Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
Læge søges til uklassificeret stilling i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser hos børn og unge
Vil du lære mere om spiseforstyrrelser og om børne- og ungdomspsykiatri generelt, og indgå i den daglige kontakt med patienter og deres forældre i et velfungerende ambulatorium, med høj faglighed og godt kollegaskab?
Vi søger en læge til en 1-årig uklassificeret stilling i vores ambulatorie for børn og unge med spiseforstyrrelser.
Specialambulatrium for spiseforstyrrelser B132
Vi varetager behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 4-17 år bosiddende i Hovedstadsområdet og på Bornholm. Ambulatoriet har højt specialiseret funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser. Der er tæt samarbejde mellem ambulatoriet og dagafsnit og døgnafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”.
I alle enheder er familien direkte og aktivt involveret i behandlingen. Der er fokus på at udvikle og udvide det lægelige samarbejde på tværs af Spisesøjlen så der skabes sammenhæng i patientforløbene.
Du vil blive tilknyttet ambulatoriet og referere til afsnitsledelsen i ambulatoriet. Afhængig af dine tidligere erfaringer og kompetencer vil du blive grundigt oplært.
I ambulatoriet vil det daglige arbejde overvejende bestå af familieterapi efter metoden Familiebaseret Terapi (FBT), som tilbydes alle familier der starter i ambulatoriet. Du vil blive oplært i FBT, ved sidemandsoplæring. Herudover vil du skulle varetage somatiske undersøgelser og medicinsamtaler.
Ambulatoriet har stort fokus på supervision både for at dygtiggøre os samt for at støtte hinanden i arbejdet med familierne. Derudover har vi egen kursusvirksomhed hvor vi jævnligt har workshops med danske og udenlandske eksperter på spiseforstyrrelsesområdet.
Til de somatiske problemstillinger er der et veletableret samarbejde med socialpædiatrisk afdeling på Herlev Hospital. Der er desuden kvartalsvise møder for at sikre et godt samarbejde.
Som universitetshospital har vi forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse.
Ambulatoriet er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg. Ambulatoriet ledes af afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske i fællesskab.
Vi tilbyder
- Mulighed for at arbejde med udredning og behandling af spiseforstyrrelser og tilhørende komorbiditet på et højt specialiseret niveau.
- Fokus på faglig udvikling i form af regelmæssig undervisnings- og kursusaktivitet og regelmæssig supervision.
- Tværfagligt samarbejde med varierende arbejdsopgaver.
- Oplæring i FBT (Familie Baseret Terapi) samt mulighed for at stifte bekendtskab med psykoterapeutisk behandling for komorbide tilstande (KAT, DAT, systemisk narrativ terapi).
- Engagerede – og sjove - kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø, med tæt lægefaglig sparring og fællesskab.
- Ansættelse i et velstruktureret afsnit, der vægter faglig udvikling og forskning.
Vi forventer
- Du har autorisation som læge og færdiggjort KBU
- At du evner at holde overblik og bevare fokus
- At du har gode kommunikative evner
- At du kan arbejde selvstændigt
- Gerne børne –og ungdomspsykiatrisk erfaring eller anden relevant arbejde med børn og forældre eller psykiatri.
- Du er en læge, der er engageret og ønsker at gøre en forskel for de unge og deres familier.
- Du kan lide at have varierende arbejdsopgaver og at samarbejde på tværs af faggrupperne i ambulatoriet.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer med opstart 1. april 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har åbent mandag til fredag i dagtimerne. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til afsnitsledende overlæge Ulla Moslet på ulla.moslet@regionh.dk eller 38 64 10 75 eller 24483147.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 17. februar 2026.
Du bedes uploade CV og autorisation/uddannelsesbevis sammen med din motiverede ansøgning. Du søger via linket.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 9, 2026
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
BUC prioriterer en høj faglig kvalitet i udredning og behandling, patienttilfredshed og medarbejder trivsel. Vi er nysgerrige på udvikling, og har derfor altid udviklings- og forbedringsprojekter som medarbejderne inviteres til at indgå i. Vi har en stor og meget aktiv forskningsenhed med 4 professorater tilknyttet, og aktuelt bl.a. 7 kliniske forskningsprojekter der rekrutterer patienter fra afsnittene.
Samlet er vi ca. 950 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Ulla Moslet
ulla.moslet@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266847 - Quick-nr.
487190 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
17-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København -
Kontaktperson
Ulla Moslet
ulla.moslet@regionh.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266847 - Quick-nr.
487190 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
17-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Læge i uklassificeret stilling søges til nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Blegdamsvej 9, 2100 København
Læge | PsykiatriOpslået
29-01-2026Ansøgningsfrist
16-02-2026 -
Ph.d.-studerende til pilotforsøg omkring behandling af PTSD
Psykiatrisk Center København | Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Gentofte
Læge | PsykiatriOpslået
12-01-2026Ansøgningsfrist
04-02-2026 -
Ph.d.-stilling: Innovativ forskning i internetbaseret kognitiv træning for personer med affektive lidelser
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Læge | PsykiatriOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
01-03-2026 -
Læge søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 36, 2750 Ballerup
Læge & Reservelæge | PsykiatriOpslået
29-01-2026Ansøgningsfrist
19-02-2026 -
Forskningsassistenter til VIA 19-projektet
Psykiatrisk Center København | Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Gentofte
Læge | PsykiatriOpslået
19-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026