Region Midtjylland

Psyk Psykiatrisk Klinik Djursland

Skovlyvej 1, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers

Reservelæge i uklassificeret stilling søges til Psykiatrisk Klinik Djursland, Regionshospitalet Randers

Psykiatrisk Klinik Djursland (PKD) søger en reservelæge med start 1. marts 2026, eller efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset til foreløbigt et år, med mulighed for forlængelse.

PKD er en del af Psykiatrisk afdeling i Randers, og er beliggende i Rønde på Djursland. Vi udreder og behandler voksne, med psykiatriske lidelser, der er bosiddende i Syddjurs- og Norddjurs kommune. Derudover varetager vi udredning og behandling af patienter med ADHD, angst, OCD og PTSD for hele Randers-Klyngen, dvs. også patienter fra Randers- og Favrskov kommune.

Psykiatrisk afdeling i Randers har i alt 42 sengepladser fordelt på 3 afsnit samt 2 ambulante klinikker i henholdsvis Randers og Rønde.

Stillingen kan kun søges af kandidater med en medicinsk kandidatgrad, der som minimum har gennemført basislægeuddannelsen.

Vi ser gerne psykiatrisk erfaring, allerhelst en gennemført I-stilling.

PKD varetager udrednings- behandlingsopgaver i hovedfunktion inden for de fleste diagnosegrupper. 

PKD har et tæt samarbejde med kommunale indsatser og regionale og kommunale psykiatriske bo-institutioner. 

Organisatorisk er vi opdelt i et Nord- og Sydteam, der betjener henholdsvis Nord- og Syddjurs Kommuner. Der er subspecialisering på tværs af teams.
De distriktspsykiatriske teams tilbyder hurtig visitation, udredning og behandling, blandt andet udfra FACT-principperne. Formålet hermed er at sikre en hurtig ambulant indsats og forebygge forværring af tilstanden og/eller indlæggelse.

Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø i gode rammer, gratis parkering, tværfaglig tilgang, masser af spændende arbejde og ca. 34 søde kollegaer, både læger, sygeplejersker, sekretærer, plejer, psykologer og ergoterapeut.

Arbejdsstedet er primært i Rønde, men vi har også satellitkontorer i Grenaa og Ebeltoft.

Hvis du er psykoterapeutisk interesseret, og planlægger en karriere indenfor det psykiatriske speciale, så er der også mulighed for selvstændige samtaleforløb under supervision ud fra en kognitiv referenceramme.

Der er gode busforbindelser fra Århus til Rønde.

Som reservelæge indgår du i vagterne på Psykiatrisk afdeling i Randers.
Der vil være oplæring og følgevagter inden du forventes at gå selvstændigt i vagt.

Der gennemføres et lokalt introduktionsprogram, som tilpasses den enkelte læge.

Vi arbejder teamorienteret og med kontinuitet som et overordnet princip i behandlingen og prioriterer undervisning og supervision højt.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, har gode samarbejdsevner og har lysten og evnen til at fordybe og dygtiggøre dig indenfor specialet.

Du kan forvente at få et godt og bredt kendskab til ambulant psykiatrisk arbejde, som du ikke finder mange andre steder. 


I PKD er der aktuelt ansat 3 overlæger, så der er god mulighed for sparring.

Vil du vide mere: Psykiatri - Regionshospitalet Randers


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge Søren Mikkelsen på telefon 7847 5512/ 2369 9082 eller mail somikk@rm.dk

Ansøgningsfristen er den 15. februar 2026.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i Rønde den 18. februar om formiddagen.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Søren Mikkelsen
    somikke@rm.dk
    +4578475512
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63800
  • Quick-nr.
    486962
  • Indrykningsdato
    28-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
  • Kontaktperson
    Søren Mikkelsen
    somikke@rm.dk
    +4578475512
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63800
  • Quick-nr.
    486962
  • Indrykningsdato
    28-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026
På baggrund af dette job