Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Overlæge til fastansættelse i Reumatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge
Ved Reumatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital i Køge (SUH) er en stilling som overlæge i intern medicin: reumatologi ledig til besættelse 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Reumatologisk ambulatorium varetager udredning og behandling af patienter med inflammatoriske led- og bindevævssygdomme og degenerative ledsygdomme.
Alle funktioner på SUH Køge varetages på regionsniveau i samarbejde med de to hovedfunktionsafsnit i Slagelse og Holbæk. Vi har tæt samarbejde med Rigshospitalet, Blegdamsvej.
Afdelingen udgør en selvstændig reumatologisk enhed med en lægestab på seks overlæger og fem uddannelseslæger. Herudover fire sygeplejersker, en forskningssygeplejerske, et sekretariat, og en stor terapeutgruppe (ergo- og fysioterapi).
Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefterapeut.
Afdelingen har lægelig dagfunktion med et stort ambulatorium på Sjællands Universitetshospital i Køge med Bioenhed med ca. 2000 patienter i biologisk behandling, og en medicinsk sengeafdeling med to reumatologiske senge.
Vi har stort fokus på forskning og har for nuværende flere forskningsprojekter i afdelingen.
I stillingen indgår en 6-skiftet beredskabsvagt fra bolig mandag til søndag.
Uddannelse og undervisning i hverdagen prioriteres højt.
Afdelingen har ultralydsudstyr, polarisationsmikroskop og kapillaroskop.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en overlæge i intern medicin: reumatologi med erfaring indenfor bindevævssygdomme eller med interesse heri. Forskningserfaring er ønskeligt.
-
Kan udføre klinisk arbejde på højt niveau
-
Kan træffe selvstændige beslutninger om kliniske opgaver
-
Kan påtage sig ansvaret som patientansvarlig læge
-
Kan involvere sig i arbejdet
-
Kan rådgive og give sparring til andre læger
-
Kan bidrage til at udvikle en høj faglig kvalitet og sikkerhed for patienterne
Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/05maj/De7laegeroller2udg.pdf
Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/Nyheder/2013/Det%20danske%20syn%20på%20lægerollerne
Der henvises i øvrigt til stillingsbeskrivelsen som kan rekvireres ved henvendelse til afdelingen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 22. februar 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11 (13.03.26).
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Ada Colic, tlf. 47 32 47 01, adco@regionsjaelland.dk
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Når bygningerne i Køge står færdige i vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.
Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Ada Colic
adco@regionsjaelland.dk
47324701 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstype
Læge, Overlæge, Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Reumatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
049206 - Quick-nr.
487189 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Ada Colic
adco@regionsjaelland.dk
47324701 - Stillingstype
Læge & Overlæge & Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Reumatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
049206 - Quick-nr.
487189 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026