Region Midtjylland

SVO Sønderparken Team 2-4

Søndergade 21, 8783 Hornsyld

Sønderparken søger flere passionerede og relationsstærke kollegaer

Har du en åben og ærlig tilgang til mennesker – og får du energi af, at skabe relationer, der bærer? Så er Sønderparken måske stedet for dig. 

Det er din første dag på Sønderparken. Allerede i døren bliver du mødt af din mentor, som bærer et varmt blik og en ro, der smitter. Du mærker, at din nye kollega er nærværende og imødekommende. 

Dagen starter med at skabe ro, overblik og tjekke ind med hinanden, inden du møder beboerne – en kombination af unge voksne og ældre, med psykiatriske udfordringer – der har brug for struktur, tryghed og nogen, der bliver stående, også når det er svært.  

Du træder ind i deres tryggeste sted – deres hjem. Og du ved, at det forpligter. Det kræver ydmyghed, respekt og åbenhed. Du skaber små øjeblikke af ro, bygger relationer langsomt, lytter, når ordene mangler og ser muligheder, selv når håbet er skrøbeligt. 

Med “hjælpeknappen” ved hånden ved du, at kollegaerne altid er tæt på, og du mærker, at her passer man på hinanden. 

Da du laver en fejl, bliver du nervøs. Du spørger din mentor til råds og opdager hurtigt, at her er plads til at spørge, tvivle, fejle og lære. Ingen forventer, at du kan alt. De forventer, at du er nysgerrig, reflekterende, ærlig og villig til at udvikle dig. 

Du møder afdelingslederen, som smiler til dig, og du mærker, at her er fuld tillid til hele dig - både dit menneske og din faglighed. 

Vi søger dig, der 

  • er uddannet pædagog, fysio- eller ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, socialrådgiver eller har en anden relevant uddannelsesbaggrund. 
  • er nysgerrig og har lyst til at stille spørgsmål 
  • tør være ærlig om dine usikkerheder og lære af dine fejl 
  • er god til at kommunikere og skabe relationer 
  • møder mennesker med respekt, nærvær og ydmyghed 
  • har lyst til at indgå i et fællesskab, hvor vi reflekterer sammen

Hos os får du 

  • et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab 
  • grundig oplæring og plads til at vokse i rollen 
  • supervision og refleksionsrum 
  • en arbejdsplads med god energi, engagement og stolthed 
  • mulighed for at gøre en forskel, der mærkes – hver dag 

Om Sønderparken
Sønderparken er en del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) under Region Midtjylland og et højt specialiseret botilbud med døgndækning og plads til 35 beboere. Tilbuddet retter sig primært mod yngre voksne med svær psykisk sygdom, som i en periode har brug for støtte til at mestre eget liv, og rummer samtidig en mindre gruppe ældre beboere.

Vi arbejder recoveryorienteret og med en psykosocial rehabiliterende tilgang med fokus på livskvalitet, selvbestemmelse og aktiv deltagelse i samfundet.

Ansøgning og ansættelse 

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men kan tilpasses den rette kandidat. Der er tale om en fast stilling med løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.   

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.   

Tiltrædelse: 1. april 2026 eller hurtigst muligt.   
Ansøgningsfrist: 12. februar 2026. 
Samtaler: 17. og 19. februar 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Spoorendonk tlf.: 7847 6486 eller mail: Ann.Spoorendonk@social.rm.dk 

Læs mere om Sønderparken på:  
https://www.svo.rm.dk/tilbud/sonderparken/  

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Ann Schnefeldt Spoorendonk
    ann.spoorendonk@social.rm.dk
    23606702
  • Adresse
    Søndergade 21, 8783 Hornsyld
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63774
  • Quick-nr.
    486913
  • Indrykningsdato
    27-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Søndergade 21, 8783 Hornsyld
  • Kontaktperson
    Ann Schnefeldt Spoorendonk
    ann.spoorendonk@social.rm.dk
    23606702
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63774
  • Quick-nr.
    486913
  • Indrykningsdato
    27-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ergoterapeut søges til psykiatrisk akutmodtagelse– Sengeafsnit 5 - Regionspsykiatrien Gødstrup 

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Ergoterapeut

Opslået
06-01-2026

Ansøgningsfrist
01-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi søger flere nærværende og hjertevarme kollegaer ved Pilebakken – En del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Socialområdet  |  Pilevej 4, 8653 Them
Ergoterapeut

Opslået
20-01-2026

Ansøgningsfrist
10-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Familiebehandler til familiebehandlingsafdelingen FoSS – Holmstrupgård

Socialområdet  |  Runetoften 14, 1, 8210 Aarhus, Danmark, 8210 Aarhus
Ergoterapeut

Opslået
09-01-2026

Ansøgningsfrist
01-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Nat arbejder til botilbuddet Tangkær, Specialområde Socialpsykiatri Voksne Region Midtjylland

Socialområdet  |  Sygehusvej 31, 8950 Ørsted
Ergoterapeut

Opslået
23-01-2026

Ansøgningsfrist
08-02-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du passioneret om at skabe håb og forandring i menneskers liv?

Socialområdet  |  Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Ergoterapeut

Opslået
20-01-2026

Ansøgningsfrist
08-02-2026