Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Akut sygepleje til børn og unge – faglighed, tempo og nærvær i samme job
Brænder du for akutte pædiatriske forløb og høj faglighed?
Vil du bruge din erfaring dér, hvor det virkelig gør en forskel – når børn og unge kommer akut ind i et komplekst og ofte uforudsigeligt patientforløb?
Vi søger en erfaren sygeplejerske, der har lyst til at være en faglig medspiller i vores akutte hverdag og bidrage aktivt til både kvalitet, læring og udvikling i afsnittet.
Om os
Børne- og Ungemodtagelsen er en del af Afdelingen for Børn og Unge på Herlev Hospital – en af landets største børneafdelinger.
Vi modtager børn og unge i alderen 0–17 år med akutte og ofte komplekse problemstillinger. Vores hverdag er præget af højt tempo, faglige skift og tætte samarbejder på tværs af professioner.
Vi er en afdeling med både meget erfarne og nyere kollegaer, og vi lægger stor vægt på et arbejdsmiljø, hvor man tør spørge, sparre og reflektere – også midt i det akutte.
I det daglige arbejder vi ud fra Fundamentals of Care, hvor vi har fokus på både den kliniske kvalitet, barnets perspektiv og familiens oplevelse af et trygt og sammenhængende forløb.
Din rolle
Som erfaren sygeplejerske i Børne- og Ungemodtagelsen får du en central rolle i den akutte modtagelse, hvor du:
- varetager sygepleje, observation og behandling i akutte og komplekse forløb
- bevarer overblik og prioriterer i situationer med mange samtidige opgaver
- indgår som en aktiv og tydelig samarbejdspartner i det tværfaglige team
- bidrager til faglig sparring i hverdagen – også for nyere kollegaer og studerende
- medvirker til at udvikle og styrke vores kliniske praksis
Du bliver en vigtig del af den faglige rygrad i afsnittet.
Introduktion og støtte
Vi ved, at også erfarne sygeplejersker har brug for en god start.
Du får derfor:
- struktureret introduktion
- introduktionsmentor
- buddy-ordning med fokus på både faglig og social trivsel
- løbende sparring og mulighed for kompetenceudvikling
Vi tilbyder dig
- en spændende og fagligt udfordrende hverdag i et højt specialiseret, akut pædiatrisk miljø
- stilling på 32 timer pr. uge
- dag-, aften- og nattevagter med weekend hver 3. uge
- stor indflydelse på arbejdstid og opgavefordeling
- en afdeling med høj trivsel, humor og et stærkt kollegialt fællesskab
- mulighed for aktiv deltagelse i udviklings- og kvalitetsarbejde
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet sygeplejerske og har solid klinisk erfaring – gerne fra akutmodtagelse, pædiatri eller andet specialiseret område
- trives i en uforudsigelig hverdag og kan handle professionelt i pressede situationer
- har blik for både det enkelte barn, familien og helheden i patientforløbet
- bidrager konstruktivt til fællesskabet og det faglige miljø
- har lyst til at dele din erfaring og støtte kollegaer i deres faglige udvikling
- kan arbejde i dag-, aften- og nattevagter
Er du nysgerrig?
Så send os din ansøgning og dit CV via linket.
Vi glæder os til at høre fra dig – samtaler holdes løbende.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Minna Birk Pedersen på telefon 38 68 99 71.
Du er også velkommen til at kigge forbi – vi har kaffe på kanden, og jeg viser dig gerne rundt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Minna Birk Pedersen
minna.birk.pedersen@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266845 - Quick-nr.
487196 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Minna Birk Pedersen
minna.birk.pedersen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266845 - Quick-nr.
487196 - Indrykningsdato
02-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til nyt psykiatrisk intensivt modtageafsnit C3, Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København S
SygeplejerskeOpslået
04-02-2026Ansøgningsfrist
18-02-2026 -
Bliv en del af et stærkt ortopædkirurgisk fællesskab
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
29-01-2026Ansøgningsfrist
24-02-2026 -
Tæt på praksis, stærk på faglighed: Bliv klinisk sygeplejespecialist på D1
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
12-01-2026Ansøgningsfrist
13-02-2026 -
Vil du arbejde i et team, der behandler patienter med en ikke-psykotisk sindslidelse? Så har vi stillingen til dig på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse
Psykiatrisk Center København | Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
02-02-2026Ansøgningsfrist
19-02-2026 -
Sygeplejerske til lungemedicinsk afsnit 0655, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afd. Nordsjællands Hospital - Hillerød
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
16-02-2026