Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer søges til Kardiologisk Ambulatorium i Roskilde
Lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator søges til vikariat og til fast stilling i
Kardiologisk Ambulatorium i Roskilde
Efter et baby boom og en intern rokade i afdelingen søger vi nu lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer til dels en fast stilling og til et års barselsvikariat fra 01.04.2026 eller snarest muligt. Stillingerne kan tilpasses både nyudannede og erfarne – det vigtigste for os er din faglige tilgang, dit engagement og dit mindset. Vil du have en hverdag, hvor din sundhedsadministrative faglighed gør en reel forskel for både patienter og kollegaer? Hvor du ikke bare er ”supportfunktion”, men en vigtig del af det faglige maskinrum? Så er det måske dig vi leder efter i Kardiologisk Ambulatorium
Vi leder ikke efter en der ”kan det hele”, men efter en fagperson, der kan sit håndværk – og gerne vil være stolt af det.
Hvem er vi?
Kardiologisk Ambulatorium er et ud af flere specialiserede ambulatorier i afdelingen med ca. 60-70 patienter i fremmøde dagligt. Vi følger både patienter i udredningsforløb og i længerevarende kontrolforløb med blandt andet medfødte og arvelige hjertesygdomme, hjertesvigt, rehabilitering efter hjerteoperationer samt patienter i blodfortyndende behandling. Du bliver en del af et sekretærteam hvor faglighed, samarbejde og humor går hånd i hånd, og hvor sekretærer spiller en central rolle i patientforløb og den daglige drift.
Hvem er du?
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Er du ikke uddannet kommer du ikke i betragtning.
Vi lægger vægt på at du:
- er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle dig
- er lærevillig og ikke er bange for at spørge
- kan bevare overblik og ro i en travl hverdag
- tager ansvar og arbejder struktureret
- kommunikerer anerkendende og empatisk
- ser dig selv som en aktiv del af et fællesskab
Din rolle hos os
Hos os er du ikke ”bare administrativ støtte” – du er en synlig og vigtig medspiller i flow, kvalitet og ikke mindst patientoplevelse.
Dine opgaver vil blandet andet være:
- Skrankefunktion og patientkontakt
- Telefonbetjening
- Ekspedering af elektronisk post og dokumentation
- Håndtering af arbejdslister
Derudover har alle sekretærer specialopgaver, ofte knyttet til bestemte diagnoser eller funktioner/interesser, så der er rig mulighed for både fordybelse, ansvar og faglig udvikling.
Det, der kendetegner vores hverdag:
Vi har travle dage – men vi står aldrig alene med dem. Her spørger man om hjælp og bliver mødt med den hjælp, der er behov for. Vi deler viden og tager ansvar for fællesskabet. Humor, respekt og ordentlighed er en naturlig del af kulturen, og vi tror på at kvalitet skabes gennem samarbejde – ikke gennem pres.
Og ja vi ELSKER kage, og der er altid masser af grin på gangene, både i sekretærgruppen og på tværs af fagligheder.
Hos os får du:
- Grundig introduktion og mentorordning
- Mulighed for hjemmearbejde
- Indflydelse på arbejdsgange
- Et stærkt sekretærteam med faglig sparring
- Tæt tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker
- Tilbagevendende sparring på teammøder
- En arbejdsplads, hvor sundhedsadministration bliver taget alvorligt
- Morgensang
- Fælles morgenkonferencer
- Fleksible arbejdsforhold
Ledelse:
Mit navn er Anita Bredahl Christensen, jeg er sundhedsadministrativ leder, og jeg kan blive din kommende leder. Du vil opleve en nærværende, praksisnær leder med fokus på tillid, faglighed, dialog og udvikling.
Min souschef i ambulatoriet er Katia Rasmussen, som både er lægesekretær og driftsleder – hvilket betyder at beslutninger træffes tæt på dig og hverdagen med kort vej fra tanke til handling.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Er du nysgerrig, men ikke helt er sikker endnu, er du meget velkommen til at ringe eller kigge forbi til en uforpligtende snak og en kop kaffe.
Praktisk info:
Din arbejdsplads er i Roskilde, men vores afdeling flytter til det nye Universitetshospital i Køge Ultimo 2027
Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid, men timetal kan aftales.
Samtaler forventes afholdt: 24.02.2026
Kontakt:
Sundhedsadministrativ leder: Anita Bredahl: Tlf. 47 32 60 03
Souschef Katia Rasmussen: Tlf. 47 32 61 38
Ansøgningsfrist: 19.02.2026
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Anita Christensen
abch@regionsjaelland.dk
47326003 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Lægesekretær, Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
049149 - Quick-nr.
487125 - Indrykningsdato
30-01-2026 -
Ansøgningsfrist
19-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Anita Christensen
abch@regionsjaelland.dk
47326003 - Stillingstyper
Lægesekretær & Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
049149 - Quick-nr.
487125 - Indrykningsdato
30-01-2026 -
Ansøgningsfrist
19-02-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator i fast stilling til Akutmodtagelsen i Nykøbing F.
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
LægesekretærOpslået
26-01-2026Ansøgningsfrist
22-02-2026 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Lunge-teamet ved Klinisk Onkologisk Ambulatorium, SUH, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
22-01-2026Ansøgningsfrist
20-02-2026 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Endoskopiafsnit, i Kirurgisk Afdeling, Sjællands universitets hospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
LægesekretærOpslået
30-01-2026Ansøgningsfrist
23-02-2026 -
Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
LægesekretærOpslået
12-01-2026Ansøgningsfrist
05-02-2026 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Klinik for Senfølger efter Kræft, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 9, 2. sal, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
19-12-2025Ansøgningsfrist
13-02-2026