Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ønsker du at blive en central del af plastikkirurgi og brandsårsbehandling og vores forskning, så du kombinerer at være lægesekretær og professorsekretær – så det dig vi søger.

Ønsker du at blive en central del af plastikkirurgi og brandsårsbehandling og vores forskning, så du kombinerer at være lægesekretær og professorsekretær – så det dig vi søger.

Trives du i krydsfeltet mellem patientnær administration og forskningsunderstøttelse? Har du blik for kvalitet, overblik og samarbejde? Så søger Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling en engageret lægesekretær til en kombinationsstilling som lægesekretær og professorsekretær, hvor du får en central rolle i både klinikkens daglige drift og afdelingens forskningsaktiviteter.

Hvad går jobbet ud på?
Stillingen er en kombinationsstilling som lægesekretær og professorsekretær i Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Ud over patientnære administrative opgaver varetager du personlig og administrativ støtte for afdelingens professor. Dette inkluderer kalenderstyring, koordinering af nationale og internationale samarbejder, administration af forskningskonti, støtte ved fondsansøgninger og registrering af publikationer. Du får dermed en central rolle i både klinik, forskning og uddannelse, hvor du sikrer sammenhæng og kvalitet på tværs af afdelingens aktiviteter.

Vi tilbyder i sekretariatet:

En alsidig og vigtig rolle i en afdeling med høj faglighed og godt humør. Du bliver en del af sekretariatet, hvor vi lægger vægt på sparring og fleksibilitet der understøtter samarbejdet for vores patienter i afdelingen.

  • En dynamisk og levende arbejdsplads
  • Udvikling i opgaveløsning som favner faglighed og det personlige
  • Introduktion til opgaverne der tager udgangspunkt i dit faglige niveau og dine erfaringer, du er derfor også med til at forme din funktion
  • Fleksibilitet i mødetider
  • Professorsekretær for afdelingens professor og vores forskning

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

For professor

  • Kalenderstyring og koordinering af mødeaktiviteter
  • Opdatering af CV og litteraturlister
  • Udarbejdelse af materiale til internationale kongresser, kurser og besøg
  • National og international korrespondance med samarbejdspartnere
  • Rejsebestilling og rejseafregning i TUR
  • Notatskrivning, kodning og registrering i Sundhedsplatformen
  • Administration af forskningskonti
  • Medvirken til fondsansøgninger og forskningsprojekter
  • Opdatering af databaser og PURE-registrering af publikationer
  • Økonomi- og personaleadministration i forskningssammenhæng
  • Koordinering af internationale besøg

Ph.d.-studerende

  • Overblik over ph.d.-forløb i afdelingen (løn, forskningskonti, midler mv.)
  • Kontaktperson for ph.d.-studerende og studenteransatte samt forsksningsårsstuderende
  • Udarbejdelse af introduktionsmateriale til medicinstuderende
  • Kontakt til universitetssekretariat
  • Koordinering af ph.d.-forsvar

I sekretariatet

  • Håndtere patientforløb i Sundhedsplatformen; herunder booking af tider og afrunding af ambulatorie med dertil hørende registrering
  • Monitorering af patientrettigheder (udrednings- og behandlingsret)
  • Håndtering af arbejdslister og rapporthåndtering i Sundhedsplatformen
  • Håndtering af digitale henvendelser (inBasket)
  • Telefonbetjening af vores patienter
  • Koordinering og bestilling af kørsel og tolkeydelser
  • Deltagelse i oplæring og uddannelse af nyt personale og studerende

Som person:

  • Er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Er du avanceret bruger af Sundhedsplaformen.
  • Har kendskab til forvaltningsret, patientrettigheder, persondatalov og tavshedspligt
  • Har erfaring med udvikling, optimering og effektivisering af arbejdsgange
  • Er udviklingsorienteret og ambitiøs på både egne og afdelingens vegne
  • Er du en holdspiller, der kan tage selvstændige beslutninger og samtidig bakke op om fælles løsninger
  • Er du udadvendt og positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Har erfaring med SAP og regnskab (en fordel)
  • Har erfaring med fondsansøgninger (en fordel)

Så du er administrativ stærk med styr på detaljen, der kan reflektere nysgerrigt omkring opgaven. Du har erfaring i koordinering, gerne fra sundhedsvæsnet, og ved hvordan man får samarbejdet til glide på tværs af faggrupper.

Om afdelingen

Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling er Danmarks største plastikkirurgiske afdeling. Plastikkirurgi omfatter diag​nostik, behandling og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser, hvor korrektiv eller rekonstruktiv kirurgi er et led i behandlingen.

Afdelingen har et stort patientvolumen og består af et ambulatorie og et sengeafsnit. Vi er godt 80 ansatte med sekretærer, læger og sygeplejersker og 20 forskningsansatte, hvor du kommer til at være i sekretariatet med 8 sekretærer.  

Se mere om afdelingen på vores hjemmeside:  https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/plast-brand/Sider/default.aspx

Lyder det som noget for dig?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Camilla Tranberg 35 45 72 80

Ansøgningsfrist: d. 20.02.2026 - samtaler afholdes løbende, så vent ikke med at søge.
Opstart: 1. april 2026 – eller efter aftale. Stillingen er 32 timer ugentligt, fordelt 60/40 (sekretariatet/professorsekretær)

Løn: Efter gældende HK-overenskomst.

Stillingerne er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Camilla Dorte Joost Joost Tranberg
    camilla.dorte.joost.tranberg@regionh.dk
    2137 0943
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    266868
  • Quick-nr.
    487239
  • Indrykningsdato
    03-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Camilla Dorte Joost Joost Tranberg
    camilla.dorte.joost.tranberg@regionh.dk
    2137 0943
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    266868
  • Quick-nr.
    487239
  • Indrykningsdato
    03-02-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Lægesekretær

Opslået
29-01-2026

Ansøgningsfrist
19-02-2026