Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Intensivsygeplejerske til Intensiv og opvågning, SUH, Roskilde
Intensivsygeplejerske til kombinationsstilling mellem Opvågning og Intensiv
Om jobbet
Vi søger en intensivuddannet sygeplejerske til en spændende delt stilling mellem Intensivafsnit og Opvågningsafsnit. Stillingen henvender sig til dig, der trives med høj faglighed, varierede arbejdsopgaver og tæt tværfagligt samarbejde. Stillingen er en kombinationsstilling, hvor du arbejder på både Intensiv og Opvågning. Du vil indgå i begge afsnits vagtplaner og blive en del af to fagligt stærke og engagerede teams. I hverdagen har opvågningen og intensiv et tæt samarbejde, hvor Intensiv varetager den postoperative behandling udenfor opvågningens åbningstid. Vi søger derfor en intensivsygeplejerske, som kan gå på tværs af vores afsnit. Opvågningen har åbent alle hverdage fra kl. 7.30-22, mens intensiv er døgnbemandet. Derfor vil tjenester på intensiv primært være i vagter og weekend.
Hvem er vi?
Opvågning:
I opvågningen varetager vi den postoperative overvågning og behandling af patienter efter både elektive og akutte indgreb. I hverdagen har vi et tæt samarbejde med operationsgangen og de modtagende sengeafsnit, hvilket sikrer sammenhængende og patientsikre forløb.
Intensiv:
På Intensiv behandler vi kritisk syge patienter og fungerer som en almen intensivafdeling. Vi modtager patienter fra en bred vifte af specialer, herunder kardiologisk, neurologisk og urologisk. Afsnittet råder over 6 intensivpladser og består af en tværfaglig personalegruppe. Herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, læger samt sekretær. Vi har et tæt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, service samt de tilknyttede specialer.
Fælles:
Vi er to adskilte personalegrupper af kompetente og engagerede sygeplejersker, der aldersmæssigt spænder bredt. Begge teams lægger vægt på kollegial sparring for derved at højne faglighed og sikre behandling af høj kvalitet til patienterne. Fleksibilitet, humor og rummelighed kendetegner vores teams og bidrager til et godt arbejdsmiljø. I begge afsnit har vi fokus på indflydelse på egen arbejdstid og arbejder således med ønskeplaner.
Hvem er du:
- Intensiv specialuddannet sygeplejerske med erfaring inden for opvågningsspecialet
- Du sætter en ære i at give god pleje og behandling til alle patienter
- Trives i skiftende arbejdstempo og en varieret hverdag
- Har interesse i komplekse og kritisk syge patienter
- Du er fleksibel og klar til at samarbejde på tværs af to afsnit
Vi tilbyder:
- Ansættelse i vikariat på 32 timer fra 1/3-26 til 31/8-26
- Indflydelse på egen arbejdstidstilrettelæggelse.
- Et trygt læringsmiljø med fokus på feedback og faglig udvikling
- Høj personaletrivsel med stærk faglig stolthed og et stærkt kollegialt fællesskab i begge afsnit
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at tage os af hinanden i en travl hverdag.
Hvis vi har gjort dig nysgerrig på stillingen, og du har lyst til at se afsnittet eller høre mere, er du velkommen til at ringe til klinisk afdelingssygeplejerske Kirsten Brinck Thøgersen, tlf.: 47325117
Det praktiske
Stillingen er til besættelse fra 1. marts 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 11.02.2026. Samtaler afholdes løbende
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Karina Nielsen
kahni@regionsjaelland.dk
47323600 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
049094 - Quick-nr.
486972 - Indrykningsdato
28-01-2026 -
Ansøgningsfrist
11-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Karina Nielsen
kahni@regionsjaelland.dk
47323600 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
049094 - Quick-nr.
486972 - Indrykningsdato
28-01-2026 -
Ansøgningsfrist
11-02-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Barselvikariat onkologisk ambulatorium
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
22-01-2026Ansøgningsfrist
22-02-2026 -
Er du sygeplejerske med erfaring fra Region Sjællands sygehuse?
Nykøbing F. Sygehus | Allén 15, 4180 Sorø
SygeplejerskeOpslået
24-10-2025Ansøgningsfrist
09-02-2026 -
Sygeplejerske med eventyrlyst? Kom sydpå - bliv vikar på Nykøbing Falster sygehus!
Nykøbing F. Sygehus | Alleen 15, 4180 Sorø
SygeplejerskeOpslået
24-10-2025Ansøgningsfrist
09-02-2026 -
Enestående mulighed … I Hæmatologisk afdeling, afsnit M, Sjællands Universitetshospital søger vi en sygeplejerske til 1 års vikariat
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
17-01-2026Ansøgningsfrist
08-02-2026 -
Sygeplejefaglige vikarer til Psykiatrien, Region Sjællands Vikarkorps
Psykiatrien | Herlufsvænge 14A, 1., 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
24-10-2025Ansøgningsfrist
09-02-2026