Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Klinisk sygeplejespecialist til Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Har du ambitionerne til at gå forrest i udvikling af sygeplejen i et tæt samarbejde med klinikere og ledere til gavn for vores patienter, deres pårørende og vores kollegaer. Og har du erfaring med at lede udviklingsprocesser og projekter i samarbejde med vores sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygeplejefaglige ledelse? Så håber vi, at vi har vakt din nysgerrighed.
Som klinisk sygeplejespecialist i Hjerteafdelingen vil du indgå i et team af sygeplejersker, der har ambitioner for sygeplejen. Vi arbejder systematisk med at kvalificere sygeplejen i afdelingen gennem tiltag som f.eks. kvalitetsudviklingsprojekter og kompetenceudvikling – og du vil være en vigtig ressource i den faglige udvikling hos vores sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Om stillingen
Du skal lede den faglige udvikling af sygeplejen. Derfor vil en af dine vigtige opgaver være at styrke sygeplejersker med klinisk specialfunktion i deres funktion, ligesom du skal sikre vidensdeling og implementering af nye tiltag i afsnittene i tæt samarbejde med både ledelse og sygeplejersker med klinisk specialfunktion.
Dine opgaver er fordelt på flere niveauer. Du har en stor aktie i at støtte sygeplejersker med klinisk specialistfunktion i deres arbejde, som handler om at arbejde med den kliniske udvikling af sygeplejen i Hjerteafdelingen, samt udvikling og implementering af udviklingsinitiativer i samarbejde med både oversygeplejerskerne og vores forskningsansvarlige sygeplejerske. Du bliver tilknyttet netværk for kliniske sygeplejespecialister på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor du her også bliver tildelt udviklingsopgaver på tværs af hospitalet. Du får en rolle ind i ledelsesgruppen, hvor din stemme bliver vejledende og strategisk.
Vi søger en kollega, der står stærkt sygeplejefagligt, der også har mod på at se ind i den kommende opgave med sundhedsreformen og kan se os som en aktiv medspiller. Sidst ønsker vi en sygeplejerske, der ser udvikling af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde som en spændende og nødvendig opgave i en afdeling med mange samarbejdsflader.
Dine opgaver ser således ud
- Sygeplejefaglig ledelse af kvalitetstiltag og sikre implementering af disse
- Samarbejde på tværs af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i netværk for kliniske sygeplejerske specialister
- Overblik over og styring af udvalgte projekter på tværs af Hjerteafdelingen
- Sikre vidensdeling på tværs i Hjerteafdelingen samt være tovholder for at vejledninger vedligeholdes
- Tæt samarbejde med den sygeplejefaglige ledelse, den forskningsansvarlige sygeplejerske og sygeplejersker med klinisk specialfunktion
Om dig
Din faglige tilgang afspejler en bred klinisk erfaring og stærk professionsforståelse med fokus på sygeplejens kerneområder. Du har lyst til gå forrest og kan skabe følgeskab blandt ledere og medarbejdere både ved konkrete tiltag og den overordnede retning.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- har bred kardiologisk erfaring
- har dokumenteret erfaring med projektledelse og implementering
- har en struktureret og analytisk tilgang til sygepleje og er stærk formidler af klinisk lederskab på flere niveauer
- har lyst til at styrke og videreudvikle vores patientforløb på tværs af sektorer
- har stærke kommunikative egenskaber og samarbejdsevner
- er motiverende i sin tilgang til opgaven
- har relevant kandidat- eller masteruddannelse.
Hjerteafdelingen er en stor afdeling med ca. 250 ansatte, med funktioner på både Bispebjerg og Frederiksbergmatrikler. Afdelingen består af tre sengeafsnit med akut modtagefunktion, et ambulatorium for Udredning og Diagnostik og et ambulatorium til vores patienter med en kronisk hjertesygdom.
Du bliver en del af en afdeling med en stærk sygeplejefaglig profil, hvor vi hele tiden stræber efter at kvalificere sygeplejen. Det mener vi bedst lader sig gøre i et åbent, engageret og positivt miljø med plads til nye ideer. Vi har blandt andet udviklet vores eget værdigrundlag for sygeplejen, et forskningsprogram for sygeplejersker og vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling af sygeplejersker og social – og sundhedsassistenter i afdelingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den kliniske sygeplejespecialist er placeret i en stabsfunktion til afdelingsledelsen og refererer til chefsygeplejersken i Hjerteafdelingen. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du vil som udgangspunkt indgå i vagtarbejdet svarende til to vagter hver 6. uge, og du vil have mulighed for indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter.
Vi ønsker så vidt muligt stillingen besat pr. den 1.3.2026 og senest 1.4.2026.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen ved at kontakte chefsygeplejerske Camilla Steemann Rudolph på tlf. 3091 2815 eller forskningsansvarlig sygeplejerske Søsserr Grimshaw-Aagaard på tlf. 2620 3976.
Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at benytte linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 19. februar 2026.
Vi forventer at holde samtaler den 24. februar 2026.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Camilla Steemann Rudolph
Camilla.Steemann.Rudolph@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266827 - Quick-nr.
487158 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
19-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Camilla Steemann Rudolph
Camilla.Steemann.Rudolph@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266827 - Quick-nr.
487158 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
19-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til en anderledes psykiatrisk afdeling i Ballerup - her får du tid og rum til at arbejde med den psykiatriske sygepleje
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
05-02-2026Ansøgningsfrist
18-02-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist til Intensiv (ITA)- og Intermediær (IMA) afsnit på Nordsjællands Hospital, Hillerød (NOH)
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
19-01-2026Ansøgningsfrist
17-02-2026 -
Klinisk Sygeplejespecialist til Psykiatrisk akutmodtagelse i Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
08-02-2026 -
Koordinerende sygeplejerske med ansvar for brobygning søges til afdeling med høj patienttilfredshed
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
08-02-2026 -
Koordinerende sygeplejerske med vagtplanlæggerfunktion søges til afdeling med høj patienttilfredshed
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
08-02-2026