Region Sjælland
Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Speciallæge søges til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Vi søger en speciallæge til Gynækologisk Obstetrisk afdeling. Der vil i stillingen være mulighed for tilknytning til enten det obstetriske- eller gynækologiske team, men også mulighed for at være tilknyttet begge team hvis man ønsker det.
Vi er en ambitiøs afdeling, der sætter den faglige barre højt og er stolte af at levere behandling af høj faglig kvalitet og sikre at patienterne i Midt- og Vestsjælland får lige og nære sundhedstilbud. Vi løfter i flok, løser faglige udfordringer i fællesskab, passer på hinanden og har fokus på et sundt arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid.
Som speciallæge på afdelingen vil du have mulighed for at få indflydelse på afdelingens udvikling og tage del i/varetage funktioner efter interesse. Hvis du er nyuddannet speciallæge vil der være mulighed for løbende kompetenceudvikling.
Om dig
Vi forventer, at du er speciallæge inden for det gynækologisk-obstetriske speciale med dansk autorisation og kan tale og skrive dansk på et patientsikkert niveau. Derudover vil der blive lagt vægt på følgende kvalifikationer:
- Dokumenterede faglige kvalifikationer inden for det gynækologiske obstetriske speciale
- Dokumenteret forskningserfaring
- Dokumenteret erfaring med undervisning og vejledning af kommende speciallæger
- Du vil gerne bidrage til afdelingens trivsel og kultur
- Gode kommunikative og organisatoriske evner
- Du er en teamspiller
- Du er god til og kan se værdien i at indgå i tværfaglige samarbejder
- Du deltager i undervisning af medicinstuderende, uddannelseslæger og andre faggrupper
Om afdelingen
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital, er placeret i Slagelse ca. 1 times kørsel i bil fra Lyngby eller ca. 50 min. fra Hvidovre, hvor du har udsigt til alle de biler der holder i kø ind mod København. Fra Odense i bil er der ca. 1 time. Der er gode forbindelser med tog og bus.
Vi har pt. 2 vakante stillinger og med dem besat vil lægeteamet bestå af 1 cheflæge, 3 ledende overlæger herunder en ledende UAO, 1 føtalmedicinsk ansvarlig overlæge, 9 speciallæger/overlæger, 5-7 HU læger i gynækologi-obstetrik og 4 HU læger i almen medicin, 4 introlæger, 2 ph.d.-studerende og reservelæger, hvor antallet varierer. Lægeteamet har fået tilført midler til opnormering og vi kan derfor frem mod 2027 supplere lægeteamet yderligere med 4 speciallæger.
Afdelingen varetager årligt ca. 2000 fødsler og har, i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan, obstetrisk funktion inden for blandt andet GDM, immunisering, epilepsi, monochoriotiske gemelli og prænatal diagnostik. Vores fødemodtagelse, fødegang og mor/barn afsnit er velfungerende. Vi har en ugentlig dag til elektive sectioer og daglige svangre ambulatorier. Vi har en overlæge og en speciallæge tilknyttet vores føtalmedicinske enhed og et erfarent og yderst kompetent sonograf team. Det regionale Familieambulatorium er tilknyttet afdelingen, hvor vi behandler gravide med et forbrug af rusmidler.
Afdelingen varetager det meste inden for benign gynækologi, herunder hysterektomi, laparoskopi, hysteroskopi, prolapskirurgi og robotkirurgi. Afdelingen har et velfungerende gynækologisk ambulatorium, som udover almindelige konsultationer indeholder både en sub-akut funktion, udførelse af mini-hysteroskopi samt flere mindre operative indgreb og et sygeplejestyret abort- og behandler ambulatorium.
Indenfor specialet uddanner vi både medicinstuderende, introlæger og kursister og vi uddanner desuden kolleger til Almen Medicin.
Vi har et forskningsmiljø der er under udvikling. Der er i øjeblikket tilknyttet 2 lægefaglige Ph.d.-studerende til afdelingen. Til afdelingen er tilknyttet 3 kliniske lektorer.
Afdelingen tilbyder også tværfaglig simulationstræning hvert halve år, hvor der trænes i følgende teams: læger+ barselspersonale, læger + jordemødre, læger + jordemødre + neonatal personale + anæstesi + operationsgangen.
Som afdeling løfter vi i flok og passer på hinanden. Sammen tager vi ansvar for at bidrage til et sundt arbejdsmiljø, der er præget af psykologisk tryghed. Vi har også et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i regionen og ikke mindst på sygehuset.
Vilkår, løn og ansættelse
Du kommer til at indgå i en bagvagtsfunktion med tilstedeværelsesvagt, der lige nu er todelt i hverdagene og døgnvagt i weekender og helligdage. Vagten deles mellem gynækologer og obstetrikere.
Vi har stor erfaring med at finde fleksible løsninger der giver mulighed for et bæredygtigt arbejdsliv, så kontakt os gerne til en uforpligtende samtale i forhold til hvad der kunne være muligt.
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de syv lægeroller.
Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst mellem Danske Regioner og YL/Overlægeforeningen afhængig af den stilling der søges og er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026 eller efter aftale.
Vil du høre mere?
Du er velkommen til at kontakte cheflæge i Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Louise Vibede på mail lovib@regionsjaelland.dk eller tlf. 23 29 70 60 eller Ledende UAO Julie Stryhn juks@regionsjaelland.dk eller tlf. 58 55 37 91.
I din ansøgning eller i dit CV bedes du forholde dig til de syv lægeroller. Hvis du har særlige interesser eller ønsker til stillingen, må du også meget gerne beskrive disse i din ansøgning.
Du bedes vedhæfte specialeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.
Ansøgningsfrist
4/3-26
Ansættelsessamtaler
Forventes 10/3-26
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Louise Vibede
lovib@regionsjaelland.dk
23 29 70 60 - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
049223 - Quick-nr.
487187 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
04-03-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Louise Vibede
lovib@regionsjaelland.dk
23 29 70 60 - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
049223 - Quick-nr.
487187 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
04-03-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Speciallæge eller overlæge til det obstetriske team på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
02-02-2026Ansøgningsfrist
04-03-2026 -
Forskningsansvarlig Overlæge Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Speciallæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
02-02-2026Ansøgningsfrist
04-03-2026 -
Speciallæge eller overlæge til vores gynækologiske team, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
02-02-2026Ansøgningsfrist
04-03-2026