Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Speciallæge til obstetrisk søjle, Kvindesygdomme og Fødsler, Kolding Sygehus
Drømmer du om at arbejde i en velfungerende afdeling med højt fagligt niveau, tæt tværfagligt samarbejde, godt arbejdsmiljø og plads til videreuddannelse? Vil du være en del af et stærkt team af speciallæger, der sammen gør en forskel for patienter og pårørende, samtidig med at uddannelse af fremtidens kolleger prioriteres højt? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en speciallæge med obstetrisk erfaring til en fast stilling pr. 1. maj 2025, eller efter aftale. Ud fra kvalifikationer indplaceres du som special- eller overlæge.
Vi tilbyder
- en spændende stilling, der kan tilpasses din erfaring, interesser og ønsker.
- at du bliver en del af et engageret hold af obstetrikere, der arbejder tæt sammen med vores dygtige jordemødre, barselssygeplejersker og sekretærer – samt naturligvis med vores gode kolleger i gynækologisk søjle.
- at du ud fra erfaring og interesse vil indgå i et af vores specialiserede teams, eksempelvis inden for medicinske sygdomme i graviditeten, føtalmedicin eller familieambulatorie.
- at du kan være en del af vores forsknings- eller simulationsteam.
- vagtplan til tiden, faste vagtrul, og ingen vakante stillinger.
- grundig introduktion til sygehuset, afdelingen og de forskellige funktioner.
- en erfaren mentor hos os, for at sikre at du falder godt til både fagligt og socialt.
Vi forventer
- at du har gode samarbejdsevner, og vil tage del i afdelingens fælles opgaver inden for obstetrikken, herunder undervisning, udvikling og forskning. Uddannelse vægtes højt, og vi forsøger at tænke læring ind i såvel det planlagte som det akutte arbejde hver dag. Vi har tværfaglig simulation på fødegangen eller i sengeafsnittet to gange om måneden, og hver tredje måned afholder vi obstetrisk simulation sammen med operationsgangen, anæstesiafdelingen og portørerne.
- at du er aktiv i instruks- og guidelinearbejde.
- at du sammen med dine kolleger deltager i både lokale og nationale møder, kurser og konferencer – og kommer tilbage til afdelingen og fortæller om, hvad du har lært.
Løn- og ansættelsesforhold
Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring inden for området.
Kvindesygdomme og Fødsler
Sygehus Lillebælt består af Vejle sygehus og Kolding sygehus, og Kvindesygdomme og Fødsler er placeret på Kolding sygehus. På Sygehus Lillebælt kender alle medarbejdere visionen om Patienten først og de fem løfter til patienterne, samt sygehusets værdier Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.
I Kvindesygdomme og fødsler kan alle se, at vi sætter patienten først. Vores ledelse - strategisk, taktisk, operationel – tager afsæt i Sygehus Lillebælts værdier, løfter og indsatser, samt visionen for Kvindesygdomme og Fødsler. Kvindesygdomme og Fødsler er regionens næststørste fødested med ca. 3200 fødsler om året, og afdelingen tilbyder udover svangreomsorg, fødselshjælp og barselspleje, specialiseret ambulant behandling inden for det benigne gynækologiske speciale.
Vi er ca. 300 fagligt engagerede medarbejdere fordelt på flere faggrupper, som hver dag arbejder sammen på tværs omkring det gode patientforløb, med høj patienttilfredshed og faglig kvalitet i udredning, behandling og pleje som pejlemærker.
Afdelingen består af følgende afsnit/enheder: Graviditet ambulatorie, Kvindesygdomme ambulatorie, Jordemoderkonsultationer, Fødeafsnit, Kvindesygdomme og Barsel sengeafsnit, Center for Voldtægtsofre, et sekretariat samt en administrativ stab med bl.a. en ledelsessupporter, en forbedringskonsulent og en kvalitetskoordinator.
Ledergruppens pejlemærker er afdelingens strategiske indsatsområder: Det gode Patientforløb, Bæredygtighed, Organisatorisk udvikling, Trygge og imødekommende rammer, Faglig udvikling og forskning, og Attraktiv arbejdsplads.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfrist er 19. februar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9.
Stillingen er med tiltrædelse 1. maj 2026 eller efter aftale.
Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Anne Cathrine Hoffgaard Munk, tlf. 7636 2518, eller ledende overlæge for obstetrik Rikke Korsgaard Sørensen, tlf. 7636 2530, for yderligere oplysninger eller et besøg på afdelingen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Annette Lyngs Jensen
annette.lyngs@rsyd.dk - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
234871 - Quick-nr.
487195 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
19-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Annette Lyngs Jensen
annette.lyngs@rsyd.dk - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
234871 - Quick-nr.
487195 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
19-02-2026