Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Strandboulevarden 96, 2100 København

Ergoterapeut til den ambulante psykiatri på Østerbro

Vi opnormerer i vores team, der behandler patienter med ikke-psykotiske lidelser.

Derfor søger vi en faglig velfunderet ergoterapeut, der er nysgerrig på mennesker med ikke-psykotiske lidelser såsom depression, personlighedsforstyrrelser, angstlidelser, PTSD og autisme/ADHD med komorbiditet.

Vores team er et behandlingstilbud til mennesker med ikke-psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau. Vi arbejder med elementer ud fra F-ACT-modellen (Flexible Assertive Community Treatment) og har det seneste år været i gang med at omlægge og udvikle behandlingen for denne patientgruppe. Dette indebærer, at patienterne nu tilbydes behandling efter manualer, der baserer sig på færdighedstræning ud fra Kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller Dialektisk adfærdsterapi (DAT).

Som ergoterapeut hos os vil du blive kontaktperson for faste patientforløb, afholde KAT og/eller DAT gruppe og arbejde med shared caseload, hvor der er behov for en mere intensiveret behandlingsindsats. Det tværfaglige samarbejde er i højsædet og du får rig mulighed for at sparre med dygtige og engagerede kolleger, og for at være med til at præge den videre udvikling af behandlingstilbuddet. Kerneopgaven er at styrke patienternes funktionsevne og mestring af hverdagen indenfor den behandlingsmæssige ramme og understøtte et sammenhængende patientforløb. Der er tale om et job med masser af mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du bliver en del af et team bestående af specialpsykolog, psykiater, socialrådgiver, ergoterapeuter, sygeplejersker samt psykolog. Vi har ugentlige behandlingskonferencer og kontinuerlige 1:1 møder med den behandlingsansvarlige specialpsykolog.

Som en del af den psykiatriske behandlingstilbud arbejder vi med integreret rusmiddelbehandling ved dobbeltdiagnoseproblematikker og er stadig i gang med at blive skarpe på den indsats.

Din hverdag hos os?

I løbet af en dag holder du ambulante samtaler med patienter og/ eller har gruppebehandling. Patienterne kommer til samtaler i ambulatoriet, men der kan være mulighed for hjemmebesøg, hvis dette vurderes af teamet.

Du har en koordinerende funktion i forhold til den tværfaglige behandlingsindsats med fokus på et styrket samarbejdet omkring patienter, hvis forløb går på tværs af sundheds-, psykiatri- og socialområdet.

Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde. Det vil derfor være en fordel at være struktureret anlagt.

Dine arbejdsopgaver:

Primærbehandler for ca. 25 patientforløb

At afholde ambulante samtaler med udgangspunkt i behandlingsplan som lægges af behandlingsansvarlig specialpsykolog/psykolog/læge. Dette kan typisk være individuel KAT/DAT-forløb, fokus på energiforvaltning, struktur i hverdagen mm. Ved nogle patienter vil primære fokus være at hjælpe dem hen i rette sociale tilbud

Afholde gruppebehandling ud fra manual KAT/DAT

Dokumentation og registrering af den faglige indsats i sundhedsplatformen

Indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende

Varetagelse af fælles behandling for de patienter, hvor der er behov for en intensiveret behandlingsindsats

Som ergoterapeut vil du derudover varetage monofaglige opgaver såsom afprøvning af tyngdeprodukter, sanseprofiler og psykiatriske genoptræningsplaner (GGOP)

Hvad vi tilbyder?

  • En spændende og varieret hverdag, hvor faglighed, samarbejde og initiativ vægtes højt
  • Et team, der prioriterer et humoristisk, trygt og rummeligt arbejdsmiljø
  • Grundig introduktion med mentor fra eget team
  • Faste udviklingsdage, teambuilding og kontinuerlig supervision
  • Mulighed for at komme på en 1-årig kontaktpersonsuddannelse
  • Løbende kompetenceudvikling fx Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) og Dobbeltdiagnose (DD)
  • Fokus på arbejdsglæde og at skabe en sund opgavefordeling i teamet

Hvem er du?

  • Du er faglig velfunderet, nysgerrig og kan reflektere over egen praksis
  • Du besidder gode samarbejdsevner og har lyst til tværfagligt samarbejde
  • Du har erfaring med eller interesse for at arbejde terapeutisk og ud fra KAT/DAT
  • Du skal besidde en vis robusthed og kunne arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du ønsker at bidrage til kvalitetsudvikling med et kreativt blik på teamets praksis
  • Du er indstillet på at være daglig vejleder for ergoterapeutstuderende, da vi modtager ergoterapeutstuderende fra Københavns Professionshøjskole

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. april 2026.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

Ambulatoriet har pt. åben mandag til torsdag kl. 08.30-16.00 og fredag kl. 8.00-15.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ambulatoriet er beliggende på Strandboulevarden 96, 2100 København Ø og vores optageområde er København Ø og K.
 

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning via linket her på siden. Ansøgningsfrist den 15. februar 2026.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Petersen på 27 53 86 49 eller tina.petersen@regionh.dk eller teamkoordinator ergoterapeut Rani Fernando på 26 37 88 42 eller rani.fernando@regionh.dk.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. februar
 

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.

Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.

Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Tina Rose Borch Petersen
    tina.petersen@regionh.dk
  • Adresse
    Strandboulevarden 96, 2100 København
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    266669
  • Quick-nr.
    486875
  • Indrykningsdato
    26-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Strandboulevarden 96, 2100 København
  • Kontaktperson
    Tina Rose Borch Petersen
    tina.petersen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    266669
  • Quick-nr.
    486875
  • Indrykningsdato
    26-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver søges til primærbehandlerfunktionen i OPUS-team på Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
Ergoterapeut

Opslået
26-01-2026

Ansøgningsfrist
18-02-2026