Region Sjælland
Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Speciallæge med interesse for socialpædiatri søges til Børne- og Ungeafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Vil du bruge din pædiatriske faglighed dér, hvor kompleksiteten er høj og hvor gode koordinerede forløb gør en reel forskel for børn, unge og deres familier? Har du lyst til at tage medansvar i en afdeling med høj faglighed, stærkt samarbejde og fokus på psykologisk tryghed? Vil du have muligheden for at bidrage til sammenhængende og meningsfulde forløb for nogle af de mest sårbare børn, unge og familier, og sætte dit faglige præg på både udvikling og trivsel? Så er du måske vores nye kollega.
Om stillingen – dit faglige fokus hos os
Vi søger en speciallæge i pædiatri med interesse for og gerne erfaring indenfor socialpædiatri.
Du vil indgå i et velfungerende, tværfagligt socialpædiatrisk team med engagerede og erfarne kolleger fra forskellige faggrupper. Teamet har faste møder og konferencer med deltagelse på tværs af afdelingens afsnit og med fokus på patientdrøftelser, faglig udvikling og samarbejde med relevante samarbejdspartnere, f.eks. Børne- og Ungdomspsykiatrien, kommuner og praktiserende læger.
I socialpædiatrien lægger vi vægt på høj faglighed, tydelige rammer og et trygt og refleksivt samarbejde, hvor der er plads til faglig sparring og kollegial støtte i arbejdet med børn og familier i udsatte og komplekse livssituationer.
Den socialpædiatriske indsats er primært ambulant og foregår i tæt samarbejde med afdelingens sygeplejersker, socialrådgiver og øvrige faggrupper. Derudover vil du yde socialpædiatrisk sparring og vejledning ifm. indlagte børn og unge, herunder deltage i tværfaglige drøftelser og – når relevant – medvirke til underretninger og samarbejde med kommunale myndigheder.
Afdelingen har en veletableret, udgående lægefaglig og sygeplejefaglig funktion i Børnehuset Sjælland med faste aftaler og ugedage, hvor vi deltager i vurderingen og samarbejdet om børn og familier tilknyttet Børnehuset. Stillingen rummer derfor mulighed for en udgående funktion (fysisk eller virtuel) i Børnehuset i Næstved og/eller Roskilde, afhængigt af ønsker og aftaler.
Udover socialpædiatri forventer vi, at du får tilknytning til et andet af afdelingens fagområder – afhængigt af dine interesser og kompetencer. Alle afdelingens speciallæger forventes at have ét hoved-fagområde og samtidig bidrage ind i mindst et andet fagområde. Afdelingen har regionsfunktion indenfor reumatologi, neonatologi og dele af socialpædiatrien (børn af mødre med misbrug), og dækker derudover bl.a. neuropædiatri, endokrinologi og diabetes, gastroenterologi, nefrologi, astma/allergi, infektionspædiatri, akut pædiatri, almen pædiatri samt børnekardiologi.
Du får en grundig introduktion, og indgår derefter i vores 12-skiftede bagvagtsfunktion med døgnvagter i tilstedeværelse.
Udvikling, uddannelse og forskning
Vi lægger vægt på et trygt og fagligt inspirerende arbejdsmiljø og har et ambitiøst fokus på et godt uddannelsesmiljø med daglige undervisnings- og simulationsaktiviteter, som du også vil blive en del af.
Vi har struktureret fagområdeopdelt supervision af yngre læger i ambulatoriet, som skaber et solidt fundament for gode patientforløb, god uddannelse og et godt arbejdsmiljø.
Vi har et struktureret undervisningsprogram for afdelingens læger og medicinstuderende med blandt andet tværfaglig simulationstræning af akutte neonatologiske og øvrige pædiatriske tilstande to gange om ugen. Derudover har vi tilbagevendende fuld skala tværfaglig simulationstræning i både akut neonatologi og pædiatri i samarbejde med Anæstesiologisk Afdeling, Gynækologisk-Obstetrisk afdeling og Akutafdelingen.
Vi er åbne for at tilpasse stillingen og ansvarsområder til netop dine kompetencer og ambitioner:
Er du innovativ ift. uddannelse og godt arbejdsmiljø?
Vil du være med i vores forskningsteam, hvor vi interesserer os for hverdagens forskningsområder i den almene pædiatri, og hvor udvikling og forskning går hånd i hånd? Vi har et forskningsmiljø i hastig vækst med flere igangværende projekter indenfor flere fagområder.
