Region Syddanmark

Region Syddanmark

J. B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C

Velfunderet ergoterapeut søges til en faglig spændende stilling på Psykiatrisk Afdeling Odense

Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet Ældrepsykiatrisk Afsnit P201.

Om Psykiatrisk Afdeling Odense:

Døgnpsykiatrien er normeret til 96 pladser, hvor afdelingerne er specialiseret i følgende afsnit: skizofreni, affektive lidelser, personlighedstilstande, ældrepsykiatri, spiseforstyrrelser, samt akutpsykiatri.

Om afsnittet:

P201 er et åbent sengeafsnit med plads til 16 indlagte patienter. Afsnittet har regionsfunktion indenfor det ældrepsykiatriske speciale og behandler således patienter både med uni- og bipolare lidelser, samt skizofreni, angst, akutte psykoser og demens med BPSD-symptomer.

Som medarbejder på P201 vil du dagligt arbejde i et spændende krydsfelt mellem psykiatri og somatik.

Psykiatrisk Afdeling Odense står indenfor nogle år overfor en spændende opgave at flytte med OUH til nye bygninger. I den forbindelse vil Afsnit P201 blive omdannet til et integreret afsnit med flere – også lukkede – sengepladser.

Beskrivelse af stillingen:

Stillingen er til besættelse i ergo- og fysioterapeutgruppen, hvor der er ansat 3 fysioterapeuter, 7 ergoterapeuter og egen funktionsleder.

Der er fokus på, at den psykiatriske ergoterapi indgår som en meningsfuld del af patientens samlede behandlingsplan og er med til at optimere patientens funktionsniveau og reducere belastende symptomer.
Du vil komme til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med både de kolleger, du deler faglighed med, og de kolleger, der er i afsnittet.

Opgaverne på afsnittet vil bestå af individuelle forløb, men også stor mulighed for gruppeaktiviteter.

Arbejdstiderne er primært i dagtimerne med en aftenvagt pr. uge - senest til kl. 20.00 - og en weekendvagt hver 7 uge.

Derudover vil du i perioder blive følgeterapeut for ergoterapeutstuderende.

Vi søger en engageret og selvstændig ergoterapeut som:

  • Gerne har erfaring med psykiatrisk ergoterapi og ældre borgere
  • Gerne har en bred faglig erfaring, da vi ofte møder meget forskelligartede problematikker af såvel somatisk, som psykiatrisk karakter
  • Gerne har erfaring med funktionsvurderinger og træning i ADL-færdigheder 
  • Gerne har erfaring med genoptræningsplaner
  • Gerne har erfaring med hjælpemidler
  • Har viden om sanseintegration og beroligende metoder
  • Har mod på at sætte ergoterapi på dagsordenen og være vedholdende i det tværfaglige samarbejde til gavn for patienten
  • Formår at etablere relation og samarbejde med patienten
  • Trives med at være opsøgende overfor patienterne og arbejde motivationsfremmende
  • Har kendskab til kognitiv behandling
  • Kan håndtere til tider opkørte situationer og patienter i affekt, samt igangsætte relevant intervention
  • Er fleksibel, har gode samarbejdsevner og tilgår arbejdet med god energi

Vi kan tilbyde dig:

  • Stor frihed under ansvar
  • Engagerede, positive og erfarne kollegaer, som tilgår arbejdet med stor faglighed og godt humør
  • Indflydelse på at udvikle og løse ergo – og fysioterapeutgruppens opgaver
  • Supervision, reflektion, faglig sparring og temadage
  • Grundig introduktion, tilrettelagt efter dine kompetencer med mentorordning
  • Deltagelse i psykiatrisk kompetenceforløb for nyansatte
  • Monofaglig og tværfaglig sparring i hverdagen
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser

Har du spørgsmål?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ergoterapeut Amanda Sandgaard Java på tlf. 40 22 42 87 og fysioterapeut Jon Duus Sørensen på tlf. 20 54 27 04.  

Har du spørgsmål af ledelsesmæssig karakter, træffes funktionsleder Gerda Olander Andersen på tlf. 30 61 76 85 - dog fraværende i perioden fra den 30.januar til den 14. februar 2026.

Løn- og ansættelsesforhold:

Stillingen er til besættelse den 1/4 2026 og er omfattet af de løn- og ansættelsesvilkår, der er beskrevet i overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Ergoterapeutforeningen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 12. februar 2026.

Ansættelsessamtaler foregår onsdag den 18. februar 2026.

Psykiatrisk Afdeling Odense er en røgfri matrikel.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Mette Brøndum Jakobsen
    mette.brondum.jakobsen2@rsyd.dk
  • Adresse
    J. B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    234801
  • Quick-nr.
    486885
  • Indrykningsdato
    26-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J. B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Mette Brøndum Jakobsen
    mette.brondum.jakobsen2@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    234801
  • Quick-nr.
    486885
  • Indrykningsdato
    26-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ergoterapeuter til Pomonahuset, et højspecialiseret botilbud for borgere med komplekse spiseforstyrrelser

Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud  |  Limosegyden 6D, 5580 Nr. Aaby
Ergoterapeut

Opslået
08-01-2026

Ansøgningsfrist
27-01-2026