Region Hovedstaden
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske til Klinikken, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital
Vi søger en faglig stærk sygeplejerske med engagement og lyst til familiecentreret omsorg for vores børn og unge i Klinikken på Hvidovre Hospital.
Børn -og unge Klinikken er en attraktiv afdeling med ambulatoriefunktion. Her vil du lære om almen pædiatri, samt kunne fordybe dig i de forskellige pædiatriske subspecialer.
Stillingen er på 37 timer. Tiltrædelse pr. 1. april eller tidligere.
Arbejdstid på hverdage i dagtid og med weekendvagt i det tilhørende sengeafsnit for indlagte børn hver 4. weekend.
Klinikken modtager børn og unge i alderen 0-17 år og har højt specialiseret funktion inden for infektionssygdomme og gastroenterologi. Derudover varetager vi pleje og behandling inden for specialerne kardiologi, neurologi, lungesygdomme, nefro/urologi og naturligvis den brede pædiatri.
I Klinikken vil du blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab af dygtige, engagerede og erfarne sygeplejersker.
Du vil primært komme til at beskæftige dig med de sygeplejemæssige problemstillinger omkring vores patienter med astma/allergi problemstillinger.
Vores ambulatorie er en kombination af egne selvstændige sygeplejekonsultationer og tværfaglige parløb med vores dygtige læger. Vi vægter den gode og individuelt tilpassede relation mellem den sundhedsfaglige og familien højt og arbejder ud fra en familiecentreret pleje og behandlingstilgang. Afsnittet har en særlig opmærksomhed på udvikling af sygeplejen og sætter kompetenceudvikling højt. Der er dagligt afsat tid til tværfaglige konferencer, samt ugentlige monofaglige undervisningskonferencer.
Vi har et stort fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og hvor vores samarbejde og samlede faglighed skaber gode og trygge patientforløb af høj kvalitet. Vi gør os umage med at skabe en afdeling hvor alle oplever tryghed, fællesskab og mulighed for faglig udvikling uanset erfaringsniveau.
Vi er tilbage i november 2024 flyttet over i den nybyggede del af Hvidovre Hospital, hvor alle børneafdelingerne er samlet i helt nye og lyse omgivelser.
Vi søger en sygeplejerske:
- Gerne med pædiatrisk erfaring eller erfaring inden for et af vores subspecialer.
- Erfaring med selvstændige sygeplejekonsultationer eller lysten til at lære dette.
- Er god til at have overblik og prioritere, samt at skræddersy de gode forløb for vores familier i et travlt ambulatorie.
- Besidder evne til at etablere konstruktive relationer, dels i den professionelle samarbejdskultur og dels til vores familier med respekt for andres værdier og holdninger.
- Evt. har kendskab til familiecentreret pleje og behandling eller interesse i at dygtiggøre sig inden for denne tilgang.
- Trives med at have mange bolde i luften.
Her kan vi tilbyde dig:
- Et oplæringsprogram over de første 4 uger.
- Dygtige, erfarne og engagerede kollegaer med fokus på høj faglig kvalitet.
- En travl arbejdsplads, der kontinuerligt arbejder med det gode arbejdsmiljø.
- Et stærkt tværfagligt samarbejde.
- Rig mulighed for udvikling af faglige og personlige kompetencer.
- Oplæring af mentorer inden for specialet.
Klinikken har åbent på hverdage mandag -fredag fra kl. 8-15.30 og i ansættelsen indgår ca. 12 årlige arbejdsweekender i børneafdelingens sengeafsnit i dag -og aftenvagter. Introduktionen til dette vil blive tilrettelagt ud fra dine kompetencer, og efter du er landet med begge ben i Klinikken.
Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 11. februar 2026. Vi vil i ansøgningstiden løbende invitere til samtaler.
Løn og ansættelsesvilkår iht gældende overenskomst- herunder principperne i ny løn.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Mille Friis Bloch tlf: 24645960 eller på mail mille.friis.bloch.01@regionh.dk. Du er meget velkommen til at komme og se vores afsnit.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Mille Friis Bloch
mille.friis.bloch.01@regionh.dk - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266652 - Quick-nr.
486853 - Indrykningsdato
26-01-2026 -
Ansøgningsfrist
11-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Mille Friis Bloch
mille.friis.bloch.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266652 - Quick-nr.
486853 - Indrykningsdato
26-01-2026 -
Ansøgningsfrist
11-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til Afsnit for Blødninger og Blodpropper i Hjernen på Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
13-01-2026Ansøgningsfrist
01-02-2026 -
Sygeplejerske eller SSA til Psykiatrisk Ambulatorium 2025 Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland. Vi har en ledig stilling til besættelse 1.4.26
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
19-01-2026Ansøgningsfrist
11-02-2026 -
Åbent retspsykiatrisk afsnit R4 søger en sygeplejerske eller SSA – måske er det dig?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
21-01-2026Ansøgningsfrist
09-02-2026 -
Er du vores nye assisterende afsnitsleder?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
22-01-2026Ansøgningsfrist
12-02-2026 -
Er DU vores nye OPERATIONSSYGEPLEJERSKE, som vi savner til Dagkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital?
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
23-01-2026Ansøgningsfrist
11-02-2026