Vil du være med til at uddanne vores medicinstuderende har vi også aktuelt en ledig stilling som klinisk lektor, som kan ansøges afhængigt af kompetencer og ønsker.
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du:
- er speciallæge i pædiatri med dansk autorisation
- har interesse for og gerne erfaring indenfor socialpædiatri
- tager fagligt og kollegialt medansvar – både i fagområdeteams og i afdelingen som helhed
- trives i et stærkt tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet
- er god til at kommunikere med kolleger og familier
- bidrager til et uddannelses- og arbejdsmiljø præget af faglighed, åbenhed og psykologisk tryghed
En fagområde- eller ekspertuddannelse ses som en fordel, men ikke et krav. Har du ønske om det, ser vi positivt på muligheden for fagområde- eller ekspertuddannelse.
Om afdelingen
Du bliver en del af en dedikeret afdeling og et lægeteam med cheflæge, tre ledende overlæger, 12 speciallæger, 2-4 hoveduddannelseslæger i pædiatri og 11-14 yngre læger. Vi er i gang med en ambitiøs opnormering på speciallægesiden, og forventer 4-5 yderligere speciallæger indenfor de kommende 1-2 år.
Børne- og Ungeafdelingen ligger fysisk i Slagelse med tilknyttede forskningsenheder i både Næstved og Slagelse.
Afdelingen rummer:
- sengeafsnit med 18 pladser
- neonatalafsnit med 9 intensive senge til syge nyfødte og for tidligt fødte børn fra graviditetsuge 28+0
- børneakutmodtagelse med cirka 5000 kontakter om året
- ambulatorium med cirka 12.000 kontakter om året.
Vi har 4 kliniske lektorer (og en ledig lektorstilling) og en forskningslektor og varetager undervisning og eksamination af medicinstuderende fra Københavns Universitet.
Spørger man vores lægeteam, hvad der kendetegner vores afdeling, er svaret klart: Høj faglig kvalitet og et stærkt fællesskab, hvor vi kan lide hinanden og hjælper hinanden på kryds og tværs. Har du en god idé, er der heller ikke langt fra tanke til handling hos os.
Praktisk information
Midt- og Vestsjællands Hospital blev etableret 1. januar 2026 ved fusion af det tidligere Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse med Psykiatrien i Region Sjælland. For Børne- og Ungeafdelingen betyder det et styrket og tættere samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Hvis du har lyst til at se eller høre mere om vores afdeling, er du altid velkommen til at kontakte os eller komme forbi til en uforpligtende samtale og rundvisning.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter aftale. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår.
Kontakt
Ledende overlæge Sven Pörksen
Cheflæge Cæcilie Trier Sønderskov
Ansøgning
Send motiveret ansøgning og CV opdelt i de 7 lægeroller. I ansøgningen bedes du specificere dine interesse- og kompetenceområder og eventuelle ønsker til stillingen. Du bedes desuden vedhæfte speciallægeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.
Referencer indhentes efter aftale.
Ansættelsesstart:
1. august 2026 eller efter aftale.
Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt i uge 11
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Cæcilie Sønderskov
cats@regionsjaelland.dk
93 56 87 37 - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
049098 - Quick-nr.
486976 - Indrykningsdato
28-01-2026 -
Ansøgningsfrist
26-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Cæcilie Sønderskov
cats@regionsjaelland.dk
93 56 87 37 - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2026 - Regionens jobnr.
049098 - Quick-nr.
486976 - Indrykningsdato
28-01-2026 -
Ansøgningsfrist
26-02-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Speciallæge i pædiatri med interesse for almen pædiatri og akut pædiatri søges til Børne- og Ungeafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | PædiatriOpslået
28-01-2026Ansøgningsfrist
26-02-2026 -
Speciallæge i pædiatri med interesse for gastroenterologi søges til Børne- og Ungeafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | PædiatriOpslået
28-01-2026Ansøgningsfrist
26-02-2026 -
Speciallæge i pædiatri med særlig funktion indenfor diabetes og endokrinologi søges til Børne- og Ungeafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | PædiatriOpslået
28-01-2026Ansøgningsfrist
26-02-2026 -
Speciallæge med interesse for neuropædiatri og neonatologi søges til Børne- og Ungeafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | PædiatriOpslået
28-01-2026Ansøgningsfrist
26-02-2026