er en forholdsvis ny funktion og implementeringen er i fuld gang, ser vi gerne, at du har mod på at være en del af et nyt team og har lysten til at bidrage aktivt i processen og udviklingen af funktionen. Vi forventer en løbende tæt dialog mellem dig og ledelsen ift. kompetenceudvikling og videre plan. Dette vil blive uddybet ved en samtalen. For nuværende opererer vi PTA patienter mandag til fredag i dagstid og oplæring i rummet fungerer derfor udelukkende indenfor denne ramme. Stillingen er på 16 timer og med ansættelse 1. marts 2026 eller efter aftale. Såfremt du har nogle spørgsmål eller har lyst til at se afdelingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristine T. Snowman (23621755).

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Kristine Snowman
    kritho@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    048973
  • Quick-nr.
    486817
  • Indrykningsdato
    23-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Kristine Snowman
    kritho@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    048973
  • Quick-nr.
    486817
  • Indrykningsdato
    23-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-01-2026
På baggrund af dette job