Region Hovedstaden
Esrumvej 143, 300 Helsingør
Ergoterapeut til styrkelse af sanseintegrationsbehandling på almene døgnafsnit i Helsingør, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Motiveres du af at gøre en forskel for mennesker, som har det psykisk svært? Og vil du være med til at skabe gode indlæggelsesforløb, med fokus på den enkelte patients behov og ressourcer? Så er vi nysgerrige på at møde dig og høre, hvad der driver netop dig.
Om jobbet
Du vil være tilknyttet vores 3 almene døgnafsnit med 3 x 16 sengepladser. Du vil være en del af de tværfaglige personalegrupper, der vægter tæt samarbejde på tværs af afsnittene.
Da der er tale om en nyoprettet stilling vil du få indflydelse på funktionen som tværgående ergoterapeut på de 3 afsnit. Stillingen er for at styrke vores indsats i brugen af sansemodulation til regulering af arousal, mestring af hverdagen, fremme af aktivitetsudøvelse og understøttelse af recovery.
På afsnittene sætter vi en ære i relationsarbejde og ønsker at styrke den miljøterapeutiske indsats for at skabe mening, forudsigelighed og struktur for patienterne under deres indlæggelse.
Dine opgaver som ergoterapeut
Din kerneopgave bliver at anvende din ergoterapeutiske faglige baggrund til at danne trygge og ressourceorienterede relationer, der fremmer patientens aktivitet og deltagelse.
Du skal sammen med patienten og dine kollegaer identificere den enkeltes behov, ressourcer, og aktivitetskompetencer og tilpasse behandlingen ud fra dette. Under indlæggelsen har vi fokus på at motivere patienten til deltagelse i egen behandling og dagligdagsaktiviteter som led i en recovery proces.
I tæt samarbejde med dine kollegaer vil du komme til at arbejde med:
- Undersøge aktivitetsproblemer, funktionsevne og ressourcer i samarbejde med patienten.
- Udarbejde sanseprofil og integrere dem i den daglige behandling.
- Være med til at iværksætte og understøtte meningsfulde aktiviteter.
- Afsnittenes motions- og sanserum hvor der er et stort fokus på hhv. aktivitetsudøvelse og beroligende metoder tilpasset den enkeltes arousal niveau.
- Miljøterapi tilpasset den enkeltes behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
- Ugentlig deltagelse i afsnittenes behandlingskonferencer.
Du bliver en del af de forebyggende indsatser, hvor vi ønsker at minimere antallet af konflikter og nedbringe tvang. Du får indflydelse på behandlingen og udviklingen i afsnittene, samtidig forventer vi at du tager del i at sikre et godt arbejdsmiljø.
Hvem er vi?
Som ansat i vores dygtige tværfaglige team, bliver du en del af et afsnit og ledelse, som prioriterer at respektere og passe på hinanden i en travl hverdag. Vi løfter alle opgaven samlet, og du vil derfor få en kollegagruppe der går højt op i teamwork, høj faglighed, engagement og respekt. Kollegagruppen deltager desuden ofte til sociale arrangementer og giver plads til hinanden. Du bliver derfor en del af et team, som ønsker at anvende hinandens forskellige kompetencer; både personlige og faglige i den daglige patientpleje.
Derudover arbejder vi ud fra transparens, nysgerrighed, respektfuld kommunikation og medinddragelse. Dette f.eks. i forhold til oplevelsen af arbejdsfordeling, vagtplan, opgaveløsning, udviklingsønsker mm. hvor det i videst muligt omfang er foreneligt med rammer, kvalitet og drift, vil blive medtænkt i forhold til trivsel.
Ligeledes vil du blive en del af ergoterapeutgruppen på PCN, som månedligt har monofagligt mødeforum samt individuel sparring med centerets udviklingsergoterapeut. For nuværende er vi i alt 11 ergoterapeuter fordelt på fire matrikler og i forskellige funktioner.
Hvem er du?
Du er uddannet ergoterapeut og vi har en forventning om at du har psykiatrisk erfaring.
Derudover er det relevant hvis du:
- Kan identificere og udarbejde plan for aktivitetsproblemer samt mål.
- Har kendskab til sansemodulation.
- Kan foretage funktionsvurderinger.
- Kender til A/ASP sanseprofil.
- Kan bruge miljøet og omgivelserne og de muligheder, de tilbyder.
Vi sørger for at klæde dig godt på
Vi tilpasser din introduktion i tæt samarbejde med dig, så du får et grundigt indblik i specialet og lærer både afsnittenes arbejdsgange og dine nye kollegaer at kende.
Løn og vilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi ønsker, at du starter den 1. april 2026.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at få en rundvisning i afsnittet, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Cathrine Skougaard Nørgaard telefon 20561895. Du finder os i Helsingør på Esrumvej 143.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest d. 28. februar.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 10. marts.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Cathrine Skougaard Skougaard Nørgaard
cathrine.skougaard.noergaard@regionh.dk - Adresse
Esrumvej 143, 300 Helsingør - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266879 - Quick-nr.
487268 - Indrykningsdato
03-02-2026 -
Ansøgningsfrist
28-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Esrumvej 143, 300 Helsingør -
Kontaktperson
Cathrine Skougaard Skougaard Nørgaard
cathrine.skougaard.noergaard@regionh.dk - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266879 - Quick-nr.
487268 - Indrykningsdato
03-02-2026 -
Ansøgningsfrist
28-02-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ergoterapeut med hjertet på rette sted – vi har plads til dig!
Amager Hospital | Italiensvej 1, 2300 København
ErgoterapeutOpslået
28-01-2026Ansøgningsfrist
12-02-2026 -
Ergoterapeut til den ambulante psykiatri på Østerbro
Psykiatrisk Center København | Strandboulevarden 96, 2100 København
ErgoterapeutOpslået
26-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver søges til primærbehandlerfunktionen i OPUS-team på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Milnersvej 35B, 3400 Hillerød
ErgoterapeutOpslået
26-01-2026Ansøgningsfrist
18-02-2026