Region Hovedstaden
Nordstjernevej 15, 2600 Glostrup
Psykolog til Ambulatorium for spæd- og småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Vi søger en psykolog til Region Hovedstadens eneste spæd- og småbørnspsykiatri.
Aldersgruppen er 0-3-årige.
Om Ambulatoriet for spæd- og småbørn, B290
Ambulatoriet er specialiseret i at varetage opgaver i forhold til udredning og behandling af børn i alderen 0-3 år med spise- og regulationsforstyrrelser samt neuropsykiatriske vanskeligheder. Herudover har ambulatoriet en funktion med forebyggende indsats, som er målrettet nuværende og kommende forældre med kompleks psykisk sygdom.
Afsnittet består af 4 teams som varetager de forskellige funktioner og opgaver.
Tilknyttet ambulatoriet er vores dagafsnit med 5 pladser. Her udreder og behandler vi familier, der har behov for et mere intensivt tilbud. Familierne kan være dagindlagt fra 3 uger op til flere mdr. Vi tilstræber os på at besøge familierne i hjemmet, både inden og efter dagindlæggelse.
Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Vi ønsker en psykolog, der kan bruges bredt på afsnittet i flere af ambulatoriets funktioner.
Arbejdet består bl.a. af hjemmebesøg med henblik på forebyggende samtaler med kommende og nuværende forældre med behandlingskrævende psykisk sygdom. Omdrejningspunktet er at sikre det lille barns trivsel og udvikling. Arbejdet indeholder derudover neuropsykiatrisk udredning og behandling af spæd- og småbørn med komplekse småbørnspsykiatriske vanskeligheder, herunder beskrivelse af relation og samspil med forældrene. Samt selvstændige forløb i dagafsnittet.
Arbejdsopgaverne:
- Samtaler med forældrene med fokus på prænatal tilknytning og det kommende forældreskab.
- Vejledning ift. forældrerollen.
- Psykoedukation om betydningen af forældres sårbarhed i samspillet med det lille barn og at leve med psykisk sygdom og samtidig skulle tage vare på det lille barns behov.
- Kortere terapeutiske forløb med forældrene ift. forældrerollen.
- Udredning under dagindlæggelse
- Tværfagligt samarbejde med kommuner, fødesteder, sundhedsplejerske, voksepsykiatri, mv.
- Børnepsykiatrisk udredning som kan ske både ambulant og under dagindlæggelse
En stor del af arbejdet i B290 omfatter behandlingsopgaver. Der kan spænde fra konkret vejledning til kortere terapeutiske forløb med forældrene i forhold til forståelse af barnets vanskeligheder/forældrerollen.
Forældrene er aktive samarbejdspartnere, og behandlingen af børnene foregår altid via forældrene.
Udredningen og behandlingen vil altid foregå i et tæt tværfagligt og et tæt tværsektorielt samarbejde. Vi udreder og diagnosticerer både ud fra DC 0-5 og ICD 10.
Den teoretiske ramme for behandling i B290 baseres på en psykodynamisk forståelse af barnet, udvikling af psykopatologi og betydningen af relationen til forælderen.
Vores forventninger
- Du er autoriseret psykolog sv.t. psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)
- Gerne erfaring med undersøgelse af spæd- og småbørn.
- Gerne kendskab til eller erfaring fra voksenpsykiatri samt erfaring med psykoterapi.
- Kendskab til psykologisk undersøgelse med Bayley-IV vil være en fordel.
Løn og vilkår
Der er tale om fastansættelse på 37 timer med start pr. 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ambulatoriet har pt. åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, inden de udarbejder ansættelsesbrev.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte;
Afsnitsledende overlæge Ida Holdgaard-Thomsen på telefon 24 94 44 08 eller på mail: ida.holdgaard-thomsen@regionh.dk eller
oversygeplejerske Mette Steen Svendsen på telefon 24 80 94 51 eller på mail mette.steen.svendsen@regionh.dk.
Læs og hør mere om Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og autorisationsbevis via linket på siden senest den 27. februar 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 10. marts 2026.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Ida Katrine Holdgaard-Thomsen
ida.holdgaard-thomsen@regionh.dk - Adresse
Nordstjernevej 15, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
266860 - Quick-nr.
487223 - Indrykningsdato
03-02-2026 -
Ansøgningsfrist
27-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej 15, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Ida Katrine Holdgaard-Thomsen
ida.holdgaard-thomsen@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
266860 - Quick-nr.
487223 - Indrykningsdato
03-02-2026 -
Ansøgningsfrist
27-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup – Er du vores nye kollega?
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
PsykologOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
06-02-2026 -
Psykolog til døgnafsnit på Psykiatrisk Center Glostrup: Styrk behandlingen med din faglighed! (Barselsvikariat)
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2506 Brøndby
PsykologOpslået
28-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Erfaren psykolog søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
18-12-2025Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatri søger, erfaren psykolog/specialpsykolog/specialist til STIME
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
PsykologOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Specialpsykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
26-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026