Region Hovedstaden
Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Sygeplejerske søges til Akutmodtagelsen, åbent afsnit 2.0 på Psykiatrisk Center Ballerup
Om afsnittet
Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup varetager modtagelse og behandling af patienter i akutte psykiske kriser.
Akuthuset består af et åbent akutafsnit med 10 senge (2.0), et intensivt afsnit med 11 senge (2.1) samt en døgnåben psykiatrisk akutmodtagelse. Derudover er der tilknyttet ECT-funktion, akutteam og socialsygeplejersker.
Afsnittet er kendetegnet ved en høj faglighed, tværfagligt samarbejde og et dynamisk arbejdsmiljø med varierende opgaver og højt tempo.
Hvem er vi?
I Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup tager vi imod patienter i den akutte fase og ingen dage er ens!
Hos os bliver du en del af et team, der støtter hinanden og har det godt sammen, også når det går stærkt.
Vi lægger vægt på tryghed, humor og et solidt fællesskab, hvor vi passer på både patienter og hinanden.
Du bliver tilknyttet den åbne del af akutmodtagelsen, hvor du både møder patienter i deres første kontakt med psykiatrien og følger dem gennem deres behandlingsforløb.
Du lærer at triagere, håndtere somatiske opgaver, og hvis du har lyst, kan du på sigt blive oplært i ECT-behandling og opvågningen.
Hos os får du
- en grundig og tryg introduktion
- et fagligt stærkt og erfarent tværfagligt team
- en mentor, du kan sparre med i hverdagen
- kursus i konflikthåndtering og deeskalering, samt andre obligatoriske kurser
- et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, faglig udvikling og patientsikkerhed
- mulighed for videreuddannelse, fx til akut- eller psykiatrisk sygeplejerske
- løbende kompetenceudvikling og supervision
Vi forventer, at du
- er autoriseret sygeplejerske
- har interesse for akut psykiatri (psykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke et krav)
- arbejder struktureret og professionelt og kan bevare roen – også i pressede situationer
- har gode samarbejdsevner og bidrager til et respektfuldt arbejdsmiljø
- tager ansvar – men også kan spørge om hjælp, når der er brug for det
- ønsker faglig udvikling og refleksion i praksis
- vil bidrage med godt humør og en positiv energi i teamet
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Pia Husum på telefon 2463 4534, hvis du vil høre mere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse efter aftale.
Stillingen er i blandede vagter, med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend (8-timers vagter).
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og relevante papirer via linket senest den 10. februar 2026 – vi kalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Kort om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital med 160 sengepladser, 5 intensive afsnit og mange spændende specialfunktioner – bl.a. døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og behandling af spiseforstyrrelser.
Læs mere om os på vores hjemmeside
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Camilla Elisabeth Kildegård Jensen
camilla.elisabeth.kildegaard.jensen.01@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266680 - Quick-nr.
486904 - Indrykningsdato
27-01-2026 -
Ansøgningsfrist
10-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Camilla Elisabeth Kildegård Jensen
camilla.elisabeth.kildegaard.jensen.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266680 - Quick-nr.
486904 - Indrykningsdato
27-01-2026 -
Ansøgningsfrist
10-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i fortrinsvis aftenvagter, søges til Psykiatrisk Center København, afdeling Bornholm
Psykiatrisk Center Bornholm | Helsevej 3, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
23-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Vil du være en del af et stærkt og erfarent team? – og vil du have chancen for en karriere på landets største hæmatologiske afdeling?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
27-01-2026Ansøgningsfrist
18-02-2026 -
Sygeplejerske søges til vores F-ACT-team i Helsingør
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
SygeplejerskeOpslået
15-01-2026Ansøgningsfrist
11-02-2026 -
Sygeplejerske/pædagog til Det udgående børneteam tilknyttet B201
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
13-01-2026Ansøgningsfrist
27-01-2026 -
Sygeplejerske til Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
12-12-2025Ansøgningsfrist
28-01-2026