Region Nordjylland

Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord: Læger

Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev

Overlæge til Almenpsykiatrisk Amb. Midtvendsyssel

Overlæge, evt. afdelingslæge, Almenpsykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel, Affektiv-team, Aalborg Universitetshospital


Er du en engageret og fagligt stærk speciallæge i psykiatri. Stillingen er knyttet til affektivt område i Almenpsykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel, som dækker Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring kommuner som optageområde.

Der udredes og behandles patienter fra hele det affektive spektrum samt ADHD og udviklingsforstyrrelser.
Således er erfaring med relevante diagnostiske og testmæssige redskaber til udredning af disse grupper en forventning. Nogle patienter har en psykiatrisk historik, mens andre er ny-henviste. I udredningsarbejdet er der tæt samarbejde mellem læger og psykologer.

I teamet vil du møde en bred vifte af andre spændende opgaver, f.eks. udarbejdelse af behandlingsplaner, terapeutiske forløb, psykoedukation og undervisning.

Affektivt team består af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer.

Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord har uddannelsesstatus for læger sammen med Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien og modtager medicinstuderende i klinikophold.

Der henvises i øvrigt til Psykiatriens hjemmeside www.psykiatri.rn.dk

Ved Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord i Region Nordjylland er der etableret en Forskningsenhed, og der er gode forskningsmuligheder i afdelingen evt. i et tæt samarbejde med Forskningsenheden.

Vi forventer at du:              
  • er uddannet speciallæge
  • har stor interesse, kompetencer og erfaring indenfor affektive område
  • er fagligt engageret, motiveret og kan samarbejde
  • har erfaring med og lyst til at lede et engageret tværfagligt behandlingsteam
  • er udviklingsorienteret, dynamisk og fleksibel
  • har interesse og erfaring med undervisning af yngre læger og tværfagligt personale
  • evt. har forskningserfaring eller måske interesse herfor og har gode kommunikative kompetencer
  • såfremt du ikke besidder samtlige ovennævnte kvalifikationer, håber vi du har interesse for at udvikle disse med henblik på at opnå relevante kompetencer
  • har et godt humør, der lægger vægt på og har lyst til at bidrage til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø i teamet


Vi kan tilbyde dig:
  • en udviklingsorienteret, dynamisk afdeling, der giver dig mulighed for og støtte til  faglig, personlig og ledelsesmæssig udvikling
  • en afdeling, der vægter kvalitet i såvel behandlingsarbejdet, som i samarbejdet internt og eksternt
  • gode kolleger og et godt arbejdsmiljø der lever op til regionens ITOP- værdier
  • en række spændende udfordringer, og et rationelt miljø at løse dem i
  • gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde forskningsprojekter
  • særligt fokus på at udvikle arbejdet med patientens team

I Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord er der et 15-skiftet bagvagtsrul.

For stillingen gælder generel funktionsbeskrivelse for overlægestillinger i Psykiatrien i Region Nordjylland.

https://rncloud.sharepoint.com/sites/PNET-V-Psykiatrien/Delte%20dokumenter/Funktionsbeskrivelser/Funktionsbeskrivelser%20-%20Kliniske%20afdelinger/L%C3%A6ger/Overl%C3%A6ge.pdf?web=1


Ansøgeren vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller og skal udfærdiges i henhold til disse og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.


Praktiske oplysninger.

Stillingen ønskes besat fra 1. april 2025 eller snarest derefter.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge, Anders Meinert Pedersen, tlf. 20 36 26 27 eller via mail a.meinert@rn.dk  

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
 
I henhold til psykiatriens ansættelsesprocedure, indhentes der straffeattester.

Ansøgningsfrist den 19. februar 2025.

Ansættelsessamtale forventes i uge 9.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”søg job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget.


Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.



 
 

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Vivi Thomsen
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    22227
  • Quick-nr.
    487072
  • Indrykningsdato
    30-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Vivi Thomsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    22227
  • Quick-nr.
    487072
  • Indrykningsdato
    30-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Overlæge, evt. afdelingslæge til, Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord, sengeafsnit N8, Thy-Mors, Aalborg Universitetshospital

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
22-01-2026

Ansøgningsfrist
28-02-2026