Region Hovedstaden
Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske til fast stilling eller barselsvikariat i Lungemedicinsk team på Sengeafsnit SA2, Bornholms Hospital
Vi har babyboom – hvis du vil være med til at skabe tryghed og kvalitet for patienter med lunge- og almen medicinske sygdomme og samtidig være en del af et stærkt og omsorgsfuldt team – så har vi en stilling klar til dig.
Ønsker du enten et barselsvikariat eller en fast stilling, så søger vi lige nu en sygeplejerske fra 1. april 2026, eller hurtigst mulig.
Om os
Sengeafsnit SA2 er et medicinsk afsnit, hvor vi møder mennesker med hjerte- og lungesygdomme samt andre medicinske problemstillinger. Her får du en hverdag med både akutte og komplekse patientforløb, hvor din faglighed gør en forskel. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper, fordi vi tror på, at det bedste for patienten skabes i fællesskab.
Vores lungeteam er meget mere end bare lunger. Her varetager vi også sygepleje og behandling til patienter indlagt med alkohol – og abstinensbehandling samt almen medicinske patienter. Hos os får du derfor en varieret og spændende hverdag.
Vi har to dedikerede teams – kardiologi og lungemedicin – med engagerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Sammen skaber vi et miljø, hvor både patienter og medarbejdere trives.
Vi tilbyder dig
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for patienterne
- Introduktion og mentorordning, så du føler dig tryg fra start
- Mulighed for faglig udvikling – fx efteruddannelse og læringsbesøg på samarbejdshospital
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde
- Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og vagter
- En ledelse, der er nærværende og ser dig
- Er du nyuddannet sygeplejerske tilbyder vi supervisionsforløb
Vi søger dig, der
- Er autoriseret sygeplejerske
- Har lungemedicinsk erfaring eller ønsker det
- Har interesse for lunge – og almen medicinske patientforløb
- Gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til opgaverne og samarbejdet
- Trives i et dynamisk miljø
- Har lyst til at være med til at udvikle afsnittet og skabe gode patientoplevelser
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge, skiftende vagter og mulighed for at arbejde hver 3. weekend. Ønskes anden ansættelsesbrøk er dette muligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist 22/2-26
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Ansøgningsfrist: Der afholdes løbende ansættelsessamtaler
Vil du vide mere? Kontakt oversygeplejerske Tine Ivy Dam på 3867 1830 eller mail: tine.ivy.dam@regionh.dk, eller assisterende oversygeplejerske Marlene Mikkelsen på 3867 1051 eller mail: marlene.mikkelsen.01@regionh.dk for en uformel snak.
Vi glæder os til at byde dig velkommen – og til sammen at skabe tryghed og kvalitet for vores patienter.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital -
Kontaktperson
Tine Ivy Dam - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266699 - Quick-nr.
486938 - Indrykningsdato
27-01-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne -
Kontaktperson
Tine Ivy Dam - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266699 - Quick-nr.
486938 - Indrykningsdato
27-01-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Operationssygeplejerske til dagkirurgi på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
04-03-2026Ansøgningsfrist
18-03-2026 -
Sygeplejerske til lukket intensivt afsnit 809 - Her får du plads til udvikling og et stærkt fællesskab!
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
SygeplejerskeOpslået
02-03-2026Ansøgningsfrist
16-03-2026 -
Sonograf til Center for Føtalmedicin, graviditet og ultralyd på Rigshospitalet, Juliane Marie Centret
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
03-03-2026Ansøgningsfrist
05-04-2026 -
Er du klar til at udvide din sygeplejefaglighed? Vi søger en sygeplejerske til endokrinologisk og nefrologisk afsnit på Nordsjællands Hospital, Hillerød
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
25-02-2026Ansøgningsfrist
20-03-2026 -
Sygeplejerske søges til specialafsnit for hjerneskader - med stærkt introduktionsprogram og enestående rammer
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
22-01-2026Ansøgningsfrist
30-11-2026