Region Sjælland
Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Forskningsansvarlig Overlæge Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse
Som en del af strategien for at udvikle Gynækologisk Obstetrisk afdeling i Slagelse ønsker vi at styrke og udvikle vores forskningsmiljø og skabe en stærk og tværfaglig forskningsenhed i afdelingen. Derfor har du nu en unik mulighed for at blive forskningsansvarlig overlæge hos os.
Der er i øjeblikket tilknyttet 2 lægefaglige Ph.d.-studerende til afdelingen og 2 lægefaglige kliniske lektorer. Vi har også en forskningsansvarlig vicechefjordemoder, en deltidsansat jordemoderfaglig lektor og tilknytning af 2 jordemoderfaglige Ph.d.-studerende.
Det er en del af den overordnede strategi på hospitalet at styrke forskningen og der er gode muligheder for at søge midler ved hospitalets forskningspulje. Du kan læse mere om hospitalets forskningsstrategi via linket Forskningsstrategi - Sammen om forskning til gavn for patienter.
Vi er en ambitiøs afdeling, der sætter den faglige barre højt og er stolte af at levere behandling af høj faglig kvalitet og sikre at patienterne i Midt- og Vestsjælland får lige og nære sundhedstilbud. Vi løfter i flok, løser faglige udfordringer i fællesskab, passer på hinanden og har fokus på et sundt arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid.
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at præge og opbygge en fremtidssikret professionel tværfaglig forskningsenhed på Gynækologisk Obstetrisk afdeling i samarbejde med den forskningsansvarlige vicechefjordemoder.
Som forskningsansvarlig overlæge vil dine hovedansvarsområder være:
- At initiere, facilitere og lede forskningsprojekter og samarbejder internt i afdelingen, på hospitalet og med eksterne samarbejdspartnere.
- At skabe et positivt forskningsmiljø og en stærk forskningskultur i afdelingen.
- At give afdelingens yngre læger med interesse for forskning mulighed for at deltage i dette, fx ved at blive involveret i projekter, at skrive kasuistikker, oversigtsartikler og lign. og tilknytte Ph.d.-studerende.
- At støtte kolleger blandt alle faggrupper der ønsker at komme i gang med forskning med råd og vejledning, fx om indhentning af tilladelser, muligheder for finansiering, publicering mm.
- At fremme en evidensbaseret tilgang til klinisk arbejde, ved at inddrage forskning i hverdagen, fx ved journal clubs, litteratursøgning til besvarelse af kliniske spørgsmål mm.
Vores forventninger
Vi forventer, at du er speciallæge inden for det gynækologisk-obstetriske speciale med dansk autorisation og kan tale og skrive dansk på et patientsikkert niveau. Derudover vil der blive lagt vægt på følgende kvalifikationer:
- Dokumenteret bred erfaring indenfor den kliniske del af specialet med kvalifikationer som overlæge indenfor enten den gynækologiske eller obstetriske del af specialet.
- Dokumenteret stor erfaring indenfor forskning, Ph.d. eller dr.med.
- Erfaring med vejledning af ph.d.-studerende samt mundtligt og skriftligt formidling af forskningsresultater.
- Vi forventer at du har lyst og evner til at indgå i det faglige og organisatoriske arbejde med at videreudvikle forskningen og afdelingen og kan understøtte forskningen indenfor både gynækologi og obstetrik.
- Du bidrager til afdelingens trivsel og kultur og tager ansvar herfor
- Gode kommunikative og organisatoriske evner
- Du er en teamspiller
- Du er god til og kan se værdien i at indgå i tværfaglige samarbejder
- Du deltager i undervisning af medicinstuderende, uddannelseslæger og andre faggrupper
Om afdelingen
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Midt- og Vestsjællands Hospital, er placeret i Slagelse ca. 1 times kørsel i bil fra Lyngby eller ca. 50 min. fra Hvidovre, hvor du har udsigt til alle de biler der holder i kø ind mod København. Fra Odense i bil er der ca. 1 time. Der er gode forbindelser med tog og bus.
