Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Milnersvej 35B, 3400 Hillerød

Fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver søges til primærbehandlerfunktionen i OPUS-team på Psykiatrisk Center Nordsjælland

Vi søger en ny medarbejder med primærbehandlerfunktion til at indgå i vores tværfaglige behandlingsteam. Er du uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver, så kan det være lige dig vi står og mangler i vores team!

Om OPUS
OPUS er et 2-årigt ambulant behandlingstilbud til unge voksne (fra 18 til 35 år) med debuterende psykotiske lidelser, herunder skizofreni og skizotypi. Behandlingen indledes med diagnostisk udredning og tager udgangspunkt i kognitive terapeutiske principper.

Behandlingen indeholder både medicinsk behandling, individuelle samtaler hos primærbehandler og gruppeforløb som f.eks.: Psykoedukation både til patienter og pårørende, social-færdighedstræning (SFT), flerfamiliegruppe, kropsbevidsthed og afspænding, selvværdsgruppe samt en ACT-gruppe. Desuden lægges der stor vægt på pårørende- og netværk inddragelse i det enkelte patientforløb.

Rollen og hverdagen som primærbehandler i OPUS-teamet
Primærbehandleren har en koordinerende funktion i forhold til interne behandlingstilbud (sengeafsnit, Bostedsteamet og F-ACT), samt eksterne samarbejdspartnere (f.eks. jobcentre, socialforvaltning, socialpsykiatriske tilbud og evt. uddannelsestilbud).  

Du skal kunne arbejde selvstændigt og terapeutisk ud fra den kognitive adfærdsterapeutiske (KAT) referenceramme. Det vil være en fordel at kende til KAT i nogen udstrækning, men er ikke et krav i sig selv. Der vil blive tilbudt kurser og undervisning heri.  Et vist kendskab til psykopatologi vil ligeledes være en fordel.

Det forventes, at primærbehandleren deltager aktivt i teamkonferencer og supervisioner og bidrager med viden, nysgerrighed og faglig kompetence. Det forventes desuden, at primærbehandleren holder sig løbende orienteret indenfor sit fagområde, herunder deltagelse i undervisning, kurser og evt. efteruddannelse. Der er i afsnittet løbende kognitiv supervision, faglig sparring, undervisning samt teamkonferencer. Desuden vil der i opstartsfasen være introduktion og du blive tilknyttet en mentor.  

Hvem er vi i teamet  
Det tværfaglige team du kommer til at samarbejde med, består af en sekretær, to overlæger, 1-2 læger i uddannelse i psykiatri, derudover 15 Primærbehandlere fordelt over følgende faggrupper:  psykologer, oversygeplejerske, sygeplejersker, fysioterapeut, ergoterapeut og socialrådgiver.

Alle, med undtagelse af overlæger og sekretær, arbejder individuelt som primærbehandler med ”egne” patienter og har et caseload på ca. 14 patienter. I gruppeforløbene arbejder du sammen med en anden behandler, så der dannes makkerskaber til gensidig sparring.  

 Vi forventer, at du

  • Har psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med patienter med psykose lidelser/skizofreni
  • Har lyst og evne til at arbejde individuelt og selvstændigt
  • Har lyst og evne til at indgå i det tværfaglige behandlingsteam
  • Har uddannelse indenfor, eller kendskab til, det kognitive adfærdsterapeutiske område
  • Har interesse for undervisning og psykoedukation
  • Har lyst til at arbejde med patienter i gruppeforløb, i samarbejde med kollega
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstid
  • Er uddannet enten fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse pr. 1.4. 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Birgitte Dardecker på tlf. 29 99 78 50 eller overlæge Charlotte Hechmann på tlf. 38 64 31 68.

Ansøgningsfristen er den 18.2. 2026. Vi forventer at afholde samtaler 2.3. 2026

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante dokumenter sendes online via linket her på siden.

Ønsker du at læse yderligere om vores center kan du gøre det her på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Birgitte Strange Dardecker
    birgitte.strange.dardecker@regionh.dk
  • Adresse
    Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    266676
  • Quick-nr.
    486892
  • Indrykningsdato
    26-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Birgitte Strange Dardecker
    birgitte.strange.dardecker@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    266676
  • Quick-nr.
    486892
  • Indrykningsdato
    26-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ergoterapeut til den ambulante psykiatri på Østerbro

Psykiatrisk Center København  |  Strandboulevarden 96, 2100 København
Ergoterapeut

Opslået
26-01-2026

Ansøgningsfrist
15-02-2026