AFP Klinik 2 - Klinik for skizofreni - OPUS
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Klinisk Psykolog til OPUS – Klinik for Skizofreni, Psykiatrisk Klinik 2, Afdeling for Psykoser, Århus Universitetshospital
Har du lyst til at være en del af et tværfagligt, dynamisk team, som brænder for at levere en helhedsorienteret behandling til unge med skizofreni, skizotypisk sindslidelse eller skizoaffektiv psykose?
Vi søger en klinisk psykolog til vores OPUS-team, 37 timer ugentligt.
Om OPUS
OPUS er et specialiseret behandlingstilbud til unge i alderen 18-45 år med incident skizofreni, skizotypisk sindslidelse eller skizoaffektiv psykose. Behandlingen kan vare i op til 2 år.
Som primærbehandler i OPUS bliver du case manager, og skal have det overordnede overblik over behandlingsforløbet og den primære kontakt til patienten, dennes netværk og samarbejdspartnere. Behandlingen i OPUS er recovery-orienteret, og der lægges vægt på den enkeltes ønsker og mål. Relationen til patienten er baseret på samarbejde.
Der behandles overvejende ud fra kognitive metoder. En del af behandlingen er organiseret i grupper såsom OPUS-grupper, psykoedukation for pårørende, flerfamiliegruppe m.m. En mindre del af gruppebehandlingen foregår sen eftermiddag/tidlig aften.
Geografisk dækker OPUS Århus og Samsø Kommune, og har p.t. ca. 150 patienter tilknyttet.
Dit arbejde vil bl.a. bestå af:
- Varetagelse af ambulante behandlingsforløb i samarbejde med dit team.
- Opsøgende indsats, herunder hjemmebesøg.
- Pårørendearbejde, individuelt og i grupper.
- Udredningsopgaver.
- Kognitiv testning.
- Udstrakt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Gruppebehandling – enkelte grupper afholdes om aftenen.
- Deltagelse i alarmløb efter grundig oplæring og sparring.
- En ugentlig arbejdsdag til kl. 18.00 (midt på ugen).
Vi ønsker en autoriseret psykolog med:
- Psykiatrisk erfaring, gerne med psykosepatienter.
- Erfaring med kognitive behandlingsmetoder samt behandling i grupper.
- Kendskab til, og erfaring med, kognitiv testning.
- Gode evner til at etablere relationer med patienter, pårørende, samarbejdspartnere, kollegaer m.fl.
- Lyst og evne til at arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller med en fleksibel tilgang til det daglige samarbejde og opgaveløsning.
Vi tilbyder:
- Varierende arbejdsopgaver.
- Et højt fagligt niveau og engagerede kolleger.
- Tværfagligt miljø.
- Indføring i principper og metoder for gruppebehandling.
- Evt. oplæring i kognitive testmetoder.
- Regelmæssig supervision.
- Mulighed for deltagelse i kurser.
Om Afdeling for Psykoser
Afdeling for Psykoser i Skejby udreder og behandler skizofreni, andre psykoser, demens, svær ADHD/ADD, svær autisme, udviklingshæmning og dobbeltdiagnoser hos voksne patienter. Afdelingen omfatter 3 sengeafsnit samt et afsnit med rehabiliterende pladser, to ambulatorier (Klinik 1 og Klinik 2) samt en forskningsafdeling.
Om Klinik 2
OPUS er en del af klinik 2. Foruden OPUS består klinikken af ADHD-teamet, der behandler patienter i pakkeforløb. Begge teams varetager regionsfunktion.
Yderligere er der tilknyttet en farmaceut, fysioterapeut, socialrådgiver, peer-medarbejder, et sekretariat og receptionen ved indgang K.
Du kan læse mere om Afdeling for Psykoser via vores hjemmeside: Hjemmesider for AFP til fagpersoner
Introduktion og kompetenceudvikling
I psykiatrien prioriterer vi en tryg opstart og løbende udvikling. Vores Psykiatriakademi tilbyder struktureret introduktion og onboarding samt efteruddannelse målrettet din faggruppe.
Funktionsbeskrivelse kan ses her.
Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende regler.
Ansøgningsfrist: Søndag den 1. marts 2026.
Ansættelsessamtalerne afholdes: Onsdag den 11. marts formiddag.
Tiltrædelse: Senest den 1. maj 2026.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Tine Grønning tlf. 4035 2667 eller ledende overlæge Charlotte Emborg tlf. 2112 8253.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Tine Grønning
tinegroe@rm.dk
40352667 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
63860 - Quick-nr.
487149 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
11-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Tine Grønning
tinegroe@rm.dk
40352667 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
63860 - Quick-nr.
487149 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
11-03-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Specialsygeplejerske eller -psykolog søges til teamkoordinator funktion for Botilbudsteam i psykiatrien i Horsens
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35K, 8700 Horsens
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
30-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Psykolog til Team for OCD & Angst ved Regionshospitalet Gødstrup, Psykiatrien
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
22-01-2026Ansøgningsfrist
03-02-2026 -
Psykolog i Affektivt team og udredningsfunktionen i Psykiatrisk Klinik Randers
Regionshospitalet Randers | Dronningborg Boulevard, 15, 8930 Randers
PsykologOpslået
15-01-2026Ansøgningsfrist
03-02-2026