Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Brænder du for at yde god sygepleje til alvorligt syge mennesker- samtidig med, at du er en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok og lærer af hinanden?

Vi er et specialiseret onkologisk sengeafsnit i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet med plads til 22 patienter og et nyetableret daghospital med 6 senge samt akutfunktion. I 2026 håber vi også at have en ud kørende funktion til vores patienter. I daghospitalet varetager vi kliniske opfølgninger, sygeplejekonsultationer, akutte patienter og infusionsbehandlinger der kræver overvågning.

I Sengeafdelingen varetager vi sygepleje, observation og behandling af onkologiske patienter fra 6 specialer. Vi har særligt fokus på individuel pleje og behandling ud fra den enkelte patients – og pårørendes behov og livssituation. I 2026 skal vi implementere familiefokuseret samtaler i vores afsnit.  Vores patientgruppes kompleksitet spænder bredt alt efter hvor de er i deres kræftsygdom.

Om afsnittet:

Fælles for vores indlagte patienter er, at de modtager kræftbehandling med kemoterapi, immunterapi eller strålebehandling og sygeplejeopgaverne består i høj grad af lindring af patientens symptomer.

Vi har patienter i behandling med helbredende sigte og vi har patienter, der er i livsforlængende behandling. Patientforløbene er forskellige og vi møder patienter i forskellige faser af deres sygdomsforløb både ny-diagnosticerede patienter og patienter i den senpalliative fase. Dette gør vores arbejde dynamisk og spændende og kræver refleksion og samarbejde, hvorfor vi også hver dag, har faglig sparring omkring patienterne, både mono - og tværfagligt. Vi ønsker at skabe trygge forløb for både patienter og pårørende, fra patienten indlægges til tiden efter udskrivelse. Medinddragelse i beslutninger samt psykosocial støtte spiller en central rolle i vores sygepleje.

Vi tilbyder: ▪ Et godt kollegialt fællesskab, med højt humør og plads til forskellighed ▪ Et højt niveau af faglig sparring, med respekt for og plads til at være ny i sygeplejen, såvel som i onkologien. ▪ Sygeplejekonference to gange om ugen med klinisk sygeplejespecialist ▪ Supervision med psykolog ▪ Et afsnit, der har fokus på sygeplejefaglig kvalitet ▪ At arbejde i teams som giver alle mulighed for sparring ud fra egen og makkers kompetencer og viden

Som sygeplejerske på afdeling 5043 skal du:

Trives i et miljø med stor omskiftelighed i opgaveløsningen.

Have lyst til at tage aktivt del i det kliniske lederskab med at planlægge og koordinere senge - og dagshospitalets pladser og de personalemæssige ressourcer.

Være imødekommende og fleksibel i samarbejdet med patienter og kollegaer.

Være initiativrig og ansvarlig.

Kunne lide at arbejde med både korte og lange patientforløb.  

Hvad kan du forvente som nyansat:

Imødekommende kollegaer og stor gensidig respekt i det tværfaglige team.

En faglig stærk gruppe med bred diversitet.

Et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb,

Du tilknyttes en intro - og oplæringssygeplejerske som følger dig det første år og en kontaktsygeplejerske, som følger dig de første 6 uger i afdelingen og som vil introducere dig til vores speciale

Basiskursus i kræftsygepleje

Kursus i medicinsk kræftbehandling

Vi søger en kollega til en fast stilling på 32 eller 37 timer om ugen i skiftende vagter, med weekendvagt hver 4. weekend og 6-8 vagter på en måned.

pr. 1 marts 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist 22/2 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 9

Har du uddybende spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Signe Rasmussen, tlf. nr. 35 45 5914 eller assisterende afdelingssygeplejerske Mette Christoffersen 35452805.Du kan følge vores hverdag på instagram her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Signe Rasmussen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    266726
  • Quick-nr.
    486988
  • Indrykningsdato
    28-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2026 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Signe Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    266726
  • Quick-nr.
    486988
  • Indrykningsdato
    28-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2026 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejersker til fast stilling eller fast weekend arbejde i Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
10-09-2025

Ansøgningsfrist
20-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lungemedicinsk ambulatorie Gentofte Hospital søger sygeplejerske

Herlev og Gentofte hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 3 , ST, 2900 Gentofte
Sygeplejerske

Opslået
17-03-2026

Ansøgningsfrist
26-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske, og vil du skabe tryghed, sammenhæng og kvalitet for patienten i OPUS på Psykiatrisk Center Glostrup?

Psykiatrisk Center Glostrup  |  H. J. Holstvej 3, 2605 Brøndby
Sygeplejerske

Opslået
06-03-2026

Ansøgningsfrist
22-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Synes du, at arbejdet med unge er spændende? Kunne du tænke dig at bidrage med dine kompetencer i et ungdomspsykiatrisk afsnit?

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
13-03-2026

Ansøgningsfrist
27-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kirurgisk sygeplejerske – er det noget for dig, så søger vi nyuddannet eller erfaren kollega til Kirurgisk sengeafsnit K0141 for cancer, tarmkirurgi og palliation på Nordsjællands Hospital, Hillerød.

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
03-03-2026

Ansøgningsfrist
27-03-2026