Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Speciallæge eller overlæge med delt funktion i Børnetraumatologi og Skulder-Albue traumatologi hos voksne
Speciallæge eller overlæge med delt funktion i Børnetraumatologi og Skulder-Albue traumatologi hos voksne
Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge (SUH Køge), søger en kommende kollega i en stilling som speciallæge eller overlæge fra den 01.04.26 eller snarest derefter.
Stillingens funktioner og ønskede kvalifikationer
Vi er netop blevet opnormeret med én special- eller én overlæge. Stillingen er delt ligeligt mellem børnesektionen til varetagelse af over- og underekstremitetstraumatologi hos børn, og skulder-albuesektionen som varetager traumatologien på overekstremitetsniveau hos voksne.
Din profil:
Vi søger en læge med interesse for og erfaring indenfor børneortopædisk traumatologi. Det vil blive vægtet positivt, hvis du har erfaring med behandling af kompleks børnetraumatologiske problemstillinger i det man forventes at bidrage til udvikling på området, som er i stor udvikling.
Det vil blive vægtet positivt med erfaring indenfor kompleks børnetraumatologi med brug af ringfiksator.
Overekstremitetstraumatologien hos voksne er forankret i skulder-albuesektionen. Det forventes her at man kan varetage kompleks kirurgi af enhver karakter på overekstremitetsniveau herunder osteosyntese af proksimale humerus frakturer, midtskafts- og distale humerus frakturer. Osteosynteser af olecranon med nyeste teknikker og desuden almen traumatologi på hovedfunktionsniveau på overekstremitet.
Vi ser positivt på erfaring med rekonstruktiv kirurgi og strømlinet traumatologisk karrierevej med f.eks. fase 4 stilling eller fellowships.
Tværfagligt samarbejde og kliniske rammer:
Børnesektionen har et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige specialer og vægter faglig sparring højt i det daglige kliniske arbejde. Sektionen nyder desuden godt af at have ansat Region Sjællands to eneste specialuddannede gipseteknikere, hvilket bidrager til høj kvalitet i behandlingen af både akutte og elektive patienter.
I 2027 flytter børneafdelingen fra Roskilde til Køge, hvilket vil skabe nye muligheder for et endnu tættere samarbejde på tværs af specialer og for indgåelse i flere multidisciplinære teams. Den kommende kollega vil dermed få mulighed for at præge udviklingen af børneortopædien i et nyt og moderne set up.
Skulder-albue sektionen har en stor volumen af kompleks traumatologi på overekstremitetsniveau.
Sektionen består af tre speciallæger som også varetager alloplastikproduktionen på skulder og albueniveau. Der er ansøgt om hjemtag af højt specialiseret skulderalbue kirurgi til Region Sjælland. Sektionen har desuden tilknyttet en professor og der foregår stor forskningsaktivitet på området.
Forskning og udvikling:
Vi vægter forskning højt i begge sektioner. Vi ønsker at udvide vores forskningsindsats indenfor børneortopædi, og du vil få mulighed for at bidrage til, eller selv stå for, forskningsprojekter. Forskningsenheden ledes af vores kliniske professor, og vi tilbyder løbende vejledning i forbindelse med gennemførelse af egne forskningsprojekter.
Vi tilbyder:
- Efter nogle år med stram økonomi, tilbyder vi nu et spændende og udviklende arbejdsmiljø i en afdeling med høj faglighed.
- Mulighed for at blive en del af et dynamisk team med høj faglig standard.
- Engagerede kolleger og stærkt tværfagligt samarbejde.
- Vejledning og støtte til forskningsprojekter af høj kvalitet.
Kvalifikationer:
- Interesse og erfaring indenfor børneortopædisk traumatologi på OE- og UE-niveau
- Erfaring med traumatologi på OE hos voksne
- Evne til at arbejde selvstændigt og i et team.
Hvis du er klar til at tage del i udviklingen af en ambitiøs og fagligt stærk afdeling, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Øvrige specialer på Køge
Anæstesiologi med et intensivt terapiafsnit samt palliationsenhed, kirurgi, reumatologi, oto-rhino-laryngologi, kæbekirurgi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi, billeddiagnostik inkl. CT-skanning, MR-skanning og ultralydsdiagnostik samt intern medicin omfattende endokrinologi, kardiologi og medicinsk gastroenterologi. Desuden findes en akutafdeling med egen lægestab. Efter den fulde udbygning af SUH i Køge i 2026–2027 flytter alle afdelinger til Køge og kommer herefter til at indeholde samtlige specialer undtaget thoraxkirurgi og neurokirurgi.