Vi har pt. 2 vakante stillinger og med dem besat vil lægeteamet bestå af 1 cheflæge, 3 ledende overlæger herunder en ledende UAO, 1 føtalmedicinsk ansvarlig overlæge, 9 speciallæger/overlæger, 5-7 HU læger i gynækologi-obstetrik og 4 HU læger i almen medicin, 4 introlæger, 2 ph.d.-studerende og reservelæger, hvor antallet varierer. Lægeteamet har fået tilført midler til opnormering og vi kan derfor frem mod 2027 supplere lægeteamet yderligere med 4 speciallæger.
Afdelingen varetager årligt ca. 2000 fødsler og har, i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan, obstetrisk funktion inden for blandt andet GDM, immunisering, epilepsi, monochoriotiske gemelli og prænatal diagnostik. Vores fødemodtagelse, fødegang og mor/barn afsnit er velfungerende. Vi har en ugentlig dag til elektive sectioer og daglige svangre ambulatorier. Vi har en overlæge og en speciallæge tilknyttet vores føtalmedicinske enhed og et erfarent og yderst kompetent sonograf team. Det regionale Familieambulatorium er tilknyttet afdelingen, hvor vi behandler gravide med et forbrug af rusmidler.
Afdelingen varetager det meste inden for benign gynækologi, herunder hysterektomi, laparoskopi, hysteroskopi, prolapskirurgi og robotkirurgi. Afdelingen har et velfungerende gynækologisk ambulatorium, som udover almindelige konsultationer indeholder både en sub-akut funktion, udførelse af mini-hysteroskopi samt flere mindre operative indgreb og et sygeplejestyret abort- og behandler ambulatorium.
Indenfor specialet uddanner vi både medicinstuderende, introlæger og kursister og vi uddanner desuden kolleger til Almen Medicin.
Afdelingen tilbyder også tværfaglig simulationstræning hvert halve år, hvor der trænes i følgende teams: læger+ barselspersonale, læger + jordemødre, læger + jordemødre + neonatal personale + anæstesi + operationsgangen.
Som afdeling løfter vi i flok og passer på hinanden. Sammen tager vi ansvar for at bidrage til et sundt arbejdsmiljø, der er præget af psykologisk tryghed. Vi har også et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i regionen og ikke mindst på hospitalet.
Vilkår, løn og ansættelse
Som forskningsansvarlig overlæge vil du som udgangspunkt have 20 % administrationstid. Der er tilknyttet er lektorat til stillingen. Der er mulighed for at du kan blive ansat på nedsat tid hvis du fx har en forskningsansættelse på et universitet.
Du kommer til at indgå i en bagvagtsfunktion med tilstedeværelsesvagt, der lige nu er todelt i hverdagene og døgnvagt i weekender og helligdage. Vagten deles mellem gynækologer og obstetrikere.
Vi har stor erfaring med at finde fleksible løsninger der giver mulighed for et bæredygtigt arbejdsliv, så kontakt os gerne til en uforpligtende samtale i forhold til hvad der kunne være muligt.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer indenfor de syv lægeroller.
Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst mellem Danske Regioner og YL/Overlægeforeningen afhængig af den stilling der søges og er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026 eller efter aftale.
Vil du høre mere?
Du er velkommen til at kontakte cheflæge i Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Louise Vibede på mail lovib@regionsjaelland.dk eller tlf. 23 29 70 60 eller Ledende UAO Julie Stryhn juks@regionsjaelland.dk eller tlf. 58 55 37 91.
I din ansøgning eller i dit CV bedes du forholde dig til de syv lægeroller og medsende publikationsliste. Hvis du har særlige interesser eller ønsker til stillingen, må du også meget gerne beskrive disse i din ansøgning.
Du bedes vedhæfte specialeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.
Ansøgningsfrist
4/3-26
Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt den 10/3-26
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Louise Vibede
lovib@regionsjaelland.dk
23 29 70 60 - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge, Overlæge, Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
049221 - Quick-nr.
487186 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
04-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Louise Vibede
lovib@regionsjaelland.dk
23 29 70 60 - Stillingstype
Læge & Overlæge & Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
049221 - Quick-nr.
487186 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
04-03-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Speciallæge søges til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
02-02-2026Ansøgningsfrist
04-03-2026 -
Speciallæge eller overlæge til vores gynækologiske team, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
02-02-2026Ansøgningsfrist
04-03-2026 -
Speciallæge eller overlæge til det obstetriske team på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
02-02-2026Ansøgningsfrist
04-03-2026