Ledelse
På Sjællands Universitetshospital er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.
Cheflægen og chefsygeplejersken udgør i fællesskab afdelingsledelsen, der har det overordnede ledelses- og driftsmæssige ansvar for afdelingen. Afdelingsledelsen er således ansvarlig for fordeling af funktioner, arbejdsopgaver og ressourcer. Fordelingen skal ske ud fra faglige og funktionelle hensyn, herunder hensyn til helhed i patientforløb. Derudover skal der tages hensyn til rationel ressourceanvendelse.
Cheflægen, de ledende overlæger og de sektionsansvarlige overlæger fastlægger efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelingens overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.
Ortopædkirurgisk Afdeling
Ortopædkirurgisk afdeling i Køge omfatter to stationære afsnit med i alt 59 senge. På det centrale operationsafsnit har afdelingen 4-5 operationsstuer og i sammedagskirurgisk afsnit 3 – 4 operationsstuer dagligt. Afdelingen driver desuden et stort ambulatorium, et rygcenter, et fodcenter og et sårambulatorium. Afdelingen har akut døgnfunktion og modtager akutte og elektive patienter fra en stor del af Region Sjælland samt elektive patienter i henhold til aftalen om frit sygehusvalg.
Afdelingen er opdelt i 9 sektioner mhp. specialiseret diagnostik og behandling. Udover børnesektionen er der en fod/ankelsektion, idrætssektion, skulder/albue sektion, traumesektion, sår- og amputationssektion, hoftesektion, knæsektion og rygsektion.
Afdelingen varetager en lang række regionsfunktioner samt højt specialiserede funktioner. Afdelingen er således en af de mest specialiserede afdelinger i Østdanmark.
Afdelingens lægelige stab
Ortopædkirurgisk Afdeling har en normering på 22 overlæger og 9 speciallæger. Der uddannes årligt 6 introlæger fra afdelingen og der er løbende 11 hoveduddannelseslæger fordelt på 5 læger på 1. og 2. år, og 6 læger på 3. og 4. år.
Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse
Lægerne i de 9 delvis selvstyrende subspecialiserede sektioner arbejder med faste operations- og ambulatorie dage.
Speciallægerne deltager i døgnvagtsdækning som bagvagt sammen med mellemvagten.
Overlægerne har overvejende dagfunktion. Overlægerne deltager i en delvagt på en hverdag hver 2.- 3. uge frem til kl. 19.00 samt dagvagt med efterfølgende rådighedsvagt en weekend hver 3.- 4. måned. Begge med henblik på stuegang.
Undervisning
Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Afdelingen varetager undervisning af medicinske studenter på alle relevante semestre og er involveret i udrulningen af kandidatsporet på Sjællands Universitetshospital fra foråret 2019. Afdelingen har 4 kliniske lektorer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret cheflæge Pasha Attarzadeh, 47 32 33 01, aatt@regionsjaelland.dk
Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer. Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Region Sjælland har et befolkningstal på ca. 850.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder.
Regionens sygehusplan har udpeget Køge som akutsygehus og kommende hovedsygehus.
Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Udrulningen af en fuldt kandidatspor på lægeuddannelsen på Sjællands Universitetshospital er påbegyndt.
For Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge, er patienternes ønsker og forventninger vigtige elementer i planlægning af optimale patientforløb.
Når bygningerne i Køge står færdige i 2026-2027, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Hanne Andersen
hbas@regionsjaelland.dk
47323304 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
049240 - Quick-nr.
487229 - Indrykningsdato
03-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Hanne Andersen
hbas@regionsjaelland.dk
47323304 - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
049240 - Quick-nr.
487229 - Indrykningsdato
03-02-2026 -
Ansøgningsfrist
22-02-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Alloplastiksektionen på Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved søger Overlæge eller Speciallæge til Center for Planlagt Ortopædkirurgi
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Læge & Speciallæge | Ortopædisk kirurgiOpslået
03-02-2026Ansøgningsfrist
15-03-2026 -
Speciallæge eller overlæge i børneortopædi, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Læge | Ortopædisk kirurgiOpslået
16-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Speciallæger søges til Akutafdelingen Holbæk
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Læge | Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Kirurgi & Klinisk onkologi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & Urologi & AkutmedicinOpslået
26-01-2026Ansøgningsfrist
23-02-2026 -
Speciallæge eller læge med erfaring og interesse indenfor håndkirurgien til Håndsektionen, Ortopædkirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 44, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | Ortopædisk kirurgiOpslået
14-01-2026Ansøgningsfrist
01-03-